Tilbage

Stille tid | Dag 165 af min 2023 Journal

Cecilie Conrad·16/06-2023

Den sande nomadiske livsstil er fyldt med forandringer. Nye steder. Nye huse. Nye mennesker. Nye lande. Nye kulturer. Nye planer. Især nye planer.

Da min søsters familie skulle rejse, havde vi en smukt overstimulerende kaotisk morgen med pakning, rengøring, kram og kærlighed.

Samtidig havde Liv, vores ældste barn, ringet og skulle hentes, så min mand tog afsted for at hente hende ved færgen, og mine andre børn og jeg fortsatte med at gøre rent og organisere, indtil huset skinnede.

Så havde vi stille tid. Har du nogensinde det?

Vi har været fuldtidsrejsende i næsten fem år nu.

Vi har bevæget os hurtigt og vildt, været mange steder, fået masser af nye venner, gået på bjerge og besøgt metropoler, deltaget i festivaler og set hundredevis af seværdigheder, kunstværker og naturskønne steder.

Men stille tid.

Stille tid er sjælden.

Så vi sad på sofaerne, tog vores bøger, spiste en simpel frokost i køkkenet og satte os på sofaerne igen. Læste vores romaner, faldt i søvn og læste mere.

Fire timer med ingenting. Med stilhed. Med fokus.

Liv ankom sidst på eftermiddagen. Vi lavede en dejlig middag og sad i timevis og tegnede alle seks.

Det var stille, smilende, delende tid.

Nogle gange er det lige det, man har brug for.

For mig fungerer det kun, fordi min rejsetrang bliver opfyldt af vores livsstil. Før kunne jeg næsten ikke sidde stille; nu sætter jeg virkelig pris på stilhed og langsomme ting.

Som at tegne i timevis.

Der er en form for oprør i at stoppe op, være stille og gøre simple langsomme ting uden umiddelbar værdi. I vores moderne verden virker det, som om vi altid skal være produktive og effektive, så det at lade være med det og åbent og med vilje være stille og langsom er min enkle modstand.

Det kan virke. Det virker for os, og hvem ved? Det kan være smitsomt.

Lys og kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Se flere billeder på Facebook 

Tak fordi du læser med
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En lille idé om at skrive om apple-pennen, der lod sig true til at dukke op og TV-tårnet, der overvældede både i budskab og æstetik, er blevet til me…Læs mere
Hvis Wenceslaus, Václau af Bøhmen er Den Gode Konge, er han som et tarotkort, den ultimative konge-symbol; den konge vi alle gerne vil have, måske de…Læs mere
Magnolierne blomstrer i Prag i april, mens vi besøger metronomet i Letna Park og opdager, hvordan følelsesliv og totalitært regime kan fortælle noget…Læs mere
Sankt Kristoffer, der bærer barnet over floden, minder mig dels om Kringsat af Fjender, hvor linjen: *som om vi bar et barn varsomt på armen* træder…Læs mere
Historien om en dør, som er historien om en mand, som forvandlede denne indsigt til en række forslag. « Hey, kan vi tale om det her? » En historie om…Læs mere
Flowet i at studere matematik med 120 km i timen og en historie om hvordan jeg mistede min far, og alligevel har ham med mig på Autobahn når vi ræser…Læs mere
En morgen i en sofa tænkte jeg lidt over, hvad der lige skete, da tre af mine børn pludselig kastede sig ind i skolesystemet på en og samme gang. Er …Læs mere
Der er uendeligt meget mere at sige om rejsen frem til at spille GTA, om at være i verden, om unschooling og gaming. Så det er vel bare at klø på. Sl…Læs mere
Min ældste datter sagde, mens vi sad på hug i sandet og så på den sfæriske røde akvarel på himlen: Måske er det slet ikke meningen at man skal forstå…Læs mere