Strøtanker fra et hjørne af Spanien, Zamora

Morgenbord med kage og opgavebøger

Endnu et slot, lidt træt ferie-stemning

Lige nu bor vi på Parador Zamora, det er et gammelt slot bygget om til statsligt og stateligt hotel. Vi er ret trætte allesammen, og vi er også lidt trætte af at bo i byer. Vi savner naturoplevelserne, byer bliver ofte for stenet ferie: Restaurenter, shopping, gamle bygninger. Ikke lige i skabet for os, sådan set. Men vi nyder lilla blomster, flaksende og kneprende storke, enkelte skyer på himlen, solen og det knasende hvide brød.

Sølvengel, detalje fra katedralen

Håndholdt og praktisk ferie-mad

I dag købte vi broccoli i supermarkedet, og hældte kogende vand over på hotelværelset: Første broccoli vanvittigt længe, mand det var godt. Og færdigkogte rødbeder, som man kan få alle steder både i Frankrig og her i Spanien - egentlig ret smart: så behøver man ikke sætte halvanden time af til at koge og nedkøle dem. Virkelig befriende at få nogle simple grøntsager, ud over de håndholdte peberfrugter, vi har gnasket undervejs. Vi er meget trætte af mad, der svømmer i olivenolie, og har ikke rigtig nogen fornøjelse af at sidde og spille fine på restauranter - de bedste måltider er håndholdte i naturen eller på en parkeringsplads, til nød på et hotelværelse. 

Mor og Silke

Katolsk overflod: sandstensbyggeri, detaljer og en vis inderlighed

Men bortset fra dét - så er der 24 romaneske kirker i den her by, og desuden en katedral. Tror jeg har set otte eller ti, udover det enorme bygningsværk som vi trak nogle meget trætte unger igennem. Jeg elsker katedraler, og jeg elsker sådan set også katolisismen. Det er da bare så lækkert med helgener, denne dyrkelse af folk, der var mega-seje til et eller andet eksistentielt, mirakuløst, menneskeligt, åndeligt (modsat at være med i kasse-succesfilm eller se megagodt ud, eller bare udstille et eller andet ligegyldigt men meget privat i et tv-show og blive dyrket i nogle få uger), alle disse engle og alle korsene, al pynten og de krummelurede detaljer. Og de enorme kors der præger de katolske byer, elsker også dem. Jeg ku godt være katolik, tror jeg. Jeg ved jo ikke så meget. Og noget af det, jeg ved undlader jeg med vilje i min begejstring. Der er jo ingen grund til at pille sin egen begejstring i stykker med facts.

Man kan lave meget pjat med denne mærkelige statue midt på gaden

Om at opleve med børn

Jeg fik vist Storm noget af det enorme ved katedraler, givet ham en fornemmelse for tidshorisonten i dem og for det talentfulde håndværksarbejde der ligger bag konstruktionen af disse imponerende bygninger. Det er stort at dele livet med sine børn, man bliver både klog og glad af det - jeg gør i det mindste.

Højt til loftet

Hvad mere? Jo, luksus: Elsker luksus. Dette hotel er ligaer over det forrige (men koster også det dobbelte for os og det tredobbelte for Thomas, så bevares - der er en sammenhæng). Og i modsætning til min mand, synes jeg det er totalt lækkert. Jeg er også vokset op med noget af denne stil, disse damaskduge, krystalglas, vinkældre, indgangspartier, jakkesæt. De høje lofter og dybe sofaer, store håndklæder, enorme vinduespartier, imposante franske altaner, kæmpe lamper, malerierne, vægtæpperne, rustningerne i krogene - alt dette får mig til at føle mig hjemme, forstået, i ro og harmoni. Jeg tror jeg har været prinsesse i mange af mine forrige liv, eller måske faktisk stadig er baronesse eller noget i de fleste parallelle universer. 

Et hjørne med en rustning, ligesom i min farmors hjem

Og som slutbemærkning: Thomas og jeg sidder i sofaerne lige udenfor vores hotelværelse og har opdaget, at sofabordene her muligvis holder rekorden som de tungeste borde i verdenshistorien. De ser små og næsten IKEAagtige ud (dog med godt med guldspray), og er umulige at flytte for almindelige mennesker. 

Med kærlighed

Cecilie Conrad

Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her