Vi sov i IKEA: En fortælling fra Baskerlandet

Om virkeligheden, kvantemekanik og det positive filter - Og om at sove i IKEA i Baskerlandet, vældig mystisk oplevelse på en tjekket og dejlig måde
På denne rejse har vi talt en hel del om, hvorvidt man selv skaber virkeligheden omkring sig. Vi har lavet en masse pjat omkring det - for eksempel havde vi nogle dage, hvor vi insisterede på, at det var Thomas, der skabte alles virkelighed på hele kloden - og vi har diskuteret paralleluniverser, kvantemekanik, tidsrejser, membraner, synkroniserede partikler. Vi har også talt en hel masse om fokus, om at vælge det gode liv, vælge lykken, kærligheden og nærværet, om at flytte sig fra negativ energi, om at følge den vej der viser sig foran én. Helt stille og diskret har jeg også talt lidt om det med eksistensen, religionen - Gud ganske enkelt. Jeg får helt lyst til at skrive en masse om alt dét, men da dette ikke er en selvhjælpsbog, vil jeg lade være.
En ydmyg bøn: Når bønner bliver til virkelighed
Dog dette: I går bad jeg så om at sted at sove, et rart sted, hvor jeg kunne finde ro (man kan læse hvorfor i teksten 'Prinsessen og Kakelakken'), et dejligt bad, luft, lys, morgenmad - og jeg bad om at Vorherre (som altså er den, jeg taler med om disse ting) måtte give os alle, hvad vi nu end havde brug for, i en erkendelse af, at mit overblik ikke kan måle sig med Hans. Især ikke efter så megen søvnløshed, garneret med elendig søvn, som de seneste døgn havde budt på.
Reslutat: Vi sov i IKEA
Næsten. Hotellet, vi fandt efter en times søgen var nybygget og 100% IKEA (eller -agtigt), men på den gode måde. De møbler, man godt selv kunne have købt i IKEA, dejligt dejligt badeværelse med regnvejrsbruser med masser af varmt vand, økologisk sæbe, store dejlige håndklæder, næsten senge nok, tjekket morgenmad. Udsigt over nogle pæne grønne bjerge, lige ved siden af en lille flod. Internet, børneTV.
Baskerlandets grønne vidundere
Vi er i Baskerlandet, vi er på en af Caminoerne. Og det er første gang på hele rejsen, hotellet ligner en lejlighed i Danmark. Omgivelserne gjorde i sagens natur ikke. Her er meget meget smukt, meget grønt, meget dejligt. Lige på kanten til Frankrig. I sammenligning må Andalusien siges at være meget tørt og goldt; dér er der kun græsplæner hvis der er 3-5 daglige vandinger af dem. Her er der bare grønt over det hele. Som hjemme i DK. Jeg kan huske, vi oplevede det meget tydeligt, da vi var en måned i Indien - hele Januar 2008 - og kom hjem og så det utrolige danske lys, og det frodige danske land. I Februar!
Man kunne godt indsparke noget om fokus her, i anledning af al den danske brok over regnen - men vil nøjs med denne lille parentes. Men jeg vil hellere spørge, om nogen har en forklaringsforslag på dette mærkelige, mærkelige bønnesvar?
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Og her lige en bille som Storm fandt!
Hvad tænker du?
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋 Enten via din facebook profil, eller via vores sites kommentar-modul!
Hej, Jeg hedder Cecilie Conrad
Vi lever et helt fantastisk STRÅLENDE liv. Virkelig. Vi er ude af Matrix, ude af boksen, lykkelige og frie. Vi har unschoolet i +10 år og rejst på fuld tid med vores børn i +5 år.
Jeg er uddannet psykolog og fuldtidsmor. Jeg deler min grundige erfaring og viden, min fokuserede og stærke vibration, mit erfaringsfelt og mit lys.
Coaching: Har du brug for min hjælp?
Jeg rådgiver personligt og fra hjertet, nærværende og frisættende.Jeg kender vejen ud af mørket og frustrationerne, vejen til dit sande selv, den vej, du skal gå, for at leve et fantastisk liv.
Har du hørt vores podcast?
Den handler om Unschooling, Traveling, Forældreskab, Penge, Frihed og hvad det for os betyder at leve et Self Directed liv!
Her kan du høre den seneste periode!
Vil du modtage nyhedsbreve fra mig?
Jeg sender en ugentlig email hvor jeg deler mine tanker og vores seneste podcast episode.
0 comments
Leave a comment