Det skæve tårn i Pisa: Skæv skønhed og arkitektonisk ikon

Det skæve tårn i Pisa - Verdensberømt attraktion, overraskelser og højt humør.

Det skæve tårn i Pisa optræder i Anders And bladene. Og alle mulige andre steder. Det må være et af de meste berømte, mest klassiske, mest karikerede, fotograferede, besøgte, omtalte, filmede tårne i verden. Alle og enhver ved, hvordan det ser ud, tusindvis af referencer har man mødt i løbet af sit liv, og alligevel...

Alligevel er det utroligt.

Det kunne have været åndssvagt, det kunne have været skuffende, dumt, irriterende, snyd, mærkeligt, lidt opblæst. Men faktisk var det utroligt.

For det første er det jo skævt. Pil hamrende skævt. Et enormt tårn, i tredje række af bygninger – bag en kirke og et dåbskapel i samme stil og samme hvide marmor på samme enorme græsplæne – dukker det frem, totalt skævt. Det ser grangiveligt ud som om det er ved at vælte.

For det andet er det ret pænt. Det er sådan let, fint, luftigt. Og af marmor, som i sig selv er meget smukt. I morgen vil jeg se det igen og regner med høj blå himmel. Så er det garanteret endnu pænere.

For det trejde er det sjovt. Folk er helt dumme. Alle. Alle mennesker skal have sjove billeder af tårnet, alle ter sig totalt skørt, og stemningen er derfor virkelig let, virkelig forløsende, opløftende.

Vi havde en fest. Vi kom til tårnet fra en mærkelig retning, nemlig fra Camping Torre Pendente som ligger overraskende 800 meter fra tårnet og er totalt i orden. Man går langs en hovedvej, forbi noget gammel og malerisk grimt, slidt og ”tatoveret” (med graffiti) industri, under en tunnel (til en anden hovedvej samt jernbanen) som larmer enormt og med endnu mere graffiti. Det er mystisk socialrealistisk.

Allerede fra hovedvejen kan man hen over en tom og enorm grund skimte toppen af tårnet og se at det er skævt. Allerede her begynder det fjollede humør. Det er lidt som champagne, blot tanken om champagne.

Efter tunnelen gik vi ad en totalt turist-opgøjlet gade med de mest utrolige boder som solgte de mest vilde souvenirs, langs med den gamle bymur for at komme ind til det, der vistnok hedder mirakelpladsen. Fra den vinkel ligger tårnet bagest og stikker dumt skråt ud. Byggeriet er tydeligt imponerende, og netop derfor er det så imponrende dumt, at tårnet er skævt.

Og Storm - Altid med en god lydbog i ørene.

Ifølge min turistguide har man for forholdsvis nylig kastet vanvittige millionbeløb efter en sikring af tårnet, hvor omkring fyrre centimeter jord er gravet ud under den skrøbelige side og nogle solide et eller andet skudt ind under tårnet, så det faktisk er rettet en anelse op, og i hvert fald ikke kan skride yderligere.

Det dumme er, at det skred allerede mens de byggede det, og de alligevel byggede det færdig. Som så mange andre imponerende og gamle bygninger har det taget over hundrede år at bygge det, man undres. Hvad mon de tænkte, da de byggede toppen? Var der allerede lavet skøre malerier med folk som holder tårnet, støtter tårnet, sparker til det og puster på det? Eller var det ligesom point of no return fornemmelsen?

Det er mærkeligt at tænke på. Men sjovt. Mærkeligt på en sjov måde. Og helt igennem sjovt.

En detalje, en anbefalelsesværdig detalje er at glo på, eventuelt endda fotografere andre folk som lader sig fotografere ved det skæve tårn. Det er så fjollet en stemning og så vanvittige mængder turister, at det virkelig er sjovt. Vi besøgte tårnet i oktober. Jeg tør ikke tænke på, hvordan der er i august. Garanteret sjovt. Men måske lige et nummer for tætpakket til min smag.

Men i dag var til gengæld fuldstændig min smag. Vi rejser tre voksne, en teenager, tre børn og en puddelhund sammen i en ombygget minibus og har det ret vildt. Min bror er langhåret og fotograf, ser rock star godt ud og går rundt med to enorme kameraer over skulderen, alle mine børn er lyshårede og de fleste har meget langt (og jævnt uglet) hår og bare tæer, så vi stikker gevaldigt ud. Når vi så oven i hatten står og slikker på det skæve tårn, tager mærkelige spejlbilleder af os selv som skubber til tårnet eller holder det sammen med et udvalg af børnene, tager billeder af hinanden som tager billeder af nogle af os, eller af andres poseringer, bliver vores selskab (inklusive puddelhund med hårelastik) en folkefest midt i al Skæve Tårn balladen.

Jesper, der skubber tårnet på plads

Og igen skal tårnet lige stilles på plads!


Fjord kan også :)

Det var herre-sjovt. Simplethen.

Med kærlighed

Cecilie Conrad