Når vi tager på eventyr i minibussen, er vi i oplevelses-rummet døgnet rundt. Det er nyt at sove et nyt sted, og det er eventyrligt at vågne et nyt sted. Altid vidunderligt. Vi elsker vores bus, vi elsker vores frihed, og vi elsker hinanden og livet sammen allermest.

Jeg har pakket min minibus en hel masse i dag. Og levet. I dag har jeg været unschooler-mor, yogadame, blogger, worldschooler, logik-studerende, vegansk kok, mor, meditationstype og rejsende. Og mest af alt Cecilie. Det er det, jeg er bedst til.

I sidste uge ramte jeg et grumt lavpunkt, men kom gennem krisen klogere og stærkere og endnu bedre til at være mig. Livet tilbyder evige muligheder for udvikling, og Gud Ske Lov for det- alternativet er ærlig talt skræmmende! En pakkedag giver god mulighed for refleksion - over balancen mellem at forberede og at være, over meningsfuldheden og samarbejdet, eventyret, som livet nu engang er. 

I flipperbussen har vi bygget om, så der er syv sovepladser. Med lidt god vilje, og hvis nogle af de syv er børn. Vi rejser mest fem personer i denne tid, da vores ældste datter på 18, har lidt for travlt med sit eget liv til at tage på weekendture med familien. Så der er faktisk oceaner af plads i bilen nu. Tomme senge.

Vi har lavet strøm, har hyggelige lyskæder, der er plads til hundene, vi kører med brætspil, gasblus, et lille hyggeligt køleskab, som hedder Engel, vi har ternede gardiner, strandlegetøj og håndklæder, tørresnor og dyner - the works. Det tager nogle timer at loade bilen op til weekend med mad og tøj og regnjakker, sovebamser, kindle og bøger, musik og rubics cubes - men det er en virkelig hyggelig og fælles beskæftigelse, og vi glemmer sjældent noget vigtigt.

Når vi rejser i flipperbussen, kommer vi omkring meget tæt sammen. Vi synger rundesang, læser bøger, sover tæt-tæt (endnu tættere end hjemme), oplever døgnet rundt, sover nye steder, ser fantastiske udsigter, møder mennesker og dyr, tænker tanker. Et døgn kan føles som en forlænget weekend, en weekend som en hel uges ferie.

Det er vidunderligt at putte børn i bussen i en havn eller ved en strand eller i en skov, ligge og glo ud af vinduerne på den nye udsigt og høre dem falde til ro, mens bølgerne skvulper eller trætoppene bruser. Nærheden til hinanden, stjernestunderne sent om natten under stjernener, hvor vi fører endeløse samtaler over the eller vand eller ingenting - tæt nok på børnene til at høre dem, og samtidig ude at opleve Natten, den store og vidunderlige åbenhed, som stjerner og måne kan byde på. Eller sammenpakket stille regnvejrstimer, hvor vi hviskende fører tilsvarende samtaler under stjernelyskæden indendøre med tæerne under lune dyner og sovende børn, der putter på vores skuldre.

Flipperbussen er også friheden til at besøge andre mennesker, mens vi har et personligt rum med os. Sneglehus-oplevelsen af at kunne være gæster, men også kunne trække os tilbage. At komme på besøg, men medbringe alt til at dække egne behov, og med vores hjem som en del af de fælles timer.

Når vi tager på eventyr i flipperbussen, er vi i oplevelses-rummet døgnet rundt. Det er nyt at sove et nyt sted, og det er eventyrligt at vågne et nyt sted. Altid vidunderligt. Vi elsker vores bus, vi elsker vores frihed, og vi elsker hinanden og livet sammen allermest.

Drømmer du nogen sinde om at være sigøjner helt eller på deltid? Hvor mange mennesker bærer ikke drømmen om “bare at tage af sted”? Vores erfaringer med flipperbussen er rige, og det næste, vi lurer på, er en båd … Åh: at sejle af sted, dér - altid være ved vandet, langsomheden, nærheden, eventyret. Hvad ville du vælge, hvis du skulle af sted? Fortæl mig om dine drømme.

Med kærlighed

Cecilie Conrad

Jeg blogger, fordi det giver mening at dele. Enhver form for videredeling og alle versioner af et pip tilbage til mig er højt værdsatte.