Tilbage

Hotel den nye verden: En familievenlig hippie oase uden for Paris

Cecilie Conrad·23/07-2012

Hotel den nye verden: Flower Power og familiens varme - Om at køre langt og holde fanen højt!

I går kørte vi mere end 500 km i den rigtige retning hjemad. Efter andet motorvejsstop, kørte vi fra for at finde et hotel. Der var en del skrigeri, og vi havde ikke spist rigtig mad længe (håndholdt bliver til sidst for lidt), så stemningen endte med at være noget presset. Men ikke dårlig. Vi er gode til at blive ved med at tro på, at vejen for os er den rigtige vej, og vi er også gode til at stoppe op de rigtige steder.

Denne gang endte det, efter en del roden rundt (dog i den rigtige retning), med et hotel der hedder Hotel den nye verden - på Fransk forstås. GPSen påstod først at det lå på en kornmark, der tydeligt var meget en mark uden huse, men dernæst fandt vi det lige ved en tog-station.

Sted at sove, tjek; noget at spise, tjek

Vi fik nogle værelser, og kørte direkte videre ud for at spise noget. I Frankrig holder de virkelig hviledagen hellig (det kunne vi lære noget af allesammen), så søndag er ALT lukket. Også restaurenterne. Selv 50 km fra verdens nok mest berømte turist-attraktion. Så den kønne unge pige i receptionen anbefalede os at køre til McDonnalds, som garanteret var åben.

Heldigvis fandt vi noget andet, en belgisk kæde-restaurent, som havde moules-frites som søndagsmenu, og både kylling m ris til daddy og laks med grønne bønner til Liv - så dét var helt perfekt. Storm og Silke spiser ikke rigtig noget sådan et sted, men de havde glæde af hoppeborgen og lege-rummet. Og de belgiske vafler til dessert.

En flower-power-drøm come true

IMG_1944

Nu har vi så sovet på hotellet, som simpelthen er totalt fantastisk, og vi har bestilt en nat mere og sagt ja tak til at spise dagens menu på hotellet i aften. Vi trænger til at slappe af nu, efter mange timer på motorvej. Det kan ikke blive mere end det, da de har fuldt booket i morgen aften. Men det vil også være nok, det vil være helt perfekt.

Familien her kunne på mange måder have været os; det er nogle gamle hippier på den helt gode måde. Bag hotellet er en hyggelig have, hvor ungerne lige nu leger med sæbebobler, mens faderen reparerer vores gamle klapvogn, som er totalt ved at brase sammen. Jesper sidder under et træ med Fjord. Der er gamle biler, de er ved at reparere, og en ægte 70'er bil i to brune nuancer, som da ganske rigtigt har turet rundt i da deres nu voksne børn var små. Og der er tomater, potteplanter, en gammel kat og en uuuuuu-trolig sød lille hundehvalp.

Børnene arbejder på hotellet, de er søde og kønne, taler både fransk og engelsk, er hjælpsomme og venlige. I tyverne, vil jeg tro. Og bedstemor sidder med ved morgenbordet, er meget gammel og klar i hovedet - om end jeg ikke helt forstod detaljer i, hvad hun fortalte mig om hvordan det var at passe små babyer under krigen. Men det er nok mere mine evner på fransk, end hendes åndsevner, der lader noget tilbage at ønske. Jeg tror, der er en spændende historie dér. Det er tydeligt en vidunderlig familie, hvor de taler pænt og respektfuldt til hinanden, kan lide at være sammen, elsker at rejse og hvor de passer på hinanden. Og så har de realiseret drømmen om et lille hotel udenfor Paris, så ungerne kan studere. Fantastisk.

Moderen er et sludrechatol og har allerede fortalt en hel masse om deres liv og deres rejser.

Lidt hotel-anmeldelse

Stedet er et et-stjernet hotel, hvor der er lidt muggent i hjørnerne og toiletterne stopper let, men det er super-charmerende. Stilen er kaotisk og dejlig, mange ting er fra 1969, der er kurvemøbler, pynt af glas og bambus, uendelig mange bøger og blade til rådighed, god stemning, voksduge, kaffe ad libitum til morgenmaden som varer til klokken tolv, og hvor man bliver inviteret til at blive hængende i ude-stuen, så børnene kan tegne videre og man kan nå sin syvende kop morgenkaffe.

På morgenbuffeten er der lune croissanter og flaske-varmer, elkoger så man kan lave sin the som man vil, kedelig ost og ikke mindre end 12 forskellige slags marmelade, samt nuetalla og honning. Frugt, yoghurt, cornflakes, kold mælk, appelsinjuice. Ristet brød, varm kakao. Der var med andre ord alt andet end havregryn, som vi så selv tog med; det har vi lært nu - det spiser vores børn med stor glæde.

Man kunne blive i 20 år, men vi nøjs med halvandet døgn

Haven bagved er hyggelig og børnene blev inviteret til at være med til at vande blomster; altid et scoop. Også kaotisk og hyggeligt. Det er virkelig et dejligt flipper-sted, vi har fundet, og vi har simpelthen bestilt aftensmad på hotellet i aften for første gang på hele rejsen, for nu skal vi ganske enkelt slappe af.

Vi vil gerne gå en tur i parken og se på den lille sø, men er nødt til at køre til et storcenter først, fordi alt har lukket i den lille by, og vi trænger til frokost, en pakke babymos, nogle rammer danskvand og lakrids. Især frokost. Og i morgen sætter vi så kursen videre hjemad, når vi har hængt ud og spist morgenmad til klokken tolv.

Meget høj himmel-blå vurdering af dette sted; kan også anbefales, hvis man vil besøge Paris, da toget går lige på den anden siden af gaden. Det kan højst tage en time ind til Byernes By. 

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133
Cecilie Conrad 

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En lille idé om at skrive om apple-pennen, der lod sig true til at dukke op og TV-tårnet, der overvældede både i budskab og æstetik, er blevet til me…Læs mere
Hvis Wenceslaus, Václau af Bøhmen er Den Gode Konge, er han som et tarotkort, den ultimative konge-symbol; den konge vi alle gerne vil have, måske de…Læs mere
Magnolierne blomstrer i Prag i april, mens vi besøger metronomet i Letna Park og opdager, hvordan følelsesliv og totalitært regime kan fortælle noget…Læs mere
Sankt Kristoffer, der bærer barnet over floden, minder mig dels om Kringsat af Fjender, hvor linjen: *som om vi bar et barn varsomt på armen* træder…Læs mere
Historien om en dør, som er historien om en mand, som forvandlede denne indsigt til en række forslag. « Hey, kan vi tale om det her? » En historie om…Læs mere
Flowet i at studere matematik med 120 km i timen og en historie om hvordan jeg mistede min far, og alligevel har ham med mig på Autobahn når vi ræser…Læs mere
En morgen i en sofa tænkte jeg lidt over, hvad der lige skete, da tre af mine børn pludselig kastede sig ind i skolesystemet på en og samme gang. Er …Læs mere
Der er uendeligt meget mere at sige om rejsen frem til at spille GTA, om at være i verden, om unschooling og gaming. Så det er vel bare at klø på. Sl…Læs mere
Min ældste datter sagde, mens vi sad på hug i sandet og så på den sfæriske røde akvarel på himlen: Måske er det slet ikke meningen at man skal forstå…Læs mere