Tilbage

Hvorfor skrive hver dag? | Dag 199 af min 2023 Journal

Cecilie Conrad·18/07-2023

Jeg er usikker på, hvorfor jeg fortsætter med at skrive disse små historier om vores rejser. Nogle dage føles det som en unødvendig byrde. At offentliggøre dem på sociale medier gør det værre. Min aftale med mig selv er at jeg skal skrive hver dag - og at jeg skal dele mine små skriverier på de sociale medier (ikke at jeg tror, at alle læser det hele, men nogle gør).

At skrive hver dag om, hvad der skete, og hvad vi tænkte, virkede som en god idé i starten. Jeg tænkte, at det ville hjælpe mig med at holde styr på tingene. Ankre mine tanker. Huske, og glemme - vurdere.

Det kan stadig være en god idé, ligesom meditation. Men det er så let at lade være, at springe over, at vente til en anden dag, "i dag har jeg ikke tid," tænker jeg. Men jeg tror, at jeg tager fejl. Ligesom meditation helt sikkert vil gøre mig godt, vil det også gøre mig godt at skrive en lille ting hver dag.

Jeg har ikke tænkt mig at starte med at bruge en vane-tracker. Det kan jeg aldrig finde ud af. Med denne skriveproces har jeg i det mindste noget kreativt rum. Hvor jeg folder indre ting ud, lægge minder på plads. Gemmer dem i den rigtige rækkefølge, med den rette følelse, i den rigtige kontekst. Og på den måde, forstår hvad der virkelig skete.

Nå, men. Jeg skriver dette, mens jeg kæmper for at følge med mine skriveambitioner på endnu en europæisk roadtrip. Omringet af mennesker og kultur, og eventyr hele tiden, finder jeg det meget svært at tage en pause for at sidde og reflektere. Desto vigtigere er det!

Så, vi forlod Gent og vores venner der og ankom tidlig aften i Calais for at forberede hundene til England (en tablet og en underskrift) - og kørte afsted til bunker-stranden lige uden for byen for at nyde solnedgangen og sælerne. Så unikt og smukt, at det er svært at fatte.

seals

Og ja, det er det værd ikke at skrive på en dag som denne. At vente og så skrive om det en dag eller to senere. Så længe jeg tager mig tid, sålænge jeg tager en pause for at reflektere.

Og jeg kan lide det. Den indre fred der følger.

Lys og kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Se flere billeder på Facebook

 

Tak fordi du læser med
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En lille idé om at skrive om apple-pennen, der lod sig true til at dukke op og TV-tårnet, der overvældede både i budskab og æstetik, er blevet til me…Læs mere
Hvis Wenceslaus, Václau af Bøhmen er Den Gode Konge, er han som et tarotkort, den ultimative konge-symbol; den konge vi alle gerne vil have, måske de…Læs mere
Magnolierne blomstrer i Prag i april, mens vi besøger metronomet i Letna Park og opdager, hvordan følelsesliv og totalitært regime kan fortælle noget…Læs mere
Sankt Kristoffer, der bærer barnet over floden, minder mig dels om Kringsat af Fjender, hvor linjen: *som om vi bar et barn varsomt på armen* træder…Læs mere
Historien om en dør, som er historien om en mand, som forvandlede denne indsigt til en række forslag. « Hey, kan vi tale om det her? » En historie om…Læs mere
Flowet i at studere matematik med 120 km i timen og en historie om hvordan jeg mistede min far, og alligevel har ham med mig på Autobahn når vi ræser…Læs mere
En morgen i en sofa tænkte jeg lidt over, hvad der lige skete, da tre af mine børn pludselig kastede sig ind i skolesystemet på en og samme gang. Er …Læs mere
Der er uendeligt meget mere at sige om rejsen frem til at spille GTA, om at være i verden, om unschooling og gaming. Så det er vel bare at klø på. Sl…Læs mere
Min ældste datter sagde, mens vi sad på hug i sandet og så på den sfæriske røde akvarel på himlen: Måske er det slet ikke meningen at man skal forstå…Læs mere