Tilbage

Duinrell - Wassernaar (hvad så nar) - Holland

Cecilie Conrad·08/05-2012

Vi bor i en nyudsprungen bøgeskov, i en Duingalow (lille hytte), på en gammel campingplads sydvest for Amsterdam. Der står et blomstrende kastanjetræ lige uden for vinduet ved vores spisebord, der er tre soveværelser, en sofa to/tre af os kan ligge i samtidig, en lille terrasse hvis det ellers var varmt nok og rigtig skønt.

Vi har været i Tikibadet, svømmehallen her i parken, i dag. En meget stressende og lærerig og sjov oplevelse. Vi har også fået vaske noget tøj i vaskeriet her på campingpladsen, og været for nærige til at komme i mål med tørretumbleren. 3 Euro for 18 minutter kan godt ruinere en mor til fire med baby på stofbleer. Vi har både været i Duinrells supermarked og i Wassernaars - mega nederen kedeligt også i Holland.

Men en smuk lille yndig pusse-nusse by. Med masser af frisk udsprungen bøg. Fantastisk. De kan godt lide små ting, Hollænderne. Det er sjovt. For de er jo ikke selv små, faktisk storsindede og skønne. Men altså. Der bor 16 millioner mennesker i et land omtrent på størrelse med Jylland - så må man jo lære at rykke lidt sammen.

silke-pasta-IMG_0268

Dagens Max Stress: At komme ind i Tikibadet, altså svømmehallen. Der var virkelig mange andre mennesker i køen, og vi anede ikke hvad vi lavede. Indgangspartiet var skærmet af af sådan et metal-hegn, og passagen var så smal at blot tre-fire kilo mere på bagpartiet havde holdt undertegnede komplet ude fra fornøjelserne. Samtidig var en hel bunke børn og mere eller mindre skæve voksne effektivt på vej igennem, mens vi kaotiske mennesker blot rodede rundt med barnevogn (umulig at få i gennem), løbecykler, tasker og fire unger. Endelig inde, spurgte Liv: Var der nogen der tog mit svømmetøj?

Og så står man så der. En masse skilte med ikoner man ikke forstår, en masse mennesker der render i alle mulige retninger. Det viste sig, at man skulle gå ind i et klaustrofobisk lille omklædningsrum, hvor døren kunne ’låses’ ved at man flappede en lille dims ned på sædet (fandt vi ud af efter at have vist en del røv) og at der ikke skelnes mellem kønnene: Man tager sit badetøj på inde i det der rum. Og går ud gennem den modsatte side og direkte ind i en meget meget smal lille bitte gang med låse-skabe (hvoraf nogle virkede) og låser sit tøj inde. Og så ned gennem gangen og ud forbi en bruser og så - ta-daaaa - en gigantisk svømmehal. Jeg måtte lige sidde i en stol i tyve minutter med min baby for at komme mig over chokket.

Det sjoveste, og samtidig det mest overraskende (måske): Jesper tog en vandrutchebane med temmelig langt frit fald. Kun en anelse Mr Bean var der i hans høflige laden alle andre komme først, for han gjorde det faktisk til sidst: Satte sig, rutsjede direkte ned af en næsten lodret bane og faldt nogle meter ned i pølen med et gigantisk plask.

Dagens absolut mest kiksede var, da Liv overtalte mor til at prøve en lille vandrutsjebane. En to tre tog jeg mig sammen, og fik tre sekunder med fart på i mørke og vand, boblende fornemmelse under vand af ikke at ane hvad der er op og ned og så (nu kommer det kiksede og lattervækkende) op ad vandet retså kaotisk (kunne ikke rigtig se, hvad der jo påvirkede min retningssans) med den ene babs halvvejs ude af badedragten og helt uden mine solbriller der lå og grinede af mig nede på bunden af bassinet. Faldt fint ind med alle andre, der havde overværet stuntet…. Jesper måtte være dagens helt og dykke ned efter dem til mig. Helt uden dykkerbriller. Bare for at være sød.

Og begge fik vi voksne overvundet nogle grænser, og fandt os selv lykkelige, fjollede og megatrætte.

duinrell-IMG_0245

Dagens skilt: Forbudsskiltet uden for svømmehallen, som fortalte (meget velkendt) at man ikke måtte spise i svømeren, ikke måtte have smykker på (og i øvrigt heller ikke solbriller), ikke måtte ryge og sandelig (i et helt felt for sig selv) at man heller ikke måtte ryge joints, stikke sig med noget sjovt i sprøjten eller tage en lille opkvikkende pille. Et sådant skilt var meget Hollandsk.

Ting vi elsker ved holland: TOLERANCE - du er ok, jeg er ok - du har lov at være som du er og det har jeg også. Tolerance og gensidig frihed. Nationalfarve Orange - også vores yndlingsfarve (sammen med lilla). Nutella (ikke så hollandsk men vi spiser det her), bøgetræer, tulipaner.

Vi tog ingen billeder inde i Tikibadet; alt var ret så kaotisk (og sjovt). Man kan tjekke det på youtube for at få en ide.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En lille idé om at skrive om apple-pennen, der lod sig true til at dukke op og TV-tårnet, der overvældede både i budskab og æstetik, er blevet til me…Læs mere
Hvis Wenceslaus, Václau af Bøhmen er Den Gode Konge, er han som et tarotkort, den ultimative konge-symbol; den konge vi alle gerne vil have, måske de…Læs mere
Magnolierne blomstrer i Prag i april, mens vi besøger metronomet i Letna Park og opdager, hvordan følelsesliv og totalitært regime kan fortælle noget…Læs mere
Sankt Kristoffer, der bærer barnet over floden, minder mig dels om Kringsat af Fjender, hvor linjen: *som om vi bar et barn varsomt på armen* træder…Læs mere
Historien om en dør, som er historien om en mand, som forvandlede denne indsigt til en række forslag. « Hey, kan vi tale om det her? » En historie om…Læs mere
Flowet i at studere matematik med 120 km i timen og en historie om hvordan jeg mistede min far, og alligevel har ham med mig på Autobahn når vi ræser…Læs mere
En morgen i en sofa tænkte jeg lidt over, hvad der lige skete, da tre af mine børn pludselig kastede sig ind i skolesystemet på en og samme gang. Er …Læs mere
Der er uendeligt meget mere at sige om rejsen frem til at spille GTA, om at være i verden, om unschooling og gaming. Så det er vel bare at klø på. Sl…Læs mere
Min ældste datter sagde, mens vi sad på hug i sandet og så på den sfæriske røde akvarel på himlen: Måske er det slet ikke meningen at man skal forstå…Læs mere