I morgen skal vi køre; jeg kunne være blevet her for evigt, tror jeg. I hvert fald en måned mere. Her er simpelthen perfekt. Men vores Grand Tour skulle jo gerne vise os lidt flere pletter på denne Grønne Jord - så vi må videre. Desuden er alt udsolgt igen. Eller måske ikke. Har faktisk kun tjekket dette ene mobile home, da jeg ikke gider pakke alt ned for at flytte ind et andet sted i to dage. Så hellere on the road. Men det er svært at sige farvel, for her er underskønt. Det handler om at stole på, at der også er andet, der er underskønt.

Jeg kom i gang med at køre bil i går; har ellers ikke kørt siden Åbenrå - bortset fra enkelte parkeringsmanøvrer, jeg har overtaget, når de blev for irriterende for Jesper. Vil gerne køre igen i morgen, blot for at komme ordentligt op på hesten. Er meget bange for at køre bjerge, må hellere få det overstået og komme i gang med det. Bilen kører ok. Der er noget luft i koblingssystemet, så man lige skal trække koblingen op med foden nu og da, men ellers er der ingen problemer. 

Det praktiske sigøjnerliv

Der helt sikkert mange mennesker, der er mere velorganiserede, end mig. Nok de fleste. Eller også handler det om, at jeg ikke kan holde ud at gøre det samme hele tiden, har brug for at prøve noget nyt af, gøre noget andet, end jeg plejer - meget ofte. Men i hvert fald. Nu, hvor jeg skal til at pakke, kommer det praktiske tema så op igen: Hvordan er det lige man gør? Organiserer alting, så det fungerer med fire dage i bilen. man ved jo aldrig lige, hvad man får brug for og helt kaotisk fungerer i hvert fald ikke. Det har vi prøvet. Det er nederen. Men det er også nederen at pakke alting ind og ud, hver gang man blot skal overnatte en enkelt gang. 

Vi er i et mobilehome i Les Criques de Poteilles og vi skal køre om mindre end et døgn, og vi har knapt nok en strategi. Det er vildt varmt, og vi nyder det lige nu. Klokken er elleve, og vi er kun næsten kommet op og i gang. Bortset fra Liv, der er på kreaskole med Sophie og udfolder sig og lærer fransk. Vi andre hænger ud og hygger os. 

Jeg tror, det praktiske er at pakke alt det, der ikke umiddelbart skal bruges væk. Og så resten i morgen tidlig. Det kan vel fungere for fire dage. Tulle rundt og rydde lidt op og fixe det stille og roligt, mens Jesper tager de fleste unger og laver noget med dem. Godt - så har jeg en plan. 

Lidt mere om ungerne

Sidst skrev jeg lidt om ungerne, og når jeg selv ser på det nu, synes jeg, det er vanvittigt tyndt. Så her kommer lidt mere:

Først Silke.

Det var så uendelig lidt, jeg fik sagt om det skønne barn! Silke er en lille survivor. En glad og køn en af slagsen. Hun håndterer alt muligt med en utrolig kraft, og hun har en jernvilje, som godt nok giver os sved på panden i denne tid: Det er ikke let at være tre et halvt. Hverken for hende eller for os. Hun får sine krise, og vi klarer dem allesammen sammen. Som regel går det roligt og godt; Jesper er en mester til nærvær og leg, der kan få det hele til at køle ned, når Silke koger over. 

Hun er en gourmant. Elsker mørk chokolade, spiser artiskokker, er vild med smør. 

Tak fordi du læser med.

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Med kærlighed

Cecilie Conrad

Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her