Tilbage

Hverdagsvegetarisme: Tomat- og flødesuppe med parmesan

Cecilie Conrad·15/10-2012

Det, der gør, man kan holde ud at spise al den børnemad er to ting: Chilli og parmesan. Her er opskriften på en stille efterårsting, som de fleste kan lide. Om ikke andet kan de lide risene. Eller tomatsuppen. Det er helt fredsommeligt, næsten banalt.

Og alligevel bliver man glad i sjælen. Vi gør i hvert fald.

Kog 2 dele basmatiris i tre dele vand otte minutter, sluk. Tykbundet gryde. Du kan godt koge ris, hvad tænker jeg på?

Sæt en gryde vand over. Måske 4 dl. Eller 3. Kast grøntsager i vandet, og lad dem koge lidt. Tilsæt dernæst tomat, jeg havde pasatas, kunne også have været alm flåede. Måske ikke de allerbilligste? De kan godt være lidt sure. Men på den anden side. Vi er ikke for fine til NETTO, vel? Det her handler om hverdagen. Det gode ved pasatas er at de er mosede totalt ud, så det bliver suppe, uden blenderen. Men gør et eller andet. Rustik suppe er også ok, bare en anelse sværere at få små børn til at spise. Kog lidt, så længe der nu er, salt med soya eller alm havsalt og tilsæt fløde de sidste par minutter. Piskefløde. Mmmmm. Server ovepå ris, tilsæt parmesanflager og chillisauce. Måske kun chilli til de voksne.

parmesan
Parmesan kan få alting til at smage godt

Ingredienser:

  • 2dl ris
  • 3 dl vand, måske mere
  • 1 flaske pasata-tomater, eller en ds fl tomat.
  • knapt 1 dl piskefløde
  • 400 g rosenkål, ordnet og skåre ti halve
  • 3 pastinakker, skrællet og i småbidder (ikke bittesmå, det er irriterende)
  • 1 rød peberfrugt i lidt småstykker
  • 4 relativt små rødbeder i grove stykker.

Det kunne sagtens have været alle mulige andre grøntsager. Dog gør rødbederne suppen både flot og sød, dermed meget børne-velsmagende. Pas på ikke at koge den alt for meget, døde grøntsager er altså ret klamme. Godt brød til, naturligvis.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En lille idé om at skrive om apple-pennen, der lod sig true til at dukke op og TV-tårnet, der overvældede både i budskab og æstetik, er blevet til me…Læs mere
Hvis Wenceslaus, Václau af Bøhmen er Den Gode Konge, er han som et tarotkort, den ultimative konge-symbol; den konge vi alle gerne vil have, måske de…Læs mere
Magnolierne blomstrer i Prag i april, mens vi besøger metronomet i Letna Park og opdager, hvordan følelsesliv og totalitært regime kan fortælle noget…Læs mere
Sankt Kristoffer, der bærer barnet over floden, minder mig dels om Kringsat af Fjender, hvor linjen: *som om vi bar et barn varsomt på armen* træder…Læs mere
Historien om en dør, som er historien om en mand, som forvandlede denne indsigt til en række forslag. « Hey, kan vi tale om det her? » En historie om…Læs mere
Flowet i at studere matematik med 120 km i timen og en historie om hvordan jeg mistede min far, og alligevel har ham med mig på Autobahn når vi ræser…Læs mere
En morgen i en sofa tænkte jeg lidt over, hvad der lige skete, da tre af mine børn pludselig kastede sig ind i skolesystemet på en og samme gang. Er …Læs mere
Der er uendeligt meget mere at sige om rejsen frem til at spille GTA, om at være i verden, om unschooling og gaming. Så det er vel bare at klø på. Sl…Læs mere
Min ældste datter sagde, mens vi sad på hug i sandet og så på den sfæriske røde akvarel på himlen: Måske er det slet ikke meningen at man skal forstå…Læs mere