Vi nåede sikkert og glade frem til Dawn og Marcus hus, lige i siestaen. Vældig hyggeligt, guidede Marcus os, mens Dawn faktisk kørte bag os det sidste stykke ad vejen. Lucas kom løbende og hoppende glad ud på vejen og råbte: "Hej Storm!" med al sin skønne livsglæde. Det var dejligt at komme frem. I løbet af få minutter, følte vi os hjemme. Drengene legede, mine sko var væk, Liv læste, Jesper loggede på nettet, og Dawn lavede dejlig mad. 

Desværre var Mirjam faldet ned fra sofaen om morgenen, og havde slået sig meget slemt. Efter frokosten, kørte vi derfor på skadestuen med hende, Dawn og jeg - sammen med de tre yngste børn. Vi troede, det kunne fixes lige lokalt, og det endte i en episk rejse gennem spansk sundhedsvæsen og gennem Malagas gader, ombygninger, enstretninger, hemmelige afkørsler fra motorvejen - i sidste ende en tur på mere end syv timer. Stakkels stakkels lille Fjord, som en dag havde måneds-fødselsdag. Men selvfølgelig endnu mere stakkels lille Mir, som har en fraktur på kravebenet, og som var ked af det, i smerte, træt og bange. 

I dag stod vi så til genglæd op til en vidunderlige rolig morgen i 'vores' poolhus. Lavede en kæmpe morgenmad til de børn, der næsten ikke spiste i går (især Silke som ventede heroisk i timevis på hospitaler).  Snakkede lidt med Bernard som ejer huset, klappede hans hund som er vældig hyggelig og hedder det samme som Frodos ven (Samwise), kom gennem morgenrutinerne og hoppede i den mest vidunderlige pool. Den er hverken med klor eller salt og er alligevel ikke klam. Eftersom Bernard lever af at sælge akvarier, må han vel have et rensningsanlæg som virker. Poolen er helt lav, 20 cm i den ene ende, og helt dyb i den anden. Og helt skøn. Der er en lille overdækket terrasse on the side, med grill og borde og stole, hvor der også er wi-fi, og hvor vi bare skal føle os frie til at hænge ud. Udsigten er til bjergene i varmedisen og vældig smuk. Jeg kan jo blive ved at skrive det - men det er jo altså også sandheden: Andalusien må være et af de smukkeste steder i verden. Og jeg har kun set 2 procent. 

Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Med kærlighed

Cecilie Conrad

Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her