En rejsebeskrivelse
I går, lørdag d. 3. juni, lavede og oplevede vi temmelig meget. Man havde godt nok brugt sig selv, da man gik i seng.
Vi stod op, pakkede vores Mobilehome sammen, gjorde det rent, pakkede bilen. Så tjekkede vi ud, spiste baguette og diverse håndholdt mad, inden vi gik en tur i poolen. Vi legede, badede, solede os, og tog tøj på. Hentede mere mad, og gik på stranden - fantastiske Middelhav - for at snorkle, men det var vejret bare ikke til det. Vi fandt til gengæld et søpindsvin, og byggede tårne af sten. Det var vidunderligt blåt vejr. Klokken et pakkede vi sammen og satte os i bilen, for at køre til Spanien.
Vi kørte ad kystvejen, som var en totalt vidunderlig oplevelse: Op og ned af bjerge, gennem små hyggelige byer, over den lukkede grænse, gennem tunneler - med udsigt til små hemmelige strande, fantastiske trekkingmuligheder, vinmarker op og ned af bjergene, både lysende grønne og velpassede, og romantisk nedlagte.
Vi besluttede at sove i Llanca, den sidste by langs kysten, hvis man vil køre på hovedvej. Det første hotel kostede 250 euro, og vi brugte en del krudt på at lede efter noget andet, indtil vi besluttede blot at køre ned på havnen for at få ngoet at spise. Vi var ekstremt trætte, men havnen var vidunderlig. Vi oplevede det spanske beat, hvor folk kom ud efter siestaen, legepladsen og pladsen foran blev fuld af levende mennesker, der sludrede og hang ud og legede og spiste og drak. Vi gik tur på molen, legede i sandet og vandet, spiste is og badede i strandbruseren, til vi var komplet udmattede og klokken var halv syv.
Jesper havde ringet på et hotel, men vi kunne ikke finde det og til sidst begyndte vi at lede blot efter en parkeringsplads, for vejene er ekstremt smalle her, og der var ingen steder at holde - især ikke med vores meget store bil. Da vi så fandt en plads, kunne vi fra den se La Florida og et bjerg med skyer omkring. Meget smukt. La Florida var perfekt, totalt perfekt. Terrasse m udsigt til bjerget, kæmpe soveværelse med plads til os alle, badekar. Perfekt.
Søndag den 4. Juni
I dag holdt vi siesta lige mens vejret var godt. Så vi gik tur i morges i gråvejr og småregn, og vores aftentur droppedes på halvvejen, da der kom alvorlig regn. Heldigvis nåede vi rigtig hjem, inden der kom torden og 'cats and dogs'. Så meget for planer. Men dog meget rart med beatet: At komme op og ud, hvile, komme ud igen.
Nu hænger vi ud på hotellet, hvor vi har en skøn altan og masser af senge. Vi har spillet Mejer, kigget på bjerge med regn på, set Tom og Jerry, pjattet, bygget rede, set på lyn. Vi hører, at der er fodbold i TV, der er høje brøl ind i mellem. Vældig hyggeligt. Vi spiste noget på vores eftermiddagstur, noget sancwich, is og pommes frites og gider ikke rigtig spise igen nu. Går nok bare tidligt i seng, og så af sted i morgen.
Planen er at spise morgenmad, pakke bil, hænge lidt ud på havnen, og så sætte speederen og retning mod syd ad den motorvej, de praktisk nok har hele vejen langs middelhavet her. Men hvem ved hvad der i virkeligheden sker? Vi skal i hvert fald lykkes med at hæve nogle penge, ellers kan vi ikke betale. Upraktisk nok, tager de ikke VISA på hotellet
Llancia er en virkelig turistby. Der er fjorten strande, så vi på et kort. Hoteller, ferielejligheder, pensioner og hostels alle steder. Turistbutikker med håndklæder, håndtasker, strandtasker, strandtøj, plims og gams. Masser af tavernaer, cafeer, tapas (på den lidt dårlige måde indtil videre). Men også en PynteMikkel-by som vores søn kalder det, en virkelig romatisk by med skæve gader, gamle kirker, almindelige dejlige legepladser (overalt), træer, mænd der spiller petanque, bjerge i alle retninger (undatagen hvor havet er). Og også masser af virkelighed, supermarkeder, mennesker, brilleforretninger, skraldespande. Vi oplevede et helt utroligt marked, eller en samling af kvinder, der kniblede på pladsen foran kirken søndag formiddag, mens mændene hang ud og spise sandwidh - virkelig hyggeligt, og meget virkeligt. Også selvom der var en enkelt souvenir-bod on the side. Utroligt, hvad man kan lære at lave med sine hænder, hvis man øver sig.
Tak fordi du læser med.
Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her
Kommentarer