Tilbage

Levanto Logbog: Fra bjergkørsel til strandidyl i Italiens hjerte

Cecilie Conrad·17/10-2013

Levanto, Italien take one!

Vi landede i Levanto, efter en ”nedtur” til Middelhavet, som ærlig talt var en lille smule irriterende. Men det har jeg jo fortalt om. Vi landede sent, og efter hår-rejsende bjergkørsel til en anden by. Det er faktisk ikke så slemt at køre fra motorvejen ned til Levanto, men vi havde først været i Corneglia, en meget utilgængelig og meget smuk lille fiskerby. Og så var vi jo kørt op igen på bjerget, og så ned igen til Levanto. Så mine nerver var temmelig flossede, da vi nåede frem.

_MG_1265

Campingpladsen lå kun et enkelt hårnålesving oppe på bjerget, efter man kører gennem byen. Der er i øvrigt et utal af campingpladser, bnb og hoteller, samt hotel-lejligheder og hostels. Det er tydeligt, at man befinder sig nær en verdenskulturarv-udnævnt seværdighed. Men byen har bevaret en fornemmelse af autenticitet, og er rar; føles bestemt ikke som en turistfælde.

levanto-3_MG_1294

Camping Cinque terre var romantisk og lun, der var fugle som sang i mørket, heste som vrinskede og stille lun vind. Campingpladser har det, som man skal bruge – også denne. Og den var hyggelig og stille, lå lidt i skygge, så solen kom sent og gik igen tidligt – der kommer let et bjerg i vejen i dette område af verden. Men vi sov godt, nød internet og hyggelige campingfolk.

Vi nød at koge kaffe og riste brød, stege æg og være campist-agtige om formiddagene. Der var tidsbegrænsing på badet, hvilket havde den effekt, at vi ikke rigtig gad bade, og endte med at booke en bed and breakfast med karbad som næste stop. Men … det kunne man jo have gjort anderledes, hvis det havde været vigtigt.

Sandstranden var vidunderlig, vi nød bølgerne, sandet mellem tæerne og flodmundingen, som løber ud under en bro og ud i havet. Stranden er bred og fantastisk, og selv i oktober er vejret strandvejr, når solen skinner.

_MG_9459

I det hele taget var Lavanto en smuk og meget autentisk by, som var, hvad den var. Der var masser af turister, og fælder til sådanne, men ikke dårlige fælder. Lette at undgå, og i selve byen boede også ”rigtige” mennesker med deres virkelige virkelighed. Byens små gader, ja sågar de store, var hyggelige og der var masser af visuelle oplevelser, masser af liv og lys, bygninger, planter, mennesker, butikker, dufte, lyde.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En lille idé om at skrive om apple-pennen, der lod sig true til at dukke op og TV-tårnet, der overvældede både i budskab og æstetik, er blevet til me…Læs mere
Hvis Wenceslaus, Václau af Bøhmen er Den Gode Konge, er han som et tarotkort, den ultimative konge-symbol; den konge vi alle gerne vil have, måske de…Læs mere
Magnolierne blomstrer i Prag i april, mens vi besøger metronomet i Letna Park og opdager, hvordan følelsesliv og totalitært regime kan fortælle noget…Læs mere
Sankt Kristoffer, der bærer barnet over floden, minder mig dels om Kringsat af Fjender, hvor linjen: *som om vi bar et barn varsomt på armen* træder…Læs mere
Historien om en dør, som er historien om en mand, som forvandlede denne indsigt til en række forslag. « Hey, kan vi tale om det her? » En historie om…Læs mere
Flowet i at studere matematik med 120 km i timen og en historie om hvordan jeg mistede min far, og alligevel har ham med mig på Autobahn når vi ræser…Læs mere
En morgen i en sofa tænkte jeg lidt over, hvad der lige skete, da tre af mine børn pludselig kastede sig ind i skolesystemet på en og samme gang. Er …Læs mere
Der er uendeligt meget mere at sige om rejsen frem til at spille GTA, om at være i verden, om unschooling og gaming. Så det er vel bare at klø på. Sl…Læs mere
Min ældste datter sagde, mens vi sad på hug i sandet og så på den sfæriske røde akvarel på himlen: Måske er det slet ikke meningen at man skal forstå…Læs mere