Sinead O Conor døde. Hjælp!

Fjords bedste ven ringede. Juhuuu for venskaber.

Da vi om eftermiddagen fik samlet os sammen til at gå en tur sammen hele flokken, begyndte det at regne.

Vi delte en vask.

Diskuterede shampoo.

Mødte nye mennesker.

Optog to podcast back to back.

Organiserede ude i bilen lidt.

Kastede os ud i at prøve Marmite style spread vegan glutenfri (ikke en succes).

Var længe oppe.

Grinede meget.

Diskuterede romanen 1984.

Sarah havde båndbredde til at bestille billetter til et vandland online, heldigvis, for det havde jeg overhovedet ikke. Jeg flyttede en deadline for anden gang. Det er uforudsigeligt hvornår jeg kan finde ro til at skrive lange sammenhængende ting mens vi i det samme hus er ni børn, fem voksne, fire hunde og en enkelt kat. Brugte til gengæld ret lang tid på at monitorere min blogpost om Learn Nothing Day hvor jeg kom til at skrive noget om en diagnose.

Så fin selvregulerende socialt liv i drengeflokken, da det på et tidspunkt ikke gik helt godt mellem dem.

Drak nok kaffe.

Glemte at tage billeder.

Jeg skriver den her tekst i stacato, fordi jeg ikke har rum til andre versioner lige nu.

Det er intenst liv der udfolder sig her, og jeg ville ikke undvære et sekund af det.

Det dræner mine batterier og fylder mine timer.

Præcis sådan foretrækker jeg livet.

Lys og kærlighed

Cecilie Conrad

Se flere billeder på Facebook

Tak fordi du læser med
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋