Med udsigt til Afrika

2. juli 2012, Zahara de los atuna, Andalusien

Byens navn

Jeg ved i virkeligheden ikke, hvorfor byen hedder Zahara De Los Atúna, men det morer mig at tænke, at det hænger sammen med den lokale specialitet: saltet, tørret tun. Noget med at putte en ørken ind i en tunfisk, efter at den har ligget i blød i ekstrem-hav. Det er selvfølgelig noget fis, men jeg skal i hvert fald helt sikkert både fotografere det kæmpe byskilt og spise mere af den saltede tørrede tun, som vi smagte allerede i går - for dét var godt.

Her bor vi

I det hele taget, er det godt her. Helt lattervækkende godt. Vi bor på et Hostal - svarer vel til et pensionat eller noget - hvor vi kan bruge et væld af tage og terrasser, og en enkelt gårdhave. Et af tagene er der café på; ganske ydmygt og simpelt og alt sammen med udsigt over havet og bjergene, og med et glimt af Afrika, der gemmer sig i disen med vest. Her er sandstrand, og masser af lys og luft. 

Byen

Gaderne er smalle og skæve, og når vi går i dem, fatter vi knapt, at vi har kørt bilen herhen. Husene er hvidkalkede og firkantede og har flade tage; der hænger ledninger draperet langs husene og mellem dem, som en mærkelig sort kontrast-pynt - og ind imellem ser man et glimt ind gennem husene, stille små gårdhaver med bænke, vand og planter, eller de her rasleforhæng ind til små stuer med en simpel stol og et tv. Udsmykningen er bemalede fliser, som bruges overalt i byggeriet i Andalusien, og som er lige så vilde og farverige som husene er simple og hvide. 

Jeg fotograferer systematisk dem alle, for at lave en fin plakat.

Byen er en ferieby, men ikke til charter. Der er masser af cafeer, restauranter og små turist-butikker med smykker, strandtasker og badetøj. Bølgerne hernede ved Spaniens sydspids er gode til surfing, så her er meget surfer-agtigt tilbagelænet og overskudsagtigt. Og godt med joints og drinks og musik. Vi nøjes med det sidste, og noget af den fantastiske kaffe, de bare kan finde ud af at lave alle steder syd for Paris. Måske fordi man ganske simpelthen ikke laver kaffe, hvis man ikke har en ordentlig espressomaskine.

Fodbold og mad

I går aftes gik vi ud og så fodbold og spiste tapas. Jesper gav mig en sindssygt svær opgave: Sæt dig selv først, Cecilie - hvad har DU lyst til og brug for. Jesper mener, at en af livets vigtigste lektier kan læres af en fly-instruktions-seddel. Nemlig den, hvor man lærer at man skal give sig selv iltmaske på, før man giver børnene deres på. På samme vis mener han, at man selv skal have det godt, for at have overskud til at få sine børn til at have det godt. Så startede jeg med at sove lidt, og bagefter bad jeg om at få noget mad, jeg synes er dejligt og ikke noget, vi køber fordi vi tror på at børnene spiser det. 

Vi tullede rundt i byen, indtil jeg fandt ud af, at jeg faktisk også rigtig gerne ville se fodbold. Midt byen var lukket af for biler, og restauranterne havde rykket borde og storskærme ud i gaderne, folk var iklædt fodbold-t-shirts, og var bemalede i ansigterne og på armene. Vi fik også malet flag på vores arme af en glad kvinde, og Thomas tog et billede. Og så fandt vi en restaurant i læ for vinden fra havet, som næsten føles kold (selvom det er 36 grader).

Spanien vandt 4-0 over Italien, mens vi spiste de skønneste små-retter: Grillede artiskokker, iberisk sortfodsskinke, tørret saltet tun med aubergine, sværdfisk med grillede pebre, en skøn blæksprutte, dejligt brød - hmmm .... måske mere, kan ikke lige huske det. Og så masser af aqua con gas; vi er jo afholdsfolk hele banden (hvad de ikke helt fatter når man bestiller, de står ligsom og venter videre, når man har sagt vand - men pyt). 

Storm lagde sig til at sove i barnevognen til sidst, han var træt og havde fået masser af brød og peanuts, Silke var en skøn festpige og drønede rundt og nød stemning og småbidder af maden, Fjord faldt til sidst i søvn ved brystet efter at have tygget en masse godt brød i sig (til værtindens store glæde, hun havde vist selv bagt det), Liv nød virkelig maden og stemningen og Thomas og Jesper male-bondede på den gode måde. 

Kaffe på stranden

Jesper gik tilbage til hotellet med Silke og Storm, da Silke til sidst også blev træt - og hyggede med dem og en god bog. Imens gik Thomas, Liv, Fjord og jeg ud for at finde lidt kaffe og en kage, og fandt MAMBA - en tjekket lille strand-bar med espressomaskine, juicepresser, kage, tilbagelænet musik ude mellem palmerne og wifi til teenageren.

Vi pjattede, og sludrede og talte om stjerner mens vi drak en masse kaffe, især Thomas der fik så meget at han blev helt handlinspræget og besluttede at støvsuge stranden. 

Med kærlighed

Cecilie Conrad

Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk - Nu er alle mine danske artikler samlet på CecilieConrad.dk