I femten år har jeg blogget om hvad der sker, når man vælger et liv, der er "anderledes". Her kan du læse personlige, inderlige, engagerede indslag om hele rejsen fra børnene var små, til nu hvor de er store, nogle af dem voksne.
I vores familie forandrer tingene sig løbende, altid. Vi har bestemt vaner og rutiner, men tingene ændrer sig hele tiden – børnene udvikler sig, årstider skifter, forskellige flip og faser følger og overtager efter hinanden. Ethvert indblik i vores familieliv, vores rutiner og vaner og “sådan gør vi hos os”, er derfor at forstå som øjebliksbilleder, eksempler på virkelighedsmuligheder. Du vil derfor finde artikler fra tidligere, som på ingen måde beskriver, hvor vi er i vores liv i dag. Det er det dejlige ved at leve, at udvikle sig, lære nyt og blive klogere, samtidig med at vi fylder livet med stjernestunder. Selvom vi i dag ikke spiser gluten og ej heller ser tv eller bruger timevis foran en iPad, har jeg valgt at lade de gamle artikler ligge til glæde og inspiration for dem der ønsker at læse dem.

Så kan du søge i mine blogpost herunder
Self Directed er en podcast, jeg laver sammen med min mand, Jesper Conrad. Vi har optaget mere end 150 episoder, som næsten alle kredser om self-directed learning, unschooling og det at være forælder.
Podcasten består af samtaler med gæster, der lever og tænker anderledes om læring, liv og familieliv, og undersøger, hvordan man kan skabe rammer for børn, hvor frihed, ansvar og nysgerrighed får plads.
Livet er ikke et eksperiment, det er alt for vigtigt, men det er heller ikke endnu en pakke på mainstream-pølsefabrikken, så med alle sanser åbne og uendeligt sårbart - også og måske især for egne begrænsninger - har jeg udfordret, hvad livet kan være, for at finde ud af at være i det på en måde, der giver mening.
Jeg synes, det har været vigtigt at dele, i håbet om, at vejen kan være lettere at finde for andre, der synes, at boksen er lidt for lille, og her kan du finde det hele, både i skriftligt format og som podcast.

Du vil også få en email når vi engang imellem laver noget nyt som jeg tænker du vil høre om.