Tilbage

En vandpyt vil altid være en kilde til glæde

Jesper Conrad·04/06-2012

Gæsteartikel skrevet af Jesper

Så prøver jeg mig (Jesper) mig med mit første blogindlæg. Jeg har haft overladt det med at skrive til Cecilie, for indrømmet, hun gør det så rigtig rigtig fint. Og så er hun klog, dybsindig, vis og ja, det er jo derfor jeg elsker hende så højt.

Men jeg faldt lige over et billede jeg ville dele med jer. Og det er den kære Storm der har fundet sig en vandpyt. Og totalt uovervejet giver han den gas, gennem vandpytten. Nu er jeg jo så heldig at jeg ikke har forlagt min glæde over de små ting i livet, så jeg nyder at se ham gøre det. Men deltog dog ikke selv, havde jeg haft et løbehjul, eller en cykel havde jeg nok selv taget turen.

Men det jeg elsker ved dette billede, er hvordan Storm bare skal igennem den vandpyt, han har ikke tanke for at han bliver møgbeskidt og våd, og må gå rundt med våde bukser i en times tid eller to. Det er fremtid og derfor ikke eksisterende i en 6 årig drengs hovede. Det eneste der betyder noget er at køre igennem vandpytten, og det er fedt. Det kan man se.

Må vi alle huske at hoppe i vandpytter, og indrømmet, jeg er 37 og tager meget gerne en tur gennem en kæmpe vandpyt på cykel stadig. Det er så fedt, når man løfter benenene og vandet spøjter omkring en.

Elsker den dreng, for han får mig rigtig tit til at tænke på alt det man glemmer at nyde.

Ps. For at få et godt billede måtte jeg bede Storm tage et par ture mere, gennem vandpytten - det havde han det helt fint med :)

Tak fordi du læser med.

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Med kærlighed

Jesper-Underskrift

Jesper Conrad


Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En lille idé om at skrive om apple-pennen, der lod sig true til at dukke op og TV-tårnet, der overvældede både i budskab og æstetik, er blevet til me…Læs mere
Hvis Wenceslaus, Václau af Bøhmen er Den Gode Konge, er han som et tarotkort, den ultimative konge-symbol; den konge vi alle gerne vil have, måske de…Læs mere
Magnolierne blomstrer i Prag i april, mens vi besøger metronomet i Letna Park og opdager, hvordan følelsesliv og totalitært regime kan fortælle noget…Læs mere
Sankt Kristoffer, der bærer barnet over floden, minder mig dels om Kringsat af Fjender, hvor linjen: *som om vi bar et barn varsomt på armen* træder…Læs mere
Historien om en dør, som er historien om en mand, som forvandlede denne indsigt til en række forslag. « Hey, kan vi tale om det her? » En historie om…Læs mere
Flowet i at studere matematik med 120 km i timen og en historie om hvordan jeg mistede min far, og alligevel har ham med mig på Autobahn når vi ræser…Læs mere
En morgen i en sofa tænkte jeg lidt over, hvad der lige skete, da tre af mine børn pludselig kastede sig ind i skolesystemet på en og samme gang. Er …Læs mere
Der er uendeligt meget mere at sige om rejsen frem til at spille GTA, om at være i verden, om unschooling og gaming. Så det er vel bare at klø på. Sl…Læs mere
Min ældste datter sagde, mens vi sad på hug i sandet og så på den sfæriske røde akvarel på himlen: Måske er det slet ikke meningen at man skal forstå…Læs mere