Tilbage

Eventyret er menneskerne | Dag 186 af min 2023 Journal

Cecilie Conrad·05/07-2023

Vores tyske venner er lige så fantastiske, som de var, da jeg skrev om dem for to måneder siden; der er intet at tilføje.

Teenagere, der hænger ud, præ-teenagere med store smil, bedstemor, der nyder livet, gensidig inspiration, solskin, pooltid, kærlighed.

Attwood-familien løfter altid vores humør.

Så - tillad mig at dele en anden tanke.

Vi glemte at fejre vores femårsjubilæum som nomader. Det har været fem overvældende år. Jeg kan selvfølgelig ikke opsummere dem i en kort her, men jeg kan dele ét perspektiv:

Inden vi tog afsted vidste vi ikke at vi ville blive vilde med co-living.

I starten virkede det underligt at flytte ind hos andre mennesker, men se - der var lyset.

Først flyttede vi ind hos gode venner, og det var let. Så flyttede vi ind på Mon La Bassa og blev en del flere år end planlagt (vi blev der ikke i flere år, men bussen blev - og er der stadig).

Vi fløj til Gran Canaria en vinter og flyttede ind hos nogle for os vildt fremmede der havde inviteret os via Facebook. Det var en vild oplevelse, som jeg varmt kan anbefale - der var så meget at lære. Vi lærte at sige ja til invitationer og nogle gange også invitere os selv til at blive et par dage eller uger, når vi mødte nogen fantastiske mennesker.

Sagen er den:

Vi møder ret ofte nogen fantastiske mennesker.

Mængden af vidunderlige mennesker derude i verden, med deres historier, energi og kærlighed er overvældende, og det virker som om, at mange af dem sætter pris på vores selskab.

At bo sammen med mennesker giver mulighed for, at stærke venskaber hurtigt kan opstå, og ægte forbindelser kan skabes. Jeg elsker lige meget at dele min sårbarhed og min entusiasme.

Det har været fantastisk at lære.

Vores Campervan giver os mulighed for at bringe vores eget hjem med til andre menneskers hjem, hvilket er at foretrække, og ofte nyder vi at leje store steder for at være værter for co-living.

At dele livet med nogen er en vidunderlig oplevelse.

At gå uden for ens komfortzone, er at gå et skridt væk fra vaner, samtidig med at man efterlader social frygt og facader. Når man gør det er der en verden af sandhed og en eventyrlig rejse foran en Plus sjov! Kærlighed og sjov tager som regel rampelyset.

Det handler alt sammen om menneskene.

Lys og kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Se flere fotos på Facebook

 

Tak fordi du læser med
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En lille idé om at skrive om apple-pennen, der lod sig true til at dukke op og TV-tårnet, der overvældede både i budskab og æstetik, er blevet til me…Læs mere
Hvis Wenceslaus, Václau af Bøhmen er Den Gode Konge, er han som et tarotkort, den ultimative konge-symbol; den konge vi alle gerne vil have, måske de…Læs mere
Magnolierne blomstrer i Prag i april, mens vi besøger metronomet i Letna Park og opdager, hvordan følelsesliv og totalitært regime kan fortælle noget…Læs mere
Sankt Kristoffer, der bærer barnet over floden, minder mig dels om Kringsat af Fjender, hvor linjen: *som om vi bar et barn varsomt på armen* træder…Læs mere
Historien om en dør, som er historien om en mand, som forvandlede denne indsigt til en række forslag. « Hey, kan vi tale om det her? » En historie om…Læs mere
Flowet i at studere matematik med 120 km i timen og en historie om hvordan jeg mistede min far, og alligevel har ham med mig på Autobahn når vi ræser…Læs mere
En morgen i en sofa tænkte jeg lidt over, hvad der lige skete, da tre af mine børn pludselig kastede sig ind i skolesystemet på en og samme gang. Er …Læs mere
Der er uendeligt meget mere at sige om rejsen frem til at spille GTA, om at være i verden, om unschooling og gaming. Så det er vel bare at klø på. Sl…Læs mere
Min ældste datter sagde, mens vi sad på hug i sandet og så på den sfæriske røde akvarel på himlen: Måske er det slet ikke meningen at man skal forstå…Læs mere