Køredage rundt om Kristi Himmelfart De sidste to dage har vi kørt og kørt og kørt. Tidlig torsdag morgen kørte vi fra Chateauponsac, op til Orleans for at hente Livs telefon, som aldrig kom med DHL, og tilbage sydpå til Riom lige nord for Clermont-Ferrand. Og i går fredag kørte vi fra Riom til Beizier som ligger syd for Montpeiller, på vej mod Perpignan. Vi fandt et hotelværelse på det fjerde hotel vi tjekkede, klokken næsten ni om aftenen. Alle var vanvittigt køretrætte, og vi har sovet godt i nat. Hele banden.
Om at køre langt og holde pauser – og glo på en vulkan.
Det går at køre vanvittigt meget. Selvom man får mega-spat og det kræver sin mand at holde den kørende med alle ungerne. Vi er gode til at finde gode stop. Havde torsdag et fantastisk stop på en Aire (rasteplads) med udkigsplads til Pyi de Dôme. Klatrede op på toppen af en kæmpe bakke med is og vand og sad og gloede på de blåsorte bjerge i horisonten. Det var fantastisk smukt. Bagefter købte vi to kopper kaffe og fire kager og legede fangelege, opgavelege og pjattelege ved borde/bænkesystemerne og rå-hyggede. Det tog et par timer, og vi var alle klar til at køre videre bagefter.
Bilen i stykker Det var bilen bare ikke rigtig. Torsdag gik den mere og mere i udu. Gearene og koblingen drillede, så Jesper til sidst måtte køre i 1,3,og 5. Bakke var tæt på umuligt, så man skulle tænke sig om før man parkerede. Det var helligdag, så der var ikke så meget at gøre, og vi valgte derfor at køre så langt sydpå som muligt ad motorvejen og finde et sted at sove, så vi ku få den fixet dagen efter.
Vi fandt et dyrt og dejligt hotel med to værelser, der kunne integreres og det længe savnede internet! Og fik sovet. Vi bliver meget trætte af køredagene.
En engel i Clermont-Ferrand Fredag morgen bad vi (især Cecilie) om en engel, der ku fixe vores bil. Jeg havde spurgt i receptionen efter en mekaniker, og fået at vide Norauto laver bilerne med det samme. Desuden lå den i et industriområde, hvor der også var et supermarked, så vi ku købe ind. Vi kørte derhen efter at have overtalt børnene til at gå ind i bilen igen (ikke let), fandt det og fik kørt bilen derind. Det var ikke helt let at køre blandt mange andre, når gearene ikke rigtig virker, men Jesper er blevet en haj til at køre. Det er Jesper dig kører og mig der dribler børn. Måske kører jeg hjem…
Anyway. Jeg gik ind i butikken og talte fransk. Ikke specielt let at forklare, hvad der var galt med bilen, men det gik. Manden sagde først, at der ikke var tid i dag og vi skulle efterlade bilen, så ville de forsøge inden kl 19. Men da vi forklarede, at vi havde fire børn i bilen som ikke havde fået frokost, og ikke vidste hvor vi skulle sove i nat, tog han den ind med det samme. Helt vildt pænt af ham. Han var den engel, vi bad om.
De brugte en halv times tid på at rode med bilen. Der er to skruer der vist nok kobler gearstangen til gearkassen. Den ene skrue viste sig at være knækket, og den anden var faldet ud under kørslen. Og så er der lidt luft i koblingssystemet som gør at koblingen ikke helt kan komme op altid. Det kan man bare ordne med foden. En rigtig Toyotamekaniker vil kunne fixe det, men det har ingen hast. Efter en halv time virkede bilen igen, og de ville ikke engang have betaling! I Leclerc på den anden side af gaden købte vi dem en kage. Vi huskede også at takke de højere magter. Både i situationen og senere, da vi kørte gennem hele massive centrale (bjergkæden gennem Midtfrankrig).
Bjerge, bjerge og bjerge Nu vil jeg gøre det kort, for vi skal ud af hotelværelset og videre. Vi kørte op og ned og op og ned og op og ned og gennem tunneler og over broer. Og Jesper var meget meget glad for sine gear!
Vi håbede at nå frem til Colliure, hvor vi tænker at holde ferie, men da vi tjekkede kl syv fortalte de at de er fuldt optagede hele weekenden, så vi besluttede at finde hvad som helst for bare at sove og løse det efter søvn.
Og NU skal der holdes ferie Vi har været af sted i fjorten dage i dag og sovet otte forskellige steder. Det er lige i overkanten. Vi har fundet en campingplads med det hele 24 km herfra, hvor vi tænker at være en uge. Og derefter en uge i Colliure. Vi glæder os meget til at nyde middelhavet. Og håber der er internet, så vi kan få lagt en masse historier og billeder op til jer alle.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her
Kommentarer