En dag til at nulstille balancerne | Dag 185 af min 2023 Journal

zero-day

 

Det var overraskende, hvor trætte vi var, da vi ankom til familien Attwoods' hjem. Vi vågnede op i deres smukke have med æbletræer, roser og en frodig grøn græsplæne, fuglesang og en fristende pool, der ventede på os. Så dejligt at vi kunne have sprunget rundt, ivrige efter at tilbringe dagene med vores venner her.

Ivrige efter at tilbringe dagene med vores venner, i stedet var vi trætte og gik næsten i stå. Vi havde brug for at nulstille.

Vi føler os trygge og elskede her, så vi tillader os selv at være helt afslappede. Det er en del af forklaringen. Samtidig er jeg sikker på, at vi havde tømt vores indre energibank i løbet af den sidste uge i Danmark. Hele familien, måske bortset fra min mand, oplevede vi en enorm træthed ved ankomsten.

Er det okay at være så trætte?

Heldigvis planlægger vi at blive en uge, så følelsen af knaphed og det-skal-være-lige-nu er ikke en del af denne tid, hvilket måske er grunden til, at vi har det så godt. Det ER en god træthed. En træthed fyldt med lyst til at lave yoga, meditation, smoothies, sove, massage, organisere, lave sunde afbalancerede måltider.

Denne træthed skulle bare accepteres, og vi nød at gøre tingene slow. Badede vores fødder, svømmede i poolen, sov i græsset.

En af de store fordele ved nomadelivet er faktisk at vi tit er kort de steder vi er. Det holder os vågne.

Det faktum, at vi ikke bliver længe et sted, gør det altid presserende at prioritere og huske at gøre det vigtigste først.

Vi kan ikke narre os selv; vi er nødt til at gøre det, der står øverst på listen.

Dette er samtidig en af de store ulemper. Især når vi rejser hurtigt og flytter os flere gange på en uge. Selvom vi har friheden til at lave "ingenting", hvis vi vil, efterlader knapheden os nogle gange under for meget pres for at få tingene gjort. 

Vi drøftede, hvordan vi kan planlægge med plads til "ingenting", og fandt ikke en løsning udover det åbenlyse: At sætte farten ned. Der er ingen fortrydelser, kun justeringer, og denne "nulstillings-dag" var lige så smuk som de store eventyrsdage.

Vi nød det.

Lys og kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Tak fordi du læser med
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋

On the Road Again | Dag 184 af min 2023 Journal
Eventyret er menneskerne | Dag 186 af min 2023 Journal

0 comments

There are no comments yet. Be the first one to leave a comment!

Leave a comment

Book en gratis afklarende samtale

Hvis du har lyst til at få støtte og rådgivning fra en erfaren mor til fire, unschooler, kræftoverlever, nomade/worldschooler som har prøvet meget og har voksne børn. Jeg er uddannet psykolog, og jeg har klare holdninger der er anderledes end de flestes.

Cecilie-portraet (2)