Tilbage

Nøj, hvor er den sød og blød - strikket blå kat

Cecilie Conrad·20/04-2012

Det her er en sød og blød blå kat. Jeg skal forsøge at skrive, hvordan man strikker den:

Katten kan strikkes af enhver der kan strikke. Kan man ikke strikke vrang, kan den godt laves i retstrik, faktisk også ret sødt. Monteringen er lidt mere kompliceret og kræver nok en person, der er vant til garn og nål. Øjnene vil måske også volde en begynder vanskeligheder, men da kan de let blot broderes på. 

hest, kat, abe, strik

Man bruger uldgarn, gerne noget alpakkablandet noget, så det er vældig nusse-appellerende. Og pinde, der giver tæt strik, altså tynde ift garnet. Så slår man kækt nogle masker op, en tredive-fyrre stykker og strikker glatstrik, til man har et kvadrat - og luk løst af. Dernæst slår du det halve antal masker op, og strikker til der er et rektangel, som er dobbelt så langt som det er bredt - og som jo i sagens natur er halvt så bredt som det første strikkede stykke, men lige så langt.

Halen dannes af en hestetømme, eller hækles måske. Øjnene dannes med tyndt tyndt garn og lille-bitte hæklenål: dan en magisk løkke, og lav 6 fastmasker i denne, træk til. Hækl herefter to i hver, en hel omgang, skift til hvidt og hækl en fm, en udt omg rundt, luk. Skift til hvidt efter første omgang hvis du synes pupillen bliver for stor. Du må prøve dig lidt frem, til du selv synes det ser ok ud.

katte (Large)

Fyld katten med fyld fra en billig fiberpude; det holder faconen godt. Og nu det svære: Hovedet dannes af rektanglet. Fold det, så det bliver kvadratisk og sy siderne. Træk lidt i hjørnerne i toppen, og lav nogle sting, så de bliver flade spidse ører. Fyld herefter, og sy risting rundt i åbningen, så du til sidst kan trække sammen, når hovedet har fin facon. Sy øjne på. Kroppen. Fold siderne ind, så hjørnerne bliver til poter. Altså fra hvert hjørne syr du de tilstødende sider sammen, i halvdelen af sidens længde. Så den anden halvdel kan høre til det andet hjørne. Lad midten under maven være åben nok til at fylde, og sy sammen, når du har fyldt. Du kan forme katten lidt ved at sy på må og få gennem  krop og ben. Sy hovedet og halen på. Hækl en snude efter samme device som øjenene, blot kun første omgang, og sy på. Du bliver også nødt til at lave en mund, for som Silke sagde (halvandet år), da jeg havde lavet den på ægte steinervis, uden: 'Hvis den ikke har nogen mund, kan den ikke sige MIJAUUU'

Det er skævt og skørt, men faktisk også vældig nuttet!

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her 

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Her kommer en rimelig lang, meget personlig fortælling om, hvordan det er (for mig) at gå til kontrol efter at have overlevet en akut leukæmi. Læs mere
Om at være lokal ekspert, og om at åbne for rummelighed, der favner alle. Ved - igen - at afvise main stream børne-synet, som standardiserer både men…Læs mere
Oplev hvordan frisk, økologisk mælk forvandles til hjemmelavet hvidløgsost. En guide til at skabe en festlig og nærende delikatesse, der fejrer sundh…Læs mere
Hver ingrediens er valgt med omtanke for både helbred og hjerte. Disse muffins kombinerer sunde fedtstoffer og fuldkorn med en smule sukker for at sk…Læs mere
Som pendul-vegetar (svinger lidt ind og ud af et vist forbrug af fisk og kylling), har grillen bestemt ikke lige været min bedste ven. Men nu har jeg…Læs mere
"De fleste børn med ADHD fejler ikke noget. Altså ikke andet end, at de er børn." - frit oversat, er dette en af Robinsons provokerende pointer i den…Læs mere
Oplev glæden ved at lave en havesalat fyldt med taknemmelighed og kærlighed. Lær hvordan du kan kombinere friske ingredienser til et komplet familiem…Læs mere
Et meta-udbrud om, hvordan børn kategoriseres og instrumentaliseres som små maskiner. For en gangs skyld ikke specielt konstruktivt - blot et udbrud …Læs mere
Er foråret en tid med snue og nysen for dig eller en elsket? Læs om, hvordan vandkefir kan være en naturlig løsning på allergiske symptomer og forbed…Læs mere