Endelig Crepes - og blå himmel
En smuk morgen
Endelig vågnede vi til blå himmel. Og Oh! 'middelhavs middagshøjde blå' som Dan T skriver i digtet Engle. Hvilken lettelse. Og hvilken energi der kom ud af det. Vi spiste morgenmad ude på terrassen, efter jeg havde hentet brød og mælk i kiosken. Og gik bagefter op til Sophie i børne-krea-værkstedet og modellerede med ægte ler. Ikke noget BS med fimo eller voks, gammeldags ler ved man hvad er.
Jesper lavede grisen Albert, som er den gris, han fortæller godnathistorier om her på turen. Fantastisk!
En lang tur langs kysten
Bagefter gik vi til Racou som ligger kun ca en kilometer væk. Langs kysten, henover klipper og strande, ad stier og op og ned ad bakker, er det en lang tur med fire børn og en klapvogn, som Jesper måtte bære over de mærkeligste forhindringer. Samtidig var det jo bare vanvittigt smukt, sådan som Middelhavet nu en gang kan overstråle alt muligt andet. At se sine unger drøne derudaf gennem blomster, forbi klipper og henover klipper (lidt skræmmende), over stenede strande. Åh det er en fornøjelse. Det blæste rigtig meget, og var samtidig virkelig varmt, når vi kom i læ. Silke var ret sej til at forcere alle mulige forhindringer og var meget af tiden fortrop den lille modige pige. Og Storm gav den som bjergbestiger. Liv er kæk og smuk som altid.
Racou, huse i sandet
I Racou er husene bygget helt ud i sandet. De ældste af dem. De er meget idylliske og koster over 100 euro om dagen at leje her udenfor sæsonen. Ellers meget smukt, men lige i overkanten. Vil dog meget gerne finde noget dernede at bo i i næste uge, hvor alt er udsolgt her på campingpladsen. For der er småt og hyggeligt og meget lidt turistet. Vi legede i sandet, begravede tæer og soppede lidt. Der var lidt Thai Bounty reklame agtig idyl stemning over stedet, på en fransk måde med blåmalede skodder og kaktus (ikke så fransk). Utrolig smukt. Og surfere, der gav den gas med alle mulige sejl - de fløj rundt i og over bølgerne.
Endelig pandekager
Da Fjord vågnede i Mei Taien blev vi enige om at vi var for sultne og fandt en dejlig lille folkelig cafe. Ikke noget pis. Vi spiste madpandekager, pizza, salat og en masse crepes og is. Jeg fik kaffe, måtte dog bytte min cafe au lait, da den var lavet af klam steriliseret mælk. Jeg KAN bare ikke drikke det. Det MÅ være giftigt. Det er i hvert fald virkelig ulærkkert at komme i kaffen. Men den sorte kaffe var til gengæld rigtig god, det var også en lækker espressomaskine de lige havde der.
Liv taler fransk!
Liv er i gang med at lære fransk. Hun gør sig umage for at lære gloser, og vi må hellere have fat i en app eller to, inden jeg får lært hende for mange fejl... Og i dag havde hun sin debut på fransk: Bestilte selv en pandekage med sukker. Efter to med varm chokolade (rigtig dejlige pandekager, som hun heldigvis delte lidt med sin mor), fik hun ultimatum: Du må få en mere, hvis du kan bestille den selv og det skal være på fransk. Du må ikke snyde og gøre det på engelsk. Efter en smule (ganske lidt) tøven gjorde hun det! Og så er hun så nok også mæt resten af ugen. For franske pandekager er som bekendt meget meget store. Foldet i kvarter kan de lige være på en almindelig middagstallerken...
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her
Hvad tænker du?
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋 Enten via din facebook profil, eller via vores sites kommentar-modul!
Hej, Jeg hedder Cecilie Conrad
Vi lever et helt fantastisk STRÅLENDE liv. Virkelig. Vi er ude af Matrix, ude af boksen, lykkelige og frie. Vi har unschoolet i +10 år og rejst på fuld tid med vores børn i +5 år.
Jeg er uddannet psykolog og fuldtidsmor. Jeg deler min grundige erfaring og viden, min fokuserede og stærke vibration, mit erfaringsfelt og mit lys.
Coaching: Har du brug for min hjælp?
Jeg rådgiver personligt og fra hjertet, nærværende og frisættende.Jeg kender vejen ud af mørket og frustrationerne, vejen til dit sande selv, den vej, du skal gå, for at leve et fantastisk liv.
Har du hørt vores podcast?
Den handler om Unschooling, Traveling, Forældreskab, Penge, Frihed og hvad det for os betyder at leve et Self Directed liv!
Her kan du høre den seneste periode!
Vil du modtage nyhedsbreve fra mig?
Jeg sender en ugentlig email hvor jeg deler mine tanker og vores seneste podcast episode.
0 comments
Leave a comment