Sover du i smug sammen med dine børn?

En artikel om at det er lovligt og i orden at vælge noget andet end køjesenge, og om det snævre normalitetsbegreb der kan presse stolte, bevidste og glade, kompetente forældre til at bortforklare og undskylde livsstil og praktiske valg for familielivet.

Har du været god nok til at lære dine børn at sove?

For nylig sad jeg i et selskab af relativt udflippede, eller 'alternativt tænkende' forældre, og selv dér, blev samtalen om søvn og sove-forhold åbnet med sætningen: "Ja, vi har altså været ret dårlige til det der med at få børnene ud af soveværelset".

Sjovt nok var der næsten ingen af de tilstedeværende, hvis børn sov i eget værelse. Kun et par enkelte, der lige havde fået nye værelser, fandt det eksotisk at sove i dem. Men kun i en kort tid, regnede forældrene med.

Det mindede mig om, at vi lever i en verden, hvor vi forestiller os en virkelighed, hvor det normale er at børn sover i egen seng i eget værelse. En verden, hvor forældre på forhånd må undskylde og tale deres egen forældreevne ned, bortforklare lidt og måske faktisk undvige at tale direkte om et bevidst valg, der er truffet på velovervejet grundlag.

Sådan gør vi hos os

I vores familie er det ikke et projekt at vi sover sammen; vi har ikke læst bøger om det, og vi havde sovet med børn i sengen i næsten otte år, før nogen introducerede os for begrebet "samsovning".

"Samsovning" er et begreb, vi i dag bruger med en meget stor ironisk distance, fordi vi var inderligt overraskede over dets eksistens. "Samsovning" lyder vældig kompliceret, avanceret, næsten besværligt.

Hjemme hos os sover vi bare.

Vi sover fordi vi er trætte.

Vi sover i sengen.

Allesammen.

Den store på 13 år er for lang tid siden flyttet på eget værelse; hun synes det er nederen at blive vækket af babyer om natten og at skulle være stille efter klokken ni, og blive vækket allerede klokken seks. Man forstår hende godt. Men hun synes det er inderligt hyggeligt at sove sammen, når vi er på ferier, eller der er andre grunde til at det lige er sådan, det bliver.

Livet er langt og verden er stor - citat fra Isabel Allende: "Portræt i sepia"

En dag vil jeg måske skrive en laaaaaang fortælling om alle vores overvejelser og udviklinger i forhold til det med at sove, men for indeværende vil jeg blot sige:

Det er simpelthen noget FIS der der med egen seng og eget værelse og klokken otte og fald i søvn selv og hele dén smøre.

Det er ophøjet til normalitet, mindstekrav, succeskriterium, standardpakke. Og det er vammelt.

Jeg finder det dybt bekymrende, at en skøn selvstændig kvinde i et selskab af ligesindede i den grad undskylder sig, når hun fortæller om sin familie og deres skønne puttescener, søvn og rolige morgentimer.

Det er sørgeligt.

Og jeg vil gerne appellere til at vi åbner normalitetsbegrebet op, så der er plads til lidt mere og lidt flere. Åbner vores forståelse for det at være menneske, forældre og børn, og lader os inspirere af en verden, der er stor og nuanceret. Det er langt de færreste mennesker, såvel historisk som i indeværende tid, der har ressourcer til en seng per person, end sige et rum per person. Det er ikke 'normalt', det er ikke nødvendigt, det er ikke engang succes. Ikke nødvendigvis.

Det er fuldstændig lovligt at sove præcis som man vil, heldigvis. Og der er et mylder af gode grunde til at sove sammen med børnene; de kunne blive en artikel for sig. Jeg kan da godt lige liste nogen fra hoften her, men denne artikel er egentlig ikke ment som en reklame for samsovning; snarere vil jeg appellere til et bredere normalitetsbegreb, og til at man dropper den her dårlige samvittighed, den her forestilling om, at det ikke er okay at man vælger at tilbringe en masse skønne sovende og puttende timer sammen med de mennesker, der betyder allermest, og som kun så kort og flygtigt er os givet så nært og så skønt, som de er, når de vokser op.

For der ER jo ikke nogen på 32, der stadig sover i smørhullet, vel?

Det er fiktivt at der skulle være tale om et problem.

At vælge at sove sammen er et valg, man har lov til at træffe og som der kan være rigtig mange gode grunde til at træffe. J

eg håber, jeg tydeligt har fået sagt, at det er i orden, det har sine kolossale fordele, det er praktisk og sundt, og der er ingen som helst grund til at bortforklare eller undskylde. Det er et absurd normalitetsbegreb der presser os til at træffe specifikke valg omkring, hvordan vi vil sove.

Der er heller ingen lov der byder os at servere morgenmadsprodukter i pap-pakninger om morgenen eller at stille TV'et lige foran sofaen.

Vi bestemmer selv. Heldigvis.

Med kærlighed

Cecilie Conrad

Læs også artiklen: 7 gode grunde til at sove med børn

Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her

Kommentarer

Her er et udvalg af de kommentarer der oprindeligt var på denne blogpost. Vi har ikke kunne importere dem automatisk, men der er god viden og feedback gemt i dem, så her er de. Vil du skrive en kommentar, så skriv blot i kommentar-feltet nedenfor :)

***