Tilbage

En hest i stuen, en brandmandsstang og farvel til Coco

Jesper Conrad·05/05-2012

Gæsteartikel skrevet af Jesper:

Vi har jo en hund, en mellem-puddel, som jeg plejer at undskylde med min allergi. Når man er vokset op med en Golen Retriver, så er det lidt svært, at synes at en puddel er en rigtig hund, men de er allergi-venlige og efter 5 år som puddel-far, må jeg jo ty til korset og sige at jeg elsker den.

Vi har derfor også haft mange overvejelser, om hvorvidt vi skulle tage Coco med rundt i Europa, eller om vi skulle finde nogle der der kunne passe den? 

coco

Vores plan er løbende at finde overnatnings-steder via AirBNB.com, men når man klikker 'pets allowed' muligheden af, så falder de mulige steder nærmest med 90 %. Og når man kombinerer dette med at skulle efterlade sin hund nye steder, hver gang vi skulle på en tur uden den, så tænkte vi, at det bedste ville være, at finde nogle der kunne passe hende.

Så vi spredte ordet i vores netværk, men kunne ikke finde nogle der sådan lige kunne overtage en hund i 3 måneder. Så vi besluttede at tage Coco med og tog ind til dyrelægen, fik styr på diverse vacciner, og så fik Coco endda sit helt eget pas. 

Tre dage før afgang tikker der så en sms ind på telefonen. Den er fra Cecilies kusine Anna, der kender nogle dejlige mennesker (som også har 4 børn) der rigtig godt kunne tænke sig at have hund på prøve, da de længe har haft overvejet om de skulle have hund eller ej. Vi inviterede dem derfor forbi, og sikke nogle dejlige mennesker. Dem ville vi gerne overlade ansvaret til for vores hund.

Onsdag aften kører jeg så over med Coco til dem, og det første der møder mig er en fantastisk have, hvor de har bygget en stor høj, med et legehus på toppen. Allerede der kunne jeg lide dem.

Da jeg træder ind af deres hus, er det første der møder mig en hest i fuld størrelse, som står midt i entreen. Den var ikke levende, men hvor er det dog skønt at nogen mennesker har en hest stående.

Huset Coco skal bo i, har en 1. sal, og sørme om familien ikke havde valgt at få en brandmandsstang ned fra førstesalen, og da jeg roser dem for valget svarer Ronny (faderen i familien) "Vi har jo fået hus, for børnenes skyld, så selvfølgelig skulle de da have en brandmandsstang". - Fantastisk.

Er sikker på at Coco får en skøn sommer, og jeg glæder mig vildt meget til at se om hun lærer at tage brandmandsstangen. Tak fordi I vil passe Coco :o)

Med kærlighed

Jesper-Underskrift

Jesper Conrad


Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En pludselig dag i september gik det op for mig, at jeg ikke kunne lave en rigtig god kebab-chili. Sådan en, man spiser til falafel. Sådan en, man cr…Læs mere
🌱🌱🌱 Som nu fuldblodsveganere laver vi ikke længere Bone Broth - men det betyder ikke, at vi ikke gerne videregiver opskriften :) Fra kyllin…Læs mere
Da min elskede mormor døde, begyndte jeg på et sørgesjal. Ikke et, jeg skal have på, når jeg sørger, men et, hvor jeg har sørget, når jeg strikkede. …Læs mere
At begynde at unschoole var som at åbne døren til Narnia - et helt eventyrland af tid, nærvær og lyst til læring dukkede op.' Læs mere
Hvordan kommer man i gang med at beskrive, nedfælde, fokusere, italesætte, udtrykke taknemmeligheden ved at være i live? Den daglige taknemmelighed..…Læs mere
Der er en særlig stemning ved turistattraktioner. Hver sin stemning, hvert sit sted. Det er en skønt ting at besøge dem, altid lidt gedemarked, altid…Læs mere
Her er en stribe spil af den type, de voksne kan forstå, børnene lærer noget af. Det er helt sikkert, at de lærer noget af alle spil, men disse spil …Læs mere
Udforsk, hvorfor gaming ikke er fjenden i dit barns liv. Denne artikel afmonterer myter og bekymringer omkring børn og computerspil. Lær, hvordan gam…Læs mere
Løsningen er at nægte at deltage. Nægte at læse glittede blade, nægte at se TV-shows med smart klædte værter (man kan bare droppe TV i det hele taget…Læs mere