Det vigtigste, jeg har lært om søskende-jalousi, er, at det ikke handler om søskende-jalousi.

Det handler om, at de oplever, at de ikke bliver set af mor og/eller far.

Om det er sandt eller ej, om det er rimeligt eller ej, er ikke væsentligt - men det det, det dybest set handler om.

Så når mine unger slås, forsøger jeg at give dem en hel masse opmærksomhed. Og her taler vi ikke om at tale dem efter munden, byde på højtlæsning og chokoladekage.

Det handler om at være ultimativt nærværende, lænke sig selv til nuet og deltage i deres virkelighed, og se dem som de er: Forskellige, skønne, særlige og dejlige.

Og det er meget vanskeligt, det kræver overskud, nærvær og stærke nerver! Men det virker hver eneste gang. Nogle gange løser det alle konflikter i flere uger, nogle gange virker det i ti minutter. I sidste tilfælde er det en rigtig god ide at gøre det igen, lidt længere tid.

Der er rigtig meget mere at sige om det her, men nu kræver mine unger faktisk nærvær - og jeg vil kort og godt anbefale at læse på ifavndanmark.dk og også bogen 'Søskende uden jalousi' af Adele Faber og Elaine Mazlish.

Med kærlighed

Cecilie Conrad