Et simpelt fredagsmåltid, flået ud af skabet

Til almindelig inspiration, hermed vores fredagsmenu: Bixet sammen efter hyggeligt fredags-eftermiddags-samvær med elsket ven (på udebane), med meget trætte børn, en enkelt på armen og almindelig vi-skal-da-nå-Disneysjov-deadline (uge 32).
Omelet, grøntsager, madder og diverse tilbehør
Sæt en gryde vand over, letsaltet og to stegepander på blus. Frem med æg og bacon, grøntsager som det nu byder sig. Bacon på panden, æg piskes. Først en plain omelet, dernæst en med feta (den anden med feta blev lavet efter jeg havde spist, da der var stor efterspørgsel). Rense og hakke en porre, i gryden med den. Frem med klassikerne: peanutbutter, tahina og (bager)rugbrød - holder altid ved vores bord. På med diverse spise-redskaber, vand og salt. Mere bacon på, væk med fedtet mellem hvert hold. KAN ikke lide svinefedt, heller ikke i mine børns kroppe. Næste omelet, ned med broccoli. Hakke nogle forårsløg, skrælle nogle gulerødder. Ved at være der, så er det bare mere bacon og en vinagrette over grøntsager der fiskes op med hulske: Mens de er dampende varme en slat æbleeddike, et skvæt citronsaft, noget olivenolie, en god sjat soya (vi har kikkoman for tiden - syns ikke den rigtig smager af noget - syns det skal være rigtig Tamari for at du), godt med friskkværnet peber til sidst. På med kulsyre fra sodastreameren, og så er der mam til seks personer, herunder en baby. 17 minutter, væsgo.
Vi var der altså allesammen, men man kan kun se Fjord fra denne vinkel
Opskrifter
2-3 æg pisket med fløde og salt, stegt på keramisk slip let pande dog med en god klat ghee (eller smør), fordi det smager godt. Derfor er det vigtigt ikke at brænde smørret, for dét smager ikke godt.
En plain og to med feta, den gode feta ca 1/4 blok smuldret når omeletten er ved at være der. Så lukker man om fetaen og får den færdig ved relativt lavt blus.
hele 3 pakker bacon, mindre kunne ikke lige gøre det, den flade slags stegt langsomt, ud med fedtet.
4 skiver rugbrød
peanutbutter (Urtekrams den crunchy, her skal man bare sørge for at få den uden palmeolie, den der er ren peanut)
tahina (her er det Urtekrams igen, bedst som pålæg - den anden, den flydende er bedre til andre formål. Og bare bedre)
et forårsløg hakket
en vældig stor porre, en broccoli
2 gulerødder
Det var, hvad vi spiste og vi spiste det hele (bortset fra 3. omgang bacon, som blev stegt mens måltidet blev afsluttet da der var kamp om bacon). Det var en stor fornøjelse. Der var mad til baby, mad til alle børnenes smagsløg, vege-mad til mor her, en teenage-favorit (omelet med feta). Det var egentlig værd at gentage.
Tre unger foran Disneysjov
Og Disney-lækkerier, det skal man jo også have. Vi er i hvert fald i den situation, at vi har en seksårig søn, som virkelig går op i det med Disneysjov, og faktisk må jeg sande, at det er en ret hyggelig fase (vi havde den også, da Liv var 6-7 år): en samlingsplads hvor vi alle glor på det samme, eneste TVprogram og guffer lækkerier og 'lander' inden weekenden. Det er heldigvis ikke religion, vi kan godt komme for sent eller springe over eller se det hos nogle venner, men når det er, er det faktisk ok hyggeligt. Fælles. Vi ææææælsker jo fælles.
Vi kunne ikke lige koncentrere os om skærmen i en hel time
Liv lavede denne dessert til os i fredags:
- Tre slags is, to kugler til hver som man nu foretrækker det (flot husket af min store datter, hvem der kan lide hvad)
- Flødeskum i fin sprøjtetylle, så det også pynter
- Købe-chokoladesauce som vi ikke (længere) er for fine til
- Vaffelrør, som vi kunne være for fine til (da det ikke er rart at læse hvad der er i dem), men som er meget elsket blandt især drengene i familien
- Pyntedims fra supermarked
- Et stykke købe-brownie
- Flot arrangeret på den lynhurtige måde, da ugens tv-begivenhed var skudt i gang. Ingen spiste op. Men alle var meget glade.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Tak fordi du læser med
Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.
Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her
Update 2023
Livet er langt og vi er i en konstant udvikling som mennesker - vi har de sidste mange år levet vegansk og glutenfrit men har valgt at lade alle vores gamle opskrifter være online så de kan komme andre til glæde - Man kan ikke redigere sin fortid :)
Hvad tænker du?
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋 Enten via din facebook profil, eller via vores sites kommentar-modul!
Hej, Jeg hedder Cecilie Conrad
Vi lever et helt fantastisk STRÅLENDE liv. Virkelig. Vi er ude af Matrix, ude af boksen, lykkelige og frie. Vi har unschoolet i +10 år og rejst på fuld tid med vores børn i +5 år.
Jeg er uddannet psykolog og fuldtidsmor. Jeg deler min grundige erfaring og viden, min fokuserede og stærke vibration, mit erfaringsfelt og mit lys.
Coaching: Har du brug for min hjælp?
Jeg rådgiver personligt og fra hjertet, nærværende og frisættende.Jeg kender vejen ud af mørket og frustrationerne, vejen til dit sande selv, den vej, du skal gå, for at leve et fantastisk liv.
Har du hørt vores podcast?
Den handler om Unschooling, Traveling, Forældreskab, Penge, Frihed og hvad det for os betyder at leve et Self Directed liv!
Her kan du høre den seneste periode!
Vil du modtage nyhedsbreve fra mig?
Jeg sender en ugentlig email hvor jeg deler mine tanker og vores seneste podcast episode.
0 comments
Leave a comment