Fange-leg er altid sjovt, men indendørs kan det godt være lidt svært at få plads nok. I går fandt vi på en ret god leg.

Alle møbler blev skubbet ind langs væggene i vores to stuer en suite. Gulvtæppet i det ene rum var helle, og sofaerne i det andet var også helle. Det var kun mig, der var fanger; jeg var en sulten haj. Børnene løb frem og tilbage i deres eget tempo, som det nu passede dem. Reglen var, at jeg kun kunne tage dem, hvis jeg var svævende på den store gymnastikbold, jeg måtte have EN hånd i gulvet, men fødder, knæ, ben måtte ikke røre, og den anden hånd skulle bruges til at fange unger med. Det var faktisk ret svært, og derfor blev legen god.

Prøv det, eller prøv om I kan finde på en fangeleg, der fungerer hjemme hos jer. Det er en virkelig skøn og central ting at lege fangeleg, at lege noget, hvor der er gang i den og hvor børnene får den ene sejr over mor efter den anden, hvor der er øjenkontakt, hvin og skrig, helle og strategi. Mine unger behøver ikke pointsystem eller vindere; vi spiller og leger som regel lege, hvor vi er et hold, der skal klare en opgave. Ellers har jeg det fint med at være taberen. Det betyder ikke så meget. 

En anden fantastisk fordel er i øvrigt, at det bare er skønt at skubbe rundt med møbler. Ungerne synes det er sjovt at sidde i dem imens eller være stærke nok til at flytte dem, og det har den der 'ryst posen'-effekt, som altid inspirerer til nogle nye følelser, nye tanker, nye oplevelser i den gode gamle familie-stue.