Miranda do Douro
En del af grænsen mellem Spanien og Portugal følger en flod, der på dele af sit løb ligger i en dyb kløft. Vi kørte fra Zamora til en bro på en dæmning over denne flod, dels for at opleve et land og dets sprog mere, og dels fordi der lokalt lige her er en bådtur op ad floden, hvor man kan se syv forskellige ørnearter, samt en masse andre dyr. Altså ud over selve floden, den blå himmel over den og de utrolige klippeformationer der udfolder sig i kløften. Det glæder vi os til.
Turen herop var relativt spændende, vi kørte på landevej, hvor man jo oplever mere end fra mortorvejen. Vi så en hel masse stendiger, der omkrandsede retså små områder, og havde en utrolig naturoplevelse da en ørn dykkede lige omkring bilen og flaksede omkring. Og så oplevede vi at køre over grænsen to gange, da der var en mindre flod med dæmning og bro, inden den ved grænsen. Ret sjovt.
Byen her er en sjov grænseby, hvor hver femte butik er en møbelforretning, og yderligere tyve procent er dekorations-forretninger med plims til hjemmene. Det er ret funky, og dyrt - lidt underligt egentlig, mærkelig grænsehandel: Interiør.
Hotellet, mændene fandt er superlækkert, der er også 4 stjerner på døren. Vi har syv senge, to badeværelser - begge med badekar - og der er en bar med tagterrasse lige på den anden side af gangen. Vi bor på 4 sal, og fra terrassen er der udsigt over hele denne del af byen, så man kan stå og forestille sig alle de skønne ture, man kan gå bare helt lokalt. Lægger et billede op, når jeg har taget et.
1. Ruinen. Malerisk ruin på bakketop.
2. Den lille bro, der går over en bi-flod i en park med fine små stier
3. Slottet, man kan vandre op til ad en lækker promenade som må have udsigt til kløften
Men helt lavpraktisk var vi drøn-sultne. Da vi ikke havde spist frokost, og da der er en times tidsforskel mellem Spanien og Portugal, satte vi ud for at finde noget mad, før køkkenerne åbnede. Vi landede gud ske lov på et pizzaria, inden vi rev hovederne af hinanden pga lavt blodsukker. Og så spiste vi en pizza med den bedste udsigt nogen sinde. Der var en minimal terrasse med udsigt til kløften, og vi kunne lige være der alle syv. Det var en sand fornøjelse at studere ørne og svaler, se lyset skifte over klipper og vand, glo lidt på slottet på bjergtoppen mens man konsumerede en pizza og en liter vand - hver. Silke tog en hviler i barnevognen, rigtig hyggeligt, på vejen derhen - så hun og daddy måtte lige blive en ekstra halv time, så hun også kunne få pizza.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk - Nu er alle mine danske artikler samlet på CecilieConrad.dk
Kommentarer