Cecilie Conrad logo - dark
Cecilie Conrad logo - light
⌘K
Blog Podcast Unschooling Rådgivning Lidt om mig
bBlog
pPodcast
uUnschooling
rRådgivning
lLidt om mig
Tilbage

Strøtanker om USA fra en mineby i ørkenen - Beatty, Nevada, USA

Cecilie Conrad·22/10-2026

Det er stadig et eventyr at være nomade. Selvom vi nogle gange er trætte. 

På bare tæer stod jeg ude på den våde terrasse et øjeblik og så solen bryde frem mellem skyerne over Nevadaørkenen i den lille forhenværende mineby Beatty, mens jeg lyttede til fuglene og så på de intermistiske huse bygget af campingvogne, små skure og andre løsninger, der ikke er egentlige huse, men fungerer ganske udmærket som sådan. Var det ørneskrig, jeg hørte? Jeg er ikke dygtig nok til fugle til at kunne sige det med sikkerhed. 

Beatty er det sidste stop på vores amerikanske roadtrip i år, kun få timer fra Las Vegas, hvor vi vender tilbage til nogle mere fredsommelige uger hos vores venner. Der sker ikke meget her, og det er lidt svært at sige, om byen lever af andet end de turister, der kommer forbi for at se Death Valley. Ligesom os. Der er adskillige moteller og en del Airbnb-agtige udlejninger, en række hyggelige og formentlig ret dårlige diners og en enkelt saloon, og desuden et helt vildt casino i en eller anden steampunk-fusion-design. Faktisk flot. 

Udenfor byen er der et skilt, man kan køre hen til og tage et billede af: Et skilt fra 1930'erne, hvor et lovligt bordel annoncerede for Angel Girls. Da vi kørte herhen, kørte vi ellers forbi et andet lovligt og lukket bordel, der stadig stod med græske søjler og det hele. Det, der trækker ved Angel-skiltet, er snarere det crashede fly, der ligger lige ved siden af skiltet. Et eller andet stunt der i 1970'erne gik lidt galt og endte med en crash landing. Ret fotogent sted, det må man give dem. 

Til den anden side, også kun få minutter uden for byen, findes spøgelsesbyen Ryholite, hvor vi nåede frem i solnedgangen for at læse skilte og fotografere lyn og ruiner. Byen blev anlagt i 1905 og forladt i 1910, efter at hele tre jernbaner var ført til byen, fire banker havde åbnet kontorer, og store faciliteter til håndtering af malm og servicering af minearbejdere (saloon, bordel, casino, bank) var anlagt i hovedgaden, som naturligvis hedder Gold Street. 

Ganske små, men også ganske store oplevelser midt i ørkenen blev flankeret af danskopgave for de HF-studerende unge i familien, og studier i kunsten at lave mad - først vores egen ekstreme kost arrangeret af i det udmærkede køkken i vores aribnb, og dernæst grineflip over den massive forskel mellem britiske og amerikanske cookingshows, da vi så TV (en udforskning vi nogle gange bruger når vi roadtripper): Først noge Great British Baking Show hvor vi lærte om de historiske rødder bag den engelske “pudding,” fra fåremavewrap over indmad med krydderier over melbaserede mærkelige konstruktioner i osteklæder til den nu så utroligt morsomt navngivne “spotted dick”. Hvad sker der for sproget?! Dernæst så vi et halvt afsnit af Beat Bobby Flay, et totalt oppe at køre amerikansk show, der naturligvis er en konkurrence med baggrundsmusik, standup-agtige samtaler, publikum der hujer, genfortællinger i nutidsform der skal gøre det egentlig ok uspændende ekstremt. Vi havde det sjovt. 

Som slutbemærkning fra vores TV-oplevelser vil jeg pege på, at i det her land, hvor utrolig mange mennesker taler spansk hjemme, og hvor der ingen respekt er for dette andet sprog, har jeg nu set reklamer på spansk. Der er midtvejsvalg, og det kan man mærke, og nogle af de mest pushede reklamer kører simpelthen på begge sprog. Vildt nok med forskelligt indhold til de to grupper. 

Så. Man lærer ikke spansk i skolerne. Der er ikke spanske labels på fødevarer. Du kan ikke tale spansk på skadestuen. 

Men reklamerne. 

Ja. Dette er USA. Jeg hører ørnen igen, går ud med min app om lidt og får det bekræftet, og tænker på, hvordan det at køre gennem USA har givet uendelige nuancer i det billede, vi prøver at skabe for os selv af dette udskældte og mærkelige land. Alle er ulogiske, alle har flaws. Med den rolle USA har valgt at påtage sig, står landet bare mere for skud - det er farligere for os andre på rigtig mange måder. Ikke bare storpolitisk fylder USA, men desværre også … ja, jeg var ved at sige “kulturelt”, men det er den del af den amerikanske kultur, der underminerer kultur, som breder sig som en pest i verden. Undskyld, jeg siger det. Kunne vi ikke i stedet alle sammen lave mad som i Indien med passion, kulturhistorie, helbred, mytologi in mente? Kunne vi please klæde og bære os selv som italienerne, svæve overskudsagtige gennem gaderne i naturfibre tilbagelænet i dyb selvtillid, eller som japanerne: fornuftigt, højkvalitetskonstruktioner, afbalanceret. Kunne vi lade os underholde som spanierne i gaderne, på pladserne, på caféerne – af hinanden, af fællesskab og fest? Kunne vi bevæge os, dyrke vores helbred og vores kroppe som skandinaverne: på cykler, på ski, i vandrestøvler, uanset vejret, uanset hvad? 

Det ville være så rart at slippe for halvfabrikata, processed food, færdige løsninger, drive-through, sukkerbjergene. Det ville være så fint, hvis man stadig kunne binde en sko, knappe en skjorte, hive en underkjole på før kjolen, så den falder fint, klæde sig som en voksen, klæde sig til situationen. Og hvad hvis vi ikke trængte til underholdning, hvis vi ikke var understimulerede, fordi vi er overstimulerede, hvis vi havde overskud til den svære øvelse at være nærværende med dem, vi elsker, hvis vi førte samtaler og så på horisonter, gik tur med vores gamle og hang ud med vores venner i stedet for at lade de enorme tv-skærme og små telefoner konstant distrahere og underholde os?

Jeg ved godt, at det ikke er hele USA. Men det kommer herfra. Det gør det. 

Jeg købte for fanden eddike til at komme i mit morgenvand, bare lige lidt for hurtigt (altså uden at læse det med småt), og måtte kontakte, at der er SUKKER i æblecidereddike, hvis man ikke passer på. Bare et af tusind eksempler på, hvor vanvittig bare maden er her. 

Jeg boede engang på et kloster, hvor underholdning var forbudt. Selv romaner. Hvis du gør noget, så gør det for alvor. Gør det, fordi livet er vigtigt. Du kan læse en roman, hvis du har et formål med det, og hvis den er en del af “kaldet”. Religiøs eller ej, der er noget at lære her. Hvis vi lader os underholde, er vi i retning af distraktionen – en fordømt tilstand, der stort set handler om at undgå kaldet, altså meningsfuldheden. Og uden meningsfuldheden kommer tomheden væltende og æder os, og vi får lyst til at spæne alt hvad vi kan så langt væk fra den følelse som overhovedet muligt. 

Den rigtige vej er at lytte til kaldet, til hvad der mon er vigtigt, tage vores ansvarsområder på os og rette ryggen. Den forkerte vej er distraktion og underholdning. Okay. Det blev lidt en rant. Lad mig vide, hvad I tænker alle sammen. Jeg tænker måske bare lidt for meget her til morgen. Mine hænder gør ondt, fordi jeg har pakket bil hver dag i en uge, simpelthen flyttet for mange ting for mange gange. Solopgangen er i fuld sving, farverne er skiftet til klar blå himmel og jeg skal ud med min fugleapp så jeg kan identificere skriget, jeg hører med jævne mellemrum, jeg skal have mere kaffe, og jeg skal pakke bilen, før vi kører ud i det varmeste og tørreste sted i verden, som en sidste cresiendo, inden vi skal tilbage til det hyggelige fællesskab med vores venner i Las Vegas og slappe af i varmen blandt kolibrier og roadrunners. 

Newer post Unschooling: Læring, tvivl og at finde sit folk
Older post All Roads at Any Time - Mayne Island, British Columbia, Canada

Kommentarer

Skriv en kommentar...
00:00 Recording...

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Personlig rådgivning
Grandmothering – ikke coaching. Læs mere her

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Lyt med her
Lyt med (på engelsk)
Lyt med (på engelsk)

Læs mine seneste artikler

Middelhavet, En engel og en million timer på motorvej
Bilen i stykker Det var bilen bare ikke rigtig. Torsdag gik den mere og mere i udu. Gearene og koblingen drillede, så Jesper til sidst måtte køre i 1…Læs mere
Loiredalen: Om at køre fra et tilfældigt sted og komme ned i gear
Oplev hvordan en impulsiv afkørsel fra motorvejen førte vores familie til uventet ro og charmen ved det franske landskab. En rejse fra stress til afs…Læs mere
Liv fortæller: Blendede mus og hytteidyl i Frankrig
Liv fortæller om alt fra alarmkaos til leg på en idyllisk campingplads, og hvordan hun sammen med sin lillesøster omdanner en legeplads til Afrikas v…Læs mere
Om at opdage, det er søndag.
Vi er vist ved at give slip. Gloede en masse på kort, bøger og GPS i nat og i morges. I virkeligheden har vi bare brug for en retning og en beslutnin…Læs mere
Verdens bedste bager og vores første biluheld
Jeg er i gang med at lære at slukke for tankerne. Jeg gør mig alle mulige tanker hele tiden, forberedende tanker, strategiske tanker, alle mulige tan…Læs mere
Belgien - et land man kører igennem
D. 11. maj kørte vi for første gang ud i det blå. Alle mulige tanker om hvordan og hvorledes endte i praktiske løsninger. Vi kørte og kørte. Holdt st…Læs mere
Hollands mester i hjemmelavet is - uhhmmm
'Verden er så stor så stor', og hver gang man beslutter noget, vælger man jo noget andet fra. Det er svært men egentlig ikke anderledes end livet der…Læs mere
Duinrell, Wassernaar, Holland
Man får brugt sig selv i løbet af sådan en dag. Klokken halv elleve havde vi fået morgenmad og ryddet op, og satte hele banden ud for at gå i forlyst…Læs mere
Duinrell - Wassernaar (hvad så nar) - Holland
Vi bor i en nyudsprungen bøgeskov, i en Duingalow (lille hytte), på en gammel campingplads sydvest for Amsterdam. Der står et blomstrende kastanjetræ…Læs mere
Previous 1 2 3 … 37 38 39 40 41 Next
Middelhavet, En engel og en million timer på motorvej
Bilen i stykker Det var bilen bare ikke rigtig. Torsdag gik den mere og mere i udu. Gearene og koblingen drillede, så Jesper til sidst måtte køre i 1…Læs mere
Loiredalen: Om at køre fra et tilfældigt sted og komme ned i gear
Oplev hvordan en impulsiv afkørsel fra motorvejen førte vores familie til uventet ro og charmen ved det franske landskab. En rejse fra stress til afs…Læs mere
Liv fortæller: Blendede mus og hytteidyl i Frankrig
Liv fortæller om alt fra alarmkaos til leg på en idyllisk campingplads, og hvordan hun sammen med sin lillesøster omdanner en legeplads til Afrikas v…Læs mere
Om at opdage, det er søndag.
Vi er vist ved at give slip. Gloede en masse på kort, bøger og GPS i nat og i morges. I virkeligheden har vi bare brug for en retning og en beslutnin…Læs mere
Verdens bedste bager og vores første biluheld
Jeg er i gang med at lære at slukke for tankerne. Jeg gør mig alle mulige tanker hele tiden, forberedende tanker, strategiske tanker, alle mulige tan…Læs mere
Belgien - et land man kører igennem
D. 11. maj kørte vi for første gang ud i det blå. Alle mulige tanker om hvordan og hvorledes endte i praktiske løsninger. Vi kørte og kørte. Holdt st…Læs mere
Hollands mester i hjemmelavet is - uhhmmm
'Verden er så stor så stor', og hver gang man beslutter noget, vælger man jo noget andet fra. Det er svært men egentlig ikke anderledes end livet der…Læs mere
Duinrell, Wassernaar, Holland
Man får brugt sig selv i løbet af sådan en dag. Klokken halv elleve havde vi fået morgenmad og ryddet op, og satte hele banden ud for at gå i forlyst…Læs mere
Duinrell - Wassernaar (hvad så nar) - Holland
Vi bor i en nyudsprungen bøgeskov, i en Duingalow (lille hytte), på en gammel campingplads sydvest for Amsterdam. Der står et blomstrende kastanjetræ…Læs mere
Previous 1 2 3 … 37 38 39 40 41 Next
Se alle mine artikler her
Cecilie Conrad logo - dark
Cecilie Conrad logo - light
Blog
Alle mine blogpost Unschooling
Podcast
Unschooling for begyndere The Ladies Fixing the World Self Directed
Lidt om mig
Læs min historie Modtag mit nyhedsbrev Line og Livet - 3 bøger jeg har skrevet Besøg mit engelske site: CecilieConrad.com
Rådgivning
Rådgivning med Cecilie Conrad Gratis intro snak - Skriv en SMS Anbefalinger: Se hvad andre siger Priser og betaling