Cecilie Conrad logo - dark
Cecilie Conrad logo - light
⌘K
Blog Podcast Unschooling Rådgivning Lidt om mig
bBlog
pPodcast
uUnschooling
rRådgivning
lLidt om mig
Tilbage

Frisk hjemmelavet Hvidløgsost: En hyldest til livets glæder

Cecilie Conrad·06/06-2013

Håndholdt og frisk hvidløgsost, det er en fest at være menneske

Nå, mine damer og herrer! Nu tager vi lige den med mælk.

Jeg anerkender, at mælk kan være problematisk; at mange mennesker er allergiske overfor kasein og endnu flere intolerante overfor laktose. Det er virkeligheden. Der er det ene studie efter det andet, der viser sammenhæng (men ikke kausalitet) mellem mælk og alle mulige dårligdomme. Det er også virkeligheden.

Mælkens mange ansigter: Fra rå til forarbejdet

Det er virkeligheden i en virkelighed, hvor hovedparten af den mælk, der sælges i verden, er produceret i enorme landbrug, af køer, der nærmest aldrig har set en rigtig eng, levet af soyaprodukter, stressede og småsyge. Dernæst er mælken blevet højpastauriseret og UHT-behandlet, så den er så død som frisk-kogt plastic. Der er måske nok nogle proteiner og nogle mineraler, måske endda et enkelt vitamin tilbage af den gudeskabte immunforsvarsstyrkende ko proteinsaft, mælken var, dengang mennesker fandt ud af at bruge den til almindelig føde.

jesper-blomster

Vælg den rette mælk til din ost

Mælk, den økologiske rene, rå mælk fra køer på græs, helst såkaldt gamle racer af køer, er fan.tas.tisk mad - for dem der ikke er allergiske overfor kasein, sføli. Det siger sig selv. Og rå mælk kan man ikke købe i Danmark, fordi det er forbudt. Med mindre, man ringer til et lille lokalt landbrug eller mejeri og får sig en stald-dørsaftale. Kan / orker / vil man ikke det, er den bedste mælk Naturmælks eller Osteds, eller Irmas Jersey (de to første bedst). De er så græsfodrede, som man kan få dem og så rå som de kommer, når de kommer fra fabrik.

Jeg har en stalddørsaftale, og får rå mælk et par gange om ugen. Gangstermælk kalder vi det. Jeg er taknemmelig for det, ligesom vandkefir er denne fødevare som medicin for min trætte krop (som indenfor de seneste godt syv år har født tre børn og overlevet en kræftsygdom). Det hele spiller sammen og er fantastisk.

Hvad der er endnu mere fantastisk er, at mælken - når den ikke længere kan drikkes rå - kan forvandles til den mest vidunderlige friske ost. Stadig fuld af alle disse gode sager, fordi den ikke er slynget, strålebehandlet, varmet op, filtreret, hvad ved jeg.

Trin for trin: Sådan laver du frisk ost

Man kan simpelthen stille mælken i en skål på bordet (med klæde over, så bakterierne ikke kontamineres) i et sted mellem 12 og 24 timer. Så klapper den sammen og ser ulækker ud. Ligesom sur mælk, men uden at være sur. Det dufter frisk og dejligt.

valle-drypper

Denne kollapsede mælk filtrerer man gennem et gammelt klæde (som selvfølgelig bare ikke har fået skyllemiddel eller parfume eller noget andet underligt). Vallen er så sund som dagen er lang, og gavnlig også i brød. Den smager lidt mystisk, men er saliggørende for fordøjelsen.

Tilføjelse af smag: Hvidløg, purløg og krydderier

Osten rører jeg med salt og peber, hakket purløg (for tiden endda med de yndige blomster af samme løg) og hvidløg. Bliver vid-underligt. Endnu mere vidunderligt med et skvæt piskefløde. Jeg bruger den som dressing, som smøreost, som dip. Og er glad på mange niveauer.

hvidloegsost-3

Har man ikke adgang til rå mælk, kan man gøre noget tilsvarende med en skøn mælk (*med* fedt) som man varmer til ca 32 grader og kommer økologisk kærnemælk i. Hvis det ikke skiller (det skal det gerne gøre med det samme), så tilsæt en anelse citronsaft. Køl stille og roligt ned, og fortsæt som ovenfor beskrevet.

Den rå version holder nærmest uendeligt (altså uden piskefløden, som jo er varmebehandlet). Jeg ved ikke med den anden. Men det er ikke et problem, for vi spise det hele i løbet af en dag eller to. Godt for krop og sjæl, og for oplevelsen af at kunne selv.

Gå glad i gang. Bakterier er ikke farlige. Ikke alle sammen. Mange af dem er på de godes hold; og mange af disse *gode* findes naturligt i komælk. Så bare kom i sving.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

 


Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Update 2023: Platebaseret og Glutenfri

Livet er langt og vi er i en konstant udvikling som mennesker - vi har de sidste mange år levet plantebaseret og glutenfrit men har valgt at lade alle vores gamle opskrifter være online så de kan komme andre til glæde - Man kan ikke redigere sin fortid :)

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her

Forrige Plads til alle! Om forskelle, ekspertise og børn, der larmer.
Næste Mindful Muffins: Sundhed og sødme i hver bid

Kommentarer

Skriv en kommentar...
00:00 Recording...

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Personlig rådgivning
Grandmothering – ikke coaching. Læs mere her

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Lyt med her
Lyt med (på engelsk)
Lyt med (på engelsk)

Læs mine seneste artikler

Hollands mester i hjemmelavet is - uhhmmm
'Verden er så stor så stor', og hver gang man beslutter noget, vælger man jo noget andet fra. Det er svært men egentlig ikke anderledes end livet der…Læs mere
Duinrell, Wassernaar, Holland
Man får brugt sig selv i løbet af sådan en dag. Klokken halv elleve havde vi fået morgenmad og ryddet op, og satte hele banden ud for at gå i forlyst…Læs mere
Duinrell - Wassernaar (hvad så nar) - Holland
Vi bor i en nyudsprungen bøgeskov, i en Duingalow (lille hytte), på en gammel campingplads sydvest for Amsterdam. Der står et blomstrende kastanjetræ…Læs mere
Når nøden den er størst, er hjælpen altid nær
Egentlig var vi på vej til IKEA troede vi. VI havde set en IKEA i Groningen, men åbentbart ikke tastet den ind på GPSen som blot ledte os videre mod …Læs mere
Tankerne bag at rejse ud i det blå
Vi gør det for at lære at leve. Vi tror på, at der er utrolig mange erkendelser, vi ikke engang kan forestille os, som vil komme til os på det eksist…Læs mere
Autobahn, Holland og en fortryllet have
Det har været lidt svært hos Marie Luise og Kenn, fordi vi voksne så gerne ville voksen-snakke, og det ved man jo så godt, går ud over ens børn. Hvis…Læs mere
Dag et, afgang og afsted til Åbenrå
I går kørte vi af sted på vores Store Rejse, som vi ikke må kalde den foran ungerne, der ellers bliver for utrygge. Især Storm. Det er allerede mange…Læs mere
Nøj, hvor er den sød og blød - strikket blå kat
Katten kan strikkes af enhver der kan strikke. Kan man ikke strikke vrang, kan den godt laves i retstrik, faktisk også ret sødt. Monteringen er lidt …Læs mere
Vores sommer som sigøjnere: 100 dages roadtrip på Europas veje
Tag med på vores rejse gennem Europa uden planer. Oplev friheden og udfordringerne ved at rejse som familien i tre måneder på vej mod Gibraltar. En f…Læs mere
Previous 1 2 3 … 37 38 39 40 41 Next
Se alle mine artikler her
Cecilie Conrad logo - dark
Cecilie Conrad logo - light
Blog
Alle mine blogpost Unschooling
Podcast
Unschooling for begyndere The Ladies Fixing the World Self Directed
Lidt om mig
Læs min historie Modtag mit nyhedsbrev Line og Livet - 3 bøger jeg har skrevet Besøg mit engelske site: CecilieConrad.com
Rådgivning
Rådgivning med Cecilie Conrad Gratis intro snak - Skriv en SMS Anbefalinger: Se hvad andre siger Priser og betaling