Jeg er bange for Tyskland, det vil jeg godt indrømme. Så bange at hele to blogindlæg indledes med denne konstatering. Dels bilder jeg mig ind, at man skal overholde alle mulige regler, jeg ikke kender i Tyskland, og dels ved jeg intet om dette enorme naboland. Retså dårligt faktisk.
Vi kørte rigtig langt mandag d. 23. juli; vi har besluttet at afslutte vores store rejseoplevelse i det danske sommerland, i mine svigerforældres sommerhus i Odsherred. For at lande et velkendt sted og dermed dele det at vende hjem op i flere portioner. Vi har rejst længe nu, og det vil være overvældende at komme hjem.
Atomkraftværker i Tyskland: En uventet bekymring
Det første er atomkraft. Vi kørte ind i Tyskland, og da vi besluttede at køre fra for at finde et hotel, mødte vi et A-kraftværk. Tror jeg. Egentlig kunne det jo også være noget andet, men det var i hvert fald enormt og enormt ucharmerende og ubehageligt, og man havde bare lyst til at køre 250 km væk hurtigst muligt.
Her må jeg så igen sande, at min uvidenhed er omfattende. Jeg véd faktisk ikke om de stadig har A-kraft i det her land. Var der egentlig ikke noget med at de lukkede kraftværkerne efter katastrofen i Japan?
Easygoing, sjov, hjælpsom og kreativ kvinde
Vi drønede videre, fandt en afkørsel midt mellem to store byer, og fandt også et hotel. Bare et billigt ligegyldigt et i et industrikvarter. Vi tænker at køre videre i morgen. På hotellet arbejdede en kvinde, som på et eneste sekund forstod vores behov for mange senge i samme rum, og som derfor lod os nuppe en seng fra et andet værelse. Hun hjalp endda med at skille den ad og bære den ind i værelset.
Nu har vi væg til væg senge, og alle har sovet godt. Helt vidunderligt faktisk. Med rigtige dyner for første gang i 82 dage. Og en detalje: At gå i seng uden at skulle hiiiiiive lagner ud fra stramt pakket sengeredning, var en fornøjelse. Især for Liv som bare simpelthen ikke har lært at gøre det inden hun lægger sig, og derfor kæmper en træt og ulige kamp hver eneste aften.
Hotellet hedder noget i retning af Europarc og er lagt an på sådan nogen som os, der bare skal sove en spytklat fra autobahn. Værelserne koster 80 for et dobbeltværelse (m to senge forstås) og 90 for et med tre senge. Så den venlige dame forstod vores behov for at være sammen (hvilket ikke kan prissættes og er meget betydningsfuldt for vores familie, også når vi sover) OG sparede os for 70 Euro.
Nice. Som de unge ville have sagt.
Kvadratisk, praktisk, forbudt
Dette kunne let være sket i Danmark også. Måske alle steder. Men kun i Tyskland sker det for Jesper. Bilder jeg mig ind. Min mand har en evne til at få lov til alting og til at lande på benene, hver gang han hopper kækt ud fra femte sal.
Her i industrizonen, hvor fabrikker og enorme forretninger blander sig med thai-massage og billig (og givetvis meget dårlig) mad, var der lige overfor hotellet en lille plet græs, som afgænsede en parkeringsplads. Velholdt, velklippet græs, små velholdte og velklippede hække, et pænt lige og nærmest rent træ. Dér satte Jesper sig og spillede lidt fodbold med de tre mindste børn, mens vi lige landede efter mange mange timer i bil.
Efter 7 minutter blev han vist bort af en venlig men bestemt sikkerhedsvagt, som forklarede at netop denne plet græs ikke var skabt til ophold.
Okay. Knapt så easygoing og hjælpsomt.
Hit and Run: GPS-fejltagelser og babytisseri i tyskland
Det her har intet med Tyskland at gøre, men er en sjov lille anekdote, og det skete i Tyskland. Vores GPSdame viste os først ind i et rækkehuskvarter, hvor hun mente, der var et hotel. Det var der tydeligt ikke. Til gengæld var der meget pænt, ens og skræmmende, sådan som relativt nye rækkehuskvarterer nu engang er - alle steder. Vi har set dem i alle landede, vi har været i - eller vent: Måske faktisk ikke i Holland.
Fjord vil jo helst ikke tisse i bleen, hvis han kan blive fri. Og han havde på dette tidspunkt i mere end 40 minutter sagt, at han skulle tisse. Så da vi satte ud for at finde hotellet, efter at have konstateret at damen tog fejl, stoppede vi lige ved en plet græs og tog ham ud og tisse. Babytis er vel ok på en græsplæne langs vejen. Fjord var utrolig glad og overskudsagtig, næsten festlig bagefter. Bleen var også tør, selv efter tre timer og en god lur. Han her utrolig den dreng.
Følte kun en anelse angst for tysk ordens-behov i denne anledning, og kørte vel vidende, at det jo ikke ER et problem at en baby på 6 måneder tisser lidt i noget græs.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Kommentarer