Om at blive modtaget med varme og åbne hjerter, og om at vende tilbage til hjemlandet fyldt af glæde, sol og sommer - en skøn indflyvning over det at vende hjem
Som nedkøling efter de mange oplevelser og indtryk, besluttede vi et sted i Nordspanien at afslutte vores rejse i det danske sommerland, i et velkendt sommerhus på den helt almindelige og rolige måde. Og så gav vi den gas og kørte en hel masse, og nåede faktisk frem til Danmark 'for tidiigt'.
Nu har vi den saying i vores familie: Jeg er det rigtige sted, fordi det er det, jeg er. Derfor var der jo ikke noget forkert over at lande i Danmark et par døgn, før vi kunne låne sommerhuset i Odsherred. Vi kunne bare have lånt det ved Vestkysten i stedet, hvis det hastede, men efter 2500 km i transit (distancen fra Bilbao i runde tal), orkede vi ikke at lægge en omvej af nævneværdig karakter ind i ruten. I stedet inviterede vi kækt os selv på B&B hos nogle virkelig gode venner i Borup - dels fordi tiden sammen med denne skønne familie er værdifuld og dels fordi vi simpelthen ikke orker mere tjek-ind og tjek-ud på hoteller.
Kaotiske, køretrætte, rodede, kørestenede, småsnavsede, fartblinde og meget glade ankom vi i Borup tidligt på eftermiddagen; alle computere, telefoner og ipads var løbet tør for strøm i bilen, og vi gad bare ikke mere. Glædede os til at lande et velkendt sted, fortælle og høre røverhistorier og få os en tiltrængt slapper. Solen skinnede skønt, det var varmt og vidunderligt.
Familien Holst-Møllers ældste søn, Toke, var netop kommet hjem tre minutter tidligere og gav den som den perfekte vært: Ærlig og nærværende indrømmede han, det var lidt mærkeligt at se os igen og at det var endnu mere mærkeligt ikke rigtig at kunne gøre noget: Lave noget mad, servere noget iskaffe - et eller andet. Men vi var for stenede, og Toke fik den konkrete 'opgave' at se alle Storms nye skylanders, og snakke lidt med ham - for Toke er et stort idol for Storm, og han havde glædet sig meget til at se Toke.
Noget senere kom patriarken hjem, min gode bedste ven Jens, og vi følte os frie og hjemme og fik sludret og spist hele to måltider varm mad i løbet af fire timer. Herunder ægte dansk sommer grill mad, som jo bare ER godt: Majskolber, grillet kød og fisk, nye kartofler, salat, koldt vand. Mand for en fest!
Om natten sov vi i alle deres senge, selv dobbeltsengen blev indtaget af the Conrads. Jens var 'alene' med de to sønner i huset, da Nana og Ene var på spejderlejr. Derfor var det egentlig let at finde plads til alle os i huset, men alligevel:
Tænk lige over det. Der kommer man anstigende med alle sine unger og alle sine behov, fylder og larmer og roder. Og så bliver man sandelig også inviteret til at blive hængende så længe man vil i det tomme hus dagen efter, tømme skuffer og skabe med sin glubende sult, spille på wiien, lytte til musikken, nyde haven, bruge håndklæderne i skabet. Hvor mange mennesker er det lige, der så villigt og så spontant åbner deres døre for så stor en flok?
Jeg er stor fan af familien Holst-Møller. Både Bo Bedre, og nogle af de der livsstilsmagasiner om børn og familieliv burde tage og besøge dem. For der er nok at lære af her. Håndlavet keramik i badeværelset, fixe detaljer i konstruktionerne, god stil over hele linien, høj intelligens og spændende kreativitet, megen humor, lots of love, tolerance og eftertænksomhed, frihed og glæde. Nu besøgte vi dem i stedet, og tak for det - igen. Tak fordi der findes mennesker som jer.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Kommentarer