Kræftoverlever - Taknemmelighed, champagne og eksistens

Hvordan kommer man i gang med at beskrive, nedfælde, fokusere, italesætte, udtrykke taknemmeligheden ved at være i live? Sandsynligvis er det umuligt. Sandsynligvis må man komme til kort. Og alligvel er det eneste rigtige at prøve, at række ud og forsøge at sætte ord på, hvilken kompleks gave, livet er.
Med champagne i nervespidserne, solen i ansigtet, livet brændende i hver eneste celle, føler jeg mig klar til resten af mit liv, parat til at bygge broer, skabe forandring, stråle, imødekomme og være. Og dog kildrer uroen, The Dark Side, livet når det kradser - alt det svære, komplekse; alt det, jeg ikke forstår, alt det, som er skrøbeligt.
Den sidste blodprøve
Vi er her vel for at elske. Det er vel det, det handler om. At være i kærlighedens væsen, i de relationer, som betyder noget, og vel egentlig også i dem, som er mindre alvorlige. Hvad andet kan egentlig betyde noget?
Det er fandeme så pisse overvældende at være i livet, at jeg sidder i min have og lader tårerne løbe bag solbrillerne. Jeg, der ALDRIG græder, græder nu, så jeg knapt kan skrive, så min krop ryster, ilten bliver klar og frisk, alting bliver vådt. Jeg hulker, og ved ikke noget. Bliver klar og tom og ren i tanken. Stille.
Nej, det er nok umuligt.
Håbløst.
Ubegribeligt.
Den sidste kemo
Sekundernes gaver, der regner gennem os, hver time, hele tiden —- hold nu kæft, hvor er jeg LYSvågen, nær og nærværende, ovenpå dette. Inde i dette. En smule handlingslammet. En smule blown away.
Hvad er første skridt i resten af mit liv. I bind to?
Den daglige taknemmelighed. Det må være det. Den daglige taknemmelighed.
For kærligheden. Al kærligheden. Hele fucking bunken af kærlighed, uanset hvad. Tak for den.
“I’ve got all my life to live. I’ve got all my love to give”.
Så heldige er vi alle sammen.
Ved godt, at det her nummer, handler om et knust hjerte.
Men noget af beatet har båret mig gennem frygten, gennem kemotiden - "did you think, I would lay down and die? Oh, no not I - I will survive" og gode gamle Gloria Gaynor.
Så her er det. Til dem, som har fulgt med fra starten, fra dengang, jeg begyndte at synge: "I will survive".
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Tak fordi du læser med
Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.
Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her
Hvad tænker du?
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋 Enten via din facebook profil, eller via vores sites kommentar-modul!
Hej, Jeg hedder Cecilie Conrad
Vi lever et helt fantastisk STRÅLENDE liv. Virkelig. Vi er ude af Matrix, ude af boksen, lykkelige og frie. Vi har unschoolet i +10 år og rejst på fuld tid med vores børn i +5 år.
Jeg er uddannet psykolog og fuldtidsmor. Jeg deler min grundige erfaring og viden, min fokuserede og stærke vibration, mit erfaringsfelt og mit lys.
Coaching: Har du brug for min hjælp?
Jeg rådgiver personligt og fra hjertet, nærværende og frisættende.Jeg kender vejen ud af mørket og frustrationerne, vejen til dit sande selv, den vej, du skal gå, for at leve et fantastisk liv.
Har du hørt vores podcast?
Den handler om Unschooling, Traveling, Forældreskab, Penge, Frihed og hvad det for os betyder at leve et Self Directed liv!
Her kan du høre den seneste periode!
Vil du modtage nyhedsbreve fra mig?
Jeg sender en ugentlig email hvor jeg deler mine tanker og vores seneste podcast episode.
0 comments
Leave a comment