Stereotyper om unschoolere

Cecilie Conrad: 00:03
Jamen så er det vel tid at sige hej og velkommen til Unschooling for Begyndere. Et podcast, hvor et par kusiner snakker om unschooling for begyndere. Men også har vi fundet ud af for viderekommende og også har vi fundet ud af, snakker vi også om strik?

Anna Vestlev Sandfeld: 00:18
Ja.

Cecilie Conrad: 00:18
Det vidste vi ikke, da vi planlagde det her podcast, men vi har fundet ud af, at det på en eller anden måde spiller sammen med snak om unschooling på en rigtig fin måde. Blandt andet

Anna Vestlev Sandfeld: 00:29
fordi vi begge to strikker rigtig meget.

Cecilie Conrad: 00:31
Mens vi podcaster. Ja. Men også mens vi unschooler, og det er der faktisk ret mange andre unschooler, der også gør, og hvis de ikke gør det, så gør de tit noget, der ligner lidt. Så vi har besluttet os for, at det tager en endda større og større del af scenen, det her strik, og det er udmærket. Jeg hedder Cecilie Conrad, jeg hedder også Cecilie Vestlev. Det er sådan lidt humøret, min mands navn mit eget navn. Og jeg er her i dag sammen med min kusine, som hedder Anna Vestlev, og hun har også sin mands navn med i butikken af navne. Jeg har unschoolet rigtig mange år, og Anna har unschoolet knap så mange år, men til gengæld har hun jo været min kusine i alle de år. Så helt begynder jeg dog ikke.

Anna Vestlev Sandfeld: 01:16
Nej, jeg har snydt lidt.

Cecilie Conrad: 01:19
Som

Anna Vestlev Sandfeld: 01:19
et tv-kok.

Cecilie Conrad: 01:21
Lige præcis. Ja, og det der også er konceptet herudover, vi snakker om strik. Men det er, jeg ved ikke, hvad vi skal snakke om. Det finder Anna på. Fordi der, hvor det er begyndere, det er, at du er i gang med nu at unschoole dit ældste barn, som ikke har startet skole og som er seks år. Så lige om lidt, når vi har snakket om, hvad vi har på pindene, så fortæller du mig, der har unschoolet i mere end ti år, hvad det er, du står med lige nu. Og det glæder jeg mig til. Og jeg synes også, det er pisse hyggeligt, at vi denne gang ikke har haft flere måneder imellem vores optagelser, så det føles lidt mere som et flow. Ja. Hvad strikker du i dag?

Anna Vestlev Sandfeld: 02:00
Jeg har genoptaget de her sokker.

Cecilie Conrad: 02:04
Regnbugsokkerne.

Anna Vestlev Sandfeld: 02:05
Til Nova, min yngste. Det synes jeg lige, hun skulle have. Jeg lige sådan en rest, som passer nogenlunde til et par Nova-fødder størrelse 23.

Cecilie Conrad: 02:15
Ja.

Anna Vestlev Sandfeld: 02:16
Så

Cecilie Conrad: 02:17
er du færdig inden vi er færdige med at snakke i dag. Ja. Sådan

Anna Vestlev Sandfeld: 02:21
sikkert. Ja.

Cecilie Conrad: 02:23
Jeg har

Anna Vestlev Sandfeld: 02:24
stadigvæk mit broderi-projekt, som jeg også havde sidste gang.

Cecilie Conrad: 02:30
Ja, broderet børnetegning, det kan jo ikke blive meget smukkere.

Anna Vestlev Sandfeld: 02:33
Nej det er jo det.

Cecilie Conrad: 02:34
Kan det faktisk ikke. Er det en t-shirt, det er på?

Anna Vestlev Sandfeld: 02:36
Det er en lille undertrøje, som er simpelthen så hullet,

Cecilie Conrad: 02:39
så

Anna Vestlev Sandfeld: 02:40
enten skulle den smides ud, eller så skulle den lige ordnes. Jeg tror simpelthen, at jeg er blevet gammel nok til sofapuder.

Cecilie Conrad: 02:49
Ja altså jeg har lyst til at lave broderet sofapuder, a la Bayeux-tapetet.

Anna Vestlev Sandfeld: 02:53
Ja, det kan man også jo. Du kunne da lave sådan en Bayeux-tapetet bare med jeres families...

Cecilie Conrad: 03:00
Ja, ja, sådan lidt noget med en stor rød bus og et eller andet. Men så var det lige at vi har sådan nogle kreaværksteder stort set hver aften, når vi har spist for tiden. Og så hører vi podcast. Og i går da vi sad med det... Og jeg skruede op efter det, så tænkte jeg, hold kæft, jeg har mange ting i gang, og det er jo sundt at have mange ting i gang i sit arts and crafts, jeg tror ikke, man skal lave én ting i gang og lave det færdigt, man er nok nødt til at folde sig ud i alle mulige retninger, men jeg tror måske ikke, jeg skal gå i gang med et par Bayeux- tapet. Altså der er lidt for mange ting, jeg er næsten færdig med at strikke, og lidt for mange ting, jeg har købt ind til at strikke og glæder mig til at lave, og der er ret mange jeans, der skal lægges ind og ud og op og ned og skifte stil og sokker der skal repareres, og jeg siger skal, men det skal det jo ikke, men det er bare en meget, meget stor bunke af ting jeg hygger mig med at lave i den genre. Så jeg tænker, at Bayeux-tapet-inspirationen... Den har været der i mange år og kan måske godt vente nogle flere år, fordi lige nu er det nogle andre...

Anna Vestlev Sandfeld: 04:16
Tæller det som work in progress, hvis man har et projekt i tankerne, som man tænker, man gerne vil i gang med på et tidspunkt?

Cecilie Conrad: 04:22
Ja, selvfølgelig. Og det er vel også tidens filter, der på en eller anden måde stopper en med at gå i gang med nogle af tingene, og så må man jo regne med, at man nogenlunde kan finde ud af at prioritere, så man får lavet de ting, der var vigtigst. Det gælder både i arts and crafts og alt andet.

Anna Vestlev Sandfeld: 04:39
Ja.

Cecilie Conrad: 04:40
Sådan er det.

Anna Vestlev Sandfeld: 04:41
Jeg tror også, at inden for craft-psykologi, som der jo faktisk er skrevet en bog om,

Cecilie Conrad: 04:48
der

Anna Vestlev Sandfeld: 04:48
siger hun, at man skal have et sted mellem 20 og 50 projekter i gang samtidig.

Cecilie Conrad: 04:58
Ja.

Anna Vestlev Sandfeld: 04:59
Jeg

Cecilie Conrad: 04:59
har faktisk interviewet hende på det andet podcast, Self Directed. Jeg kan lige linke til det. Og det er ikke bare hende der har skrevet bogen i Danmark. Det er hende i Danmark der har skrevet bogen Jo Jeg kan så se Randomly At Jeg kommer til at løbe tør for garn Lige om lidt

Anna Vestlev Sandfeld: 05:21
I mit Velforberedte situation her Jeg er nemlig stadig i gang med For nu at snakke færdigt om strik The Monday sweater Ja

Cecilie Conrad: 05:34
Hvor jeg er i gang med Det der sidste Marton del af Ravlandssystemet De sidste 8 omgange hvor omgangen er Simpelthen så stor og hvor man kun skal tage ud På kroppen ikke på ærmerne Så man skal virkelig huske hvad man laver Hvilket ikke er smart i forhold til at optage podcast Men jeg tænker det kan jeg godt Og ellers så kan jeg jo pille op igen

Anna Vestlev Sandfeld: 05:57
Igen igen Jeg

Cecilie Conrad: 05:58
kommer til at få brug for garn Faktisk at jeg løber tør for garn Aha Så det vil jeg lige bede et barn om at hente. Okay, men The Monday Sweater er i gang. Regnbue Sockerne er i gang. Til lille pigen. Og vi er vel også ved at være nogenlunde... Vi har snakket lidt om Craft Psychology.

Anna Vestlev Sandfeld: 06:19
Ja.

Cecilie Conrad: 06:20
Der er ingen af os, der kan huske, hvad hun hedder.

Anna Vestlev Sandfeld: 06:22
Kirkeskærpe eller sådan noget, ikke? Jo. Kirke.

Cecilie Conrad: 06:25
Det er pinligt, ikke? Men nu skal vi snakke om noget andet, tror jeg.

Anna Vestlev Sandfeld: 06:30
Ja. Ja, på en måde.

Anna Vestlev Sandfeld: 06:33
Fordi jeg kom til at tænke på, om det kunne være... Sidste gang snakkede vi faktisk om litteratur. Ja. sluttede vi af med, ikke? Men jeg kom lidt til at tænke på, om det kunne give mening at lige tage sådan en snak omkring det der med stereotyperne. Fordi jeg tror, der er nogle ting, som er lidt nogle stereotyper måske inden for sådan noget unschoole. Og noget som man måske tænker sådan, ej det er ikke lige mig, så derfor så passer jeg ikke ind i den her type virkelighed. Og noget af det er der måske hold i, og noget af det er der måske ikke. Og det ved du mere end mig, fordi der har du alligevel en bredere berøringsflade med alle mulige typer unschooler, tænker jeg.

Cecilie Conrad: 07:28
Ja, der kører jo nogle gange, altså nu er jeg jo hoppet helt lidt i sociale medier men dengang jeg var på dem, dengang de var lidt mindre onde, der kørte der nogle gange sådan en, you know you're an unschooler, when, og så kan man afslutte den, og der kom nogle meget sjove ting ud af det. Nogle gange jeg kan selvfølgelig overhovedet ikke fra toppen af mit hoved komme op med nogen lige nu. Men jeg kender mange unschoolere mange forskellige unschoolere, mange forskellige typer, der er unschoolere. Jeg kender også unschoolere, der påstår, at ikke unschoolere eller ikke kalder sig unschoolere Jeg har jo også selv været sådan en i lang tid. Så jeg gider ikke bruge det der ord. Der er for meget ballade. Jeg gider ikke høre på det. Men så skal, altså spændende. Jeg tænkte på, at man måske også får råd til at tale om arketyper, faktisk. Hvis vi skal tale om stereotyper. Men altså sådan forestillingen om, hvad er en unschooler for en? Hvordan ser den egentlig ud? Ja. Og forestillingen om, er der overhovedet forskel på, hvad forestillingen om en unschooler og en radikal unschooler er for en type?

Anna Vestlev Sandfeld: 08:40
Det ved jeg ikke helt, fordi der har jeg jo på en måde mest set, hvad du gør.

Cecilie Conrad: 08:46
Du har én stereotyp.

Anna Vestlev Sandfeld: 08:48
Ja, nå nej, men fordi jeg tænker sådan, og jeg kunne forestille mig, at med dem du kender, så ville du i nogen sammenhæng være en, der var meget radikal, og i andre sammenhæng faktisk ikke så meget. Ja i

Cecilie Conrad: 09:03
nogen sammenhæng er jeg slet ikke unschooler.

Anna Vestlev Sandfeld: 09:05
Ja, ja, ja.

Cecilie Conrad: 09:06
Altså, så gør jeg et eller andet forkert, og så kan jeg ikke være med i klubben. Ja. Det har jeg haft meget sjov med igennem tiden.

Anna Vestlev Sandfeld: 09:15
Det

Cecilie Conrad: 09:15
behøver vi ikke at gå i detaljer med, eller det kan være, at kommer. Men måske skal du smide en stereotyp på mig, og så kan jeg sige noget.

Anna Vestlev Sandfeld: 09:28
Okay, altså jeg tænker, at der er sådan en, som jeg i hvert fald selv også har stiftet bekendtskab med, og er blevet klub Noget på, tror jeg. Men der er helt klart en ting med sengetider og rytmer,

Cecilie Conrad: 09:43
at

Anna Vestlev Sandfeld: 09:44
det smider man bare helt væk når man skal unschoole at leve. Så børnene ikke har faste sengetider, og måske skal de ikke engang spise på et eller andet bestemt tidspunkt, fordi de bare kun spiser når de kan mærke, at er sultne. Fordi den der totale righed, som det jo nogle gange bliver forbundet med, at det må betyde, at så er der jo ikke nogen rammer overhovedet.

Cecilie Conrad: 10:18
Ja, nej sig videre.

Anna Vestlev Sandfeld: 10:23
Jeg kan i hvert fald se, at for mig, så er det der med at have faste sengetider, nej, det har vi nok ikke. Men på en eller anden måde så ender man tit med... At man går i seng sådan nogenlunde samtidig, altså hver dag eller sådan,

Cecilie Conrad: 10:39
det

Anna Vestlev Sandfeld: 10:40
er bare lige meget for mig, om det er søndag, eller om det er tirsdag men hvis nu man er sådan en der trives med at der skal være nogle faste sengetider kan det ligesom passe ind altså hvis nu man sidder og lytter til det her og tænker, det er sådan en vigtig jeg er nødt til at have, at der er et eller andet, der er fast det kunne være sengetider kan man stadigvæk godt gøre unschooling men hvor man har nogle af de der rammer der handler om tid

Cecilie Conrad: 11:10
jeg tror, at der skal nok være mange, der har set unschoolere, om ikke andet på youtube eller i dokumentarudsendelser hvor det ser fuldstændig kaotisk ud og det der med sengetider lyder helt vanvittigt øhm Nogle gange er det også vanvittigt, men det er sjældent. Det, det er, er jo det her med, at man stiller spørgsmålstegn ved alting, og at man som unschoole tænker, at børn har agency. Altså, det er ikke bare arbitralt de voksne, der skal bestemme at tingene skal være på en bestemt måde. Øhm, heller ikke, at man skal sove klokken

Anna Vestlev Sandfeld: 11:57
ni,

Cecilie Conrad: 11:58
eller syv eller tolv.

Anna Vestlev Sandfeld: 12:03
Og at der altid er frokost klokken kvart år elve, eller...

Cecilie Conrad: 12:07
Jeg tror, det er det der med, at tingene er op til debat, og at der er flere om at bestemme end en til to voksne. Det kan være sådan vildt at tænke på, for... En ikke-unschooler, og jeg tror også, at hvis man lever et ikke-unschoolet liv, hvor man er vant til at det at være forældre er sådan en form for management-opgave, hvor man bruger nogle strategier, der gør, at man bliver nødt til at være i kontrol hele tiden, og dermed skaber tryk-modtryk-psykologien, hvor barnets frihed ligger i at overskride grænser, eller gøre oprør mod grænser som er sat for at få det her management til at glide af forældre, som jo selvfølgelig elsker deres børn lige så meget som alle andre, og gerne vil det bedste lige så meget som alle andre, og som bruger nogle strategier der bare er anderledes så bliver det, at barnet kommer i seng kl. halv tolv om aftenen i stedet for halv otte om aftenen en markør på, at man fejler halv

Anna Vestlev Sandfeld: 13:12
Man

Cecilie Conrad: 13:12
har mistet kontrol når man fejler som forælder fordi den der kontrol er en del af at lykkes som forælder. Fordi man skal jo lykkes med det her managementprojekt for at lykkes med at tage sig af sine børn på en ordentlig måde. Så hvis man ikke lykkes med det, så er det jo en hård konsekvens inde i hovedet på den, der tænker sådan. Og dynamikken mellem forældre og børn i, at børnene presser sengetiden, fordi den er så fast, og den er et symbol på, at jeg bestemmer. Jamen det skal man jo ikke være professor for at forstå at den vil opstå den dynamik. Og dermed bliver der de her magtkampe rundt om sukkerniveau og skærmtid, sengetid, mængder af ketchup, altså et eller andet Hvor mange gange må du den samme blouse på? Alle mulige ting Som så også bliver, jamen hvis jeg bevarer kontrollen over det her, så har jeg bevaret. Min magtposition, men jeg har også bevaret min altså det prospect, at jeg lykkes med at opfostre mine børn på en ordentlig måde. Altså det er det, man prøver at gøre.

Anna Vestlev Sandfeld: 14:18
Ja så det

Cecilie Conrad: 14:19
bliver sådan

Anna Vestlev Sandfeld: 14:19
en ydre markør.

Cecilie Conrad: 14:22
Præcis og derfor så bliver det, at jeg lader være med det, at mine børn må godt gå i seng klokken tre om natten. Et rødt flag for andre. Det bliver en markør for dem på, at jeg ikke har styr på en skid. Og at det sikkert også vil gå fuldstændig rabundus for både mig og mine børn. Og at det vil være ren kaos. Man forestiller sig, at det vil være ren kaos. Og det ville det jo også, hvis det var hvis man gik fra 0 til 100, hvis man gik fra total kontrol til en helt anden strategi overnight, så vil børn der vant til at blive managed på den måde jo blive ret forvirret. Og det vil være ret kaotisk. Jeg tror ikke, jeg er i gang med at svare på, hvordan sådan en overgang burde være. Så det vil jeg lade være med at rydde mig ud i. Men stereotypen er, at forældre der er unschooler, ikke har faste sengetider. Så tror jeg, at den stereotype er rigtig. Der er nok ikke ret mange unschooler, der har faste sengetider. Og hvis de har, så er der tale om en trivselssituation. Der er tale om en familie, der bare synes, det fint at gå i seng kl. 9 eller 12 eller et eller andet. Og hvis det ikke fungerer, så vil der i en unschooling-sammenhæng være forældre der lytter til, at det her fungerer ikke. Jeg kan ikke falde i søvn. Eller jeg er død træt to timer, før der er ro til, at jeg kan få lov at sove. Jeg vil gerne have lov at sove. Jeg har et barn, der er sådan, at nu går jeg i seng. Godnat. Farvel. Jeg vil gerne sove.

Anna Vestlev Sandfeld: 15:51
Og

Cecilie Conrad: 15:51
så er på mange måder ham, der sætter... Den markør i vores døgnrytme, der hedder, jamen efter klokken det her, der er han gået i seng. Og så må vi jo måske lige tage lidt hensyn ikke? Det er jo ikke lige der, man renser espresso-maskinen. Altså, så... Er stereotypen at unschoolefamilier lader børn være oppe lige så længe, de vil? Rigtigt? Nej. Men

Anna Vestlev Sandfeld: 16:17
der er vel også noget, der handler om, ja, som du siger, hvad trives de enkelte mennesker i den her familie med? Og hvad trives familien med?

Cecilie Conrad: 16:26
Ja, altså jeg synes, jeg har engang hørt en anden unschoolemor, jeg kan desværre ikke lige huske hvem forklare det på den her måde. Altså, unschooling er jo ikke on-parenting. Ja. Det skal vi måske bare sige hver gang. Åndsskueling er ikke on-parenting. Når man har en lille baby... Hvis man ikke kører efter et eller andet fast amme og putte-regime, men mærker barnet og gør sit bedste moment-to-moment, som de fleste jo gør det, så kan man godt se, hvornår lille baby gnider øjne, begynder at blive rolig, og man ved, når lille baby har fået en rent blæ, og lille baby har spist for nylig, og lille baby har været vågen i ægts tid, det er nok, og nu bliver der også pillet ører, nu bliver der gnidet øjne, nu bliver der pillet ører, lille baby er nok træt. Så det er ikke der, man begynder at tage ranglerne frem og karabædet, det er der, man vikler slyngen rundt om kroppen, og tænker, så tager jeg skoene på, og en kaffe ned til go-koppen og så går jeg en tur, så min baby kan falde i søvn, eller sætter mig, eller lægger mig, eller hvad jeg gør, jeg gør hvad jeg kan for at give mit barn plads og ro til at falde i søvn og sove, for jeg kan se, at mit barn er træt. Og så gør jeg mig jo et umage i al den tid, babyen sover, med at der er plads til, at babyen sover. Prøve at sige til søskende, at skal være lidt stille, prøve at barnevognen bliver ved med at kretrille, kommer lidt an på barnets søvnbaner og evne osv. Det ændrer sig ikke, når barnet er 7, 10, 14, 17. Det er den samme opgave og det er også den samme metode om man vil få en unschoole forældre. Prøv at lægge mærke til, hvad der sker. Prøv at lytte til dit barn og det signaler. Nogle gange skal man også med meget store børn gå ind og være bedrevidende og sige, jeg kan se på dig, at det der, du laver, ikke fungerer for dig. Jeg kender dig rigtig godt, jeg bliver bekymret. Kan vi snakke om det her? Der er et eller andet, der ikke spiller. Hvad er det, der ikke spiller? Selvfølgelig skal man gå ind i det med nysgerrighed og respekt for det er et meget stort barn. Med mindre børn må man nogle gange bare sige, prøv at du skal sove nu. Nu slukker vi for det der, og vi slukker lyset, og du børster tænder, og nu lægger vi os her. Det kan godt være, at ikke synes, at er træt, men så ligger vi lige her under dynen i et rum med slukket lys og snakker til du falder i søvn. Fordi det ved jeg. Jeg er din mor, jeg ved det. Sådan skal det selvfølgelig ikke være hver dag, men det er sådan, det folder sig ud i en unschooling-sammenhæng.

Anna Vestlev Sandfeld: 19:10
Ja, men jeg tænker at det der vel også i virkeligheden er, det er, som du siger det er jo ikke sådan, at man bare siger, nu er der frit slag til for eksempel den 6-årige. Nu går jeg i seng og du må selv lige finde ud af det. Altså man har jo stadigvæk forældreansvaret. Altså, det er jo stadigvæk mit ansvar at sikre, at han har det godt, for eksempel. Og at han ikke bare bliver holdt vågen af, og netop sidder og ser på et eller andet video Være i gang med et spil eller tegne eller hvad det nu kan være, man bliver grebet af. Men også lige hjælpe ham med at faktisk mærke efter og øve det der med at regulere sig selv. Som jo, tænker jeg, er en stor del af forældreoverholdet også.

Cecilie Conrad: 19:56
Jeg plejer jo at sige, at unschooling er en livsstil og en uddannelsesform, som er bordet af samtale.

Anna Vestlev Sandfeld: 20:03
Ja. Og vist kerne af relationen. Og det gælder jo også her, at man bliver nødt til at tale med barnet Det er jo ikke sådan, at børn er en one size fits all situation.

Cecilie Conrad: 20:18
Og heller ikke forældre. Jeg kender meget kompetente, fantastiske forældre, som faktisk gør det. Gå i seng. Godnat. Jeg går i seng nu. Vi ses i morgen. Du hygger dig bare med Minecraft, eller et tegneprojekt, eller hvad du laver. Også til seksårige. Og man kan ikke dømme det i sig selv som uansvarligt. Det kan bygge på, at denne seksårige er et nattemenneske, har det helt fint med det, har brug for den ro, har enormt mange søskende der fylder det hele dagen, og bare har brug for at sove den ud. Så det kan bygge på, at mor har et eller andet job, som hun har mellem klokken seks og ni om morgenen, for at få det hele til at hænge sammen, og hun skal op. Og alle kan godt forstå det. Man er jo nødt til at have en samtale med sit barn, og nogle gange også tage nogle voksenbeslutninger hen over hovedet på den samtale. Hvis barnet har brug for, at man er vågen indtil barnet sover, så har man også ret til, som mor at stille nogle krav og sige, jeg kan holde mig vågen til klokken 23.15. Og så kan jeg faktisk ikke holde mig vågen mere.

Anna Vestlev Sandfeld: 21:31
Så

Cecilie Conrad: 21:32
inden da skal du være faldet i søvn fordi hvis du har brug for at være vågen altså hvis dit krav er at jeg skal være vågen så må mit krav være at du går i seng før jeg kollapser altså det kan en seksårig sagtens forstå faktisk, så kan der være alle mulige protester og alle mulige ballade og alle mulige søvnproblemer og alle mulige arter og slags rigtig mange af dem er jo på ingen måde børnenes skyld næsten sige dem alle sammen 0 af dem er børnenes skyld når de har problemer med at sove eller forældrenes nødvendigvis det kan bare være svært at sove for nogen og fint nok for det men man kan godt have nogle rimelige forhandlinger hvor alle har lov til at være der der kan også være en familie hvor den der forsørger familien er jo tit faren i en unschoolet sammenhæng og far er måske har måske et job hvor han skal møde klokken 5 om morgenen og man bor måske i en toværelseslejlighed Der er ret mange unschooler der bor ret småt, fordi man lever af én indtægt i stedet for to. Jamen så er bare nødt til at være stille efter klokken otte om aftenen. Færdig slut. Hvis du skal noget efter klokken otte om aftenen, så har du hovedtelefonen på.

Anna Vestlev Sandfeld: 22:40
Men det er vel også i virkeligheden det der med, at stor del af det er jo også, at man lærer at tage hensyn til hinanden. Og når børn møder en hensynsagen og en respekt over for det, som de interesserer sig for og har brug for, så er det jo også nemmere for dem at spejle den adfærd og gøre det samme.

Cecilie Conrad: 23:06
Og hvis det overhovedet ikke fungerer, fordi man har et barn, der faktisk virkelig overhovedet ikke kan finde ud af at være stille når det er vågen, og far faktisk virkelig har brug for at sove, jamen så skal vi i seng. Så er der bare nogle gange nogle ting. Det her kan vi ikke. Her er der faktisk ikke særlig meget frihed. Der er ikke noget wiggle room i vores familie til det her. Det betyder ikke, at man ikke er unschooler længere. Det betyder bare, at man arbejder inden for det muliges felt.

Anna Vestlev Sandfeld: 23:31
Ja.

Cecilie Conrad: 23:32
Men er den stereotype unschoole for ældre en, hvor man kan finde på at lade børn være oppe til klokken, små børn på måske fire år, være oppe til klokken et om natten? Ja. Ja, det kan man godt finde på. Hvis det er det, der fungerer. Det er det færreste tilfælde, hvor det er det, der fungerer. Men i nogen er det. Men er der ikke også, altså jeg tænker, at er lidt det der med, at man også, og det tror jeg først man sådan rigtig opdager, når man har været i gang med det her et stykke tid, at det er ligegyldigt, om det er søndag eller tirsdag.

Anna Vestlev Sandfeld: 24:05
Altså at vi sover jo også, så kan det godt være, at går lidt senere i seng, men til gengæld så sover vi jo også længere.

Cecilie Conrad: 24:14
Ja.

Anna Vestlev Sandfeld: 24:15
Altså så det er jo ikke fordi. Det er. Hvis mine børn kommer sent i seng og sover sent, så er det jo ikke fordi, at de så står op klokken seks om morgenen Det har de så stort set heller aldrig gjort. Men jeg tror sådan den der... Det er i hvert fald sådan noget, hvor jeg kan se nogle gange i de debatter jeg kan se på nogle sociale medier og sådan noget, at jeg tror, folk bliver sådan forarvet ud fra den der idé om, at alle børn står op klokken et sted mellem fem og seks om morgenen helt af sig selv. Det gør de altså ikke. Nødvendigvis.

Cecilie Conrad: 24:48
Nej, hvis de ikke skal i skole så...

Anna Vestlev Sandfeld: 24:50
Altså jeg har bare sådan nogle B-børn ikke? Altså de er ikke klar klokken seks om morgenen.

Cecilie Conrad: 24:56
Nej. Det

Anna Vestlev Sandfeld: 24:57
er de ikke. Men jeg har jo også venner som har børn der altid er stået op klokken fem

Anna Vestlev Sandfeld: 25:02
Men hvis de venner som har børn der står op klokken fem om morgenen var unschoolere, og

Cecilie Conrad: 25:08
havde en ramme hvor de gav mening, og gik fuldstændig slip og siger... Falder bare, går bare koldt på sofaen når du, altså og lad os ikke lade tandbørsten vi børster bare tænder hver eftermiddag kl. 5 så har vi børstet tænder en gang hver dag og det er godt nok i vores familie jeg gider ikke diskutere den der tandbørste jeg skal snakke om tandbørsten vi snakker om tandbørsten, undskyld jeg tager det i mig tandbørste er noget der bliver snakket om, ligesom sengetider det er ikke første gang jeg snakker om sengetider, og det bliver ikke sidste gang jeg snakker om tandbørste heller, men lige nu så glem det der med tandbørsten og sige, vi har en familie børn står op kl. 5 om morgenen vi slutter os for at ånde skole, vi giver fuldstændig slip og vi putter dem overhovedet ikke børnene går bare koldt et eller andet sted ligger sig på sofaen og falder i søvn eller gulvet, eller whatever går i seng, hvis de har lyst til det fuldstændig som de vil og det kommer lige efter at man har, du skal ligge under dynen inden kl. 19.15 Så vil der ske alt muligt crazy i noget tid. Men efter det der noget tid, så vil de børn begynde at gå i seng inden klokken otte om aftenen Fordi de vil gerne have deres søvn. De vil være trætte og falde i søvn og sove. Og de vil finde ud af, at det federe at sove i sengen end på gulvet. Men mindre de godt kan lide at sove på gulvet. Eller de begynder at sove til middag. Hvem er vi til at dømme, at det egentlig ikke er meget fedt at være op til klokken ti om aftenen? Stå op klokken fem om morgenen, og så tage en god morfar der mellem tolv og fire. Jeg ved det ikke. Mennesker er forskellige Alle mulige mennesker er forskellige. Og hvis man ikke skal op i skole og der ikke er nogen andre ydre krav til ens døgnrytme, så kan det jo folde sig ud på alle mulige forskellige måder. Og det må det vel egentlig godt.

Jesper Conrad: 26:51
Så

Cecilie Conrad: 26:51
kan der komme sådan nogle ting i vejen. For eksempel kan man mene, det vil jeg være enig i. At det er godt for mennesker at være vågen mens der er dagslys.

Jesper Conrad: 27:01
Ja.

Cecilie Conrad: 27:03
Og måske især hvis man bor i Skandinavien, især om vinteren ret vigtigt at være vågen i de der 10 minutter om dagen, hvor der er dagslys. Ellers bliver man helt kug. Måske skal man også prøve at komme udenfor i de 10 minutter, i hvert fald hver tredje dag.

Anna Vestlev Sandfeld: 27:18
Så,

Cecilie Conrad: 27:18
altså, den holdning kan man have, det kan man mene noget om, og man må godt mene noget, når man er en unschoolemor, og man må godt have nogle grænser eller nogle krav, som er sådan, at det her, alting er op til debat, vi kan godt stille spørgsmålstegn ved alting, vi kan også stille spørgsmålstegn ved det her, men indtil videre er jeg ikke overbevist om, at vi ikke skal sørge for at være vågen i de timer hvor der er dagslys, så når det er vinter, og solen står op kl. 9 og går ned kl. 2, så vil jeg sige, vi vågner inden kl. 9,

Anna Vestlev Sandfeld: 27:49
og

Cecilie Conrad: 27:50
går i seng efter kl. 2. Det er sådan, vi gør. De timer kræver jeg i vågen. Det må man godt kræve, hvis man synes. Sådan noget kan godt komme, og så kan det blive et krav og så er der noget struktur. Men der kan også være ikke noget struktur. Der kan også være en familie, hvor man er faktisk ligeglad. Det er faktisk helt okay, at man sover i alt det, der hedder dagtimer, og er vågen i alt det, der hedder nattimer. Der er utrolig mange, især teenage-drenge i unschoolemiljøer, der har lige præcis den døgnrykning. Vi står op klokken fire-fem stykker om eftermiddagen. Det lyder jo fuldstændig vanvittigt, det kan jeg godt høre, men realiteten er, at i konteksten af alle de problemer man kan have når man er 14 år, så er det egentlig et utroligt lille problem. Især, hvis man er unschoolet.

Anna Vestlev Sandfeld: 28:33
Ja, fordi så er det jo bare en del af alle de mange beslutninger, man selv er med til at træffe.

Cecilie Conrad: 28:40
Ja, der kan være alle mulige grunde. Der er altid alle mulige grunde. Det er jo ikke ud af er ingenting. Det kan være fordi, at man bor i Europa, og alle ens venner er i Kalifornien, og man gamer med dem, og det er altså om natten, de vågner, fordi de der venner i Kalifornien har alle mulige aktiviteter de går til, så deres døgnrytme er totalt fast. Men man er så heldig at være unschoolet, så man kan faktisk bare sove, når man vil. Og så står alle ens venner op, når klokken er omkring fire i Europa, og så hænger man ud online med dem, og så fungerer det jo egentlig ret fint. Altså er det et problem? For hvem? Det er sådan nogle spørgsmål, unschooler kan finde ud af at stille sig selv og hinanden. For hvem er det her

Anna Vestlev Sandfeld: 29:22
egentlig et ægte problem? Altså er det egentlig et ægte problem, at man går sent i seng og står sent op?

Cecilie Conrad: 29:30
Ja, og hvis du lever et mere traditionelt liv, så er det, at børnene ikke er kommet i seng før klokken lad os sige ti på en hverdag, hvor der er skole i morgen. En markør for, at der ikke er styr på tingene, og at man ikke har fundet ud af at løse sin forældreopgave. Og det er rigtigt. Hvis man har tænkt sig at hive sine børn ud klokken syv om morgenen af sengen hver eneste dag, så skal man faktisk sørge for, at får nok søvn. Det er helt klart, at de skal have sko der passer, og de skal have næringsrig, ikke for næringsrig mad. Vi skal også undgå, at bliver overvægtige nu om dagen. Men det rigtige, at de skal have noget at spise, de skal have et trygt og varmt og rent sted at bo, og de skal have tøj og sko der passer, og de skal selvfølgelig have plads til at få deres søvn og alle mulige andre ting er vores ansvar som forældre at sørge for, at rammerne er i orden til. Så hvis man har børn der går i skole og man ikke sørger for, at kommer i seng om aftenen i hvert fald de fleste dage, så har man faktisk ikke løst sin opgave. Og så bliver det en markør for, at man ikke har løst sin opgave og der ikke er styr på tingene at man er en dårlig forælder. Og i mange sammenhænge, så har man den idé, at det der med at være den gode forældre, det er noget med at have styr på det. Man har magten, man er i kontrol og børnene gør, som der bliver sagt. Det er også sådan et ideal med de her lydige børn der gør, som der bliver sagt. Fordi man siger det, er et skide godt argument. Hvorfor skal jeg det? Fordi jeg siger det. Det er et argument, der flyver rundt hele tiden. Fordi jeg siger at skal.

Anna Vestlev Sandfeld: 30:57
Og

Cecilie Conrad: 30:58
det ville være så rart at have børn der bare gjorde det. Især hvis man er i den der sammenhæng hvor der er fart på i sådan et liv. Og så bliver unschooling-familien, hvor børnene går i seng klokken tre om natten, sådan et rødt flag og en stereotyp og en idé om, at det er fuldstændig vanvittigt. Der er nogle unschooling-familier hvor børnene går i seng klokken tre om natten. Der er også nogle unschooling-familier hvor ét af børnene går i seng klokken tre om natten.

Anna Vestlev Sandfeld: 31:28
Der

Cecilie Conrad: 31:28
er også unschooling-familier hvor alle går i seng klokken 19.30. Der er alle mulige unschooling-familier på alle mulige forskellige måder. Og der er nok heller ikke nogen af dem, der har den samme sengetid gennem samtlige 20 år, børnene vokser op i øvrigt.

Anna Vestlev Sandfeld: 31:43
Præcis. Jeg tror også lidt, det er det, jeg synes er sjovt ved den der sengetid. Det kan virkelig... Der er nogen, der kan have utrolig stærke holdninger til det. Og i virkeligheden er det jo meget individuelt hvad det er, der fungerer. Og når man sætter sig selv fri fra de der faste rammer og hamsterhjulet og samfundets normer. Jeg kan huske sygeplejersken i det, hos den læge som vi har haft i mange år. Hun sagde, at hun ro, renlighed og regelmæssighed.

Cecilie Conrad: 32:22
Det

Anna Vestlev Sandfeld: 32:22
tror jeg er en klassisk sygeplejerske, sundhedsplejerske Talemåde, som jo, der kan være alt muligt fornuftigt i det der med, om det vigtigste må være de her tre ting. Jo, jo, men hvad er det for en regelmæssighed? At det betyder ikke, at man død og pine skal gøre tingene på præcis samme tidspunkt hver eneste dag. Det handler måske også bare noget om at være konsistent i den måde man er til stede på og mærker sine børn på. Man behøver ikke gå i seng kl. 19.30 hver dag for at have det godt.

Cecilie Conrad: 32:57
Ja der ro, regelmæssighed og renlighed er jo et slogan fra,

Anna Vestlev Sandfeld: 33:01
jeg

Cecilie Conrad: 33:02
vil gerne slutte op, men jeg vil tro det er 1950,

Anna Vestlev Sandfeld: 33:04
der er blevet skrevet Ja er

Cecilie Conrad: 33:06
hun

Anna Vestlev Sandfeld: 33:06
heller ikke lige af den yngste skole Nej,

Cecilie Conrad: 33:08
nej men der var en eller anden bog, jeg kan godt huske jeg har haft den i hænderne skrevet af en eller anden læge om børn børns udvikling, som er gået ud over vores forældres generation.

Anna Vestlev Sandfeld: 33:18
Ja.

Cecilie Conrad: 33:19
Og der var det der virkelig sådan en slogan, ikke?

Anna Vestlev Sandfeld: 33:22
Og

Cecilie Conrad: 33:23
ikke fordi det i sig selv nødvendigvis er forkert, men det er bare heller ikke altid rigtigt.

Anna Vestlev Sandfeld: 33:27
Jeg

Cecilie Conrad: 33:27
tror at grunden til, at det der med sengetider der er på en anden måde end regelmæssigt, og som også er til debat, og som også er inconvenient på dansk, altså upraktiske for de voksne, bliver et rødt flag for mennesker der ikke er unschooler. Det er også, at man presser sig selv enormt meget for at lykkes med det her. At det er i det pressede moderne liv, hvor mor og far går på arbejde begge to, og alle børn er i hver sin institution, og der er eddermame tryk på de der morgener, og man skal ud af døren på et bestemt tidspunkt og nå bussen eller cykle igennem trafikken i flyverdragt og regnvejr og alt muligt. Det er eddermame hårdt arbejde at lykkes med det der. At få børnene til at sove. Og hvis du så også skal... At læse for op med et kvarter, som regeringen anbefaler, for ellers kan de aldrig lære at læse, og er du også en dårlig mor, og puha, og der skal være tændt opvaskemaskinen, og du skal også have noget yoga selv, og sådan noget. Shit, mand. Altså på kæft forlægger man meget energi ind i at lykkes med det, og hver eneste dag lykkes man formentlig ikke. Børnene skal i seng 19.30, og den er måske faktisk en time senere inden man overhovedet er færdig og klar til det, så man går rundt med sådan en evig jeg fejler lidt, fornemmelse, og alle har en lille smule søvnunderskud. Der er jo ikke nogen, der vågner før vækkeuret, vel? Eller ikke ret mange i hvert fald. Så det er sådan en kæmpe markør på at prøve at blive i den her rytme, som er super presset, og som kan være svær at finde vej ud af, hvis man først er inde i den. Jeg forstår det virkelig godt, og jeg har virkelig meget sympati for, hvor svært det er, og jeg har også virkelig meget forståelse for, hvor pisseirriterende det så er at høre på, hvis der er nogen, der siger, Der er amt lige meget.

Anna Vestlev Sandfeld: 35:18
Man

Cecilie Conrad: 35:19
vil bare lade være Helt irriterende at høre på Kan man bare lade være Hvad fanden mener du

Anna Vestlev Sandfeld: 35:24
Jeg tror også fordi Og især måske Når man er lidt ny i det Det kan jeg da også mærke At det er noget jeg i hvert fald arbejder med Altså det der med at føle At man også har ro for noget tid for sig selv Hvor man ikke skal være på I forhold til at hjælpe nogle børn med alt muligt Og det er jo tit den der aftentid At man egentlig Tænker det er der man så kan

Cecilie Conrad: 35:49
Gøre

Anna Vestlev Sandfeld: 35:49
noget selv Eller sådan Altså

Cecilie Conrad: 35:51
mit bedste råd er at give slip på den idé Hurtigst muligt Altså Whatever Jeg har lagt mig til at sove sammen med mine børn Måske samtlige 27 år Altså jeg sidder lige og prøver at scanne For om der nogensinde Måske var der lige Nogle korte faser Da jeg kun havde ét barn Hvor altså børn sover mere end voksne jo om natten,

Anna Vestlev Sandfeld: 36:15
så

Cecilie Conrad: 36:16
på en eller anden måde må der jo have været nogle faser, og jeg er faktisk i realiteten mere nattemenneske end jeg er morgenmenneske, så jeg tror, at der var nogle faser, da jeg kun havde ét barn, og tingene stabiliserede, da hun var mere end to år, hvor jeg var vågen efter hun sov, så jeg systematisk havde noget tid der om aftenen. Men det ser ud nu, hvor jeg har tre teenagerer og en voksen, så er jeg blevet morgenmenneske, og det er simpelthen en strategisk ting, dels hygger jeg mig enormt dejligt med mine børn om aftenen, og kan ikke nødvendigvis holde mig vågen længere end dem, og vil heller ikke, så

Anna Vestlev Sandfeld: 36:57
det giver mening bare at sove, når de sover og går i seng, når de går i seng.

Cecilie Conrad: 37:03
Men dels er det også nogle produktive timer, jeg har nogle få timer om dagen, hvor jeg ligesom... Der er ikke nogen ydre... De er jo så store de kan jo godt klare sig selv, men jeg vil gerne være der for dem, og jeg synes det er hyggeligt at være sammen med dem, og jeg synes også stadigvæk det er min unschooling-mor opgave, at være sammen med mine børn at tale med mine børn. Men jeg har så lige et par timer om morgenen før de vågner.

Anna Vestlev Sandfeld: 37:24
Hvis

Cecilie Conrad: 37:25
jeg er heldig. Nogle gange har jeg kun et kvarter. Men nu minden også meget store. Mit yngste barn er 14 år. Så... I det

Anna Vestlev Sandfeld: 37:34
indenom

Cecilie Conrad: 37:34
at

Anna Vestlev Sandfeld: 37:34
der

Cecilie Conrad: 37:34
skal være voksen...

Anna Vestlev Sandfeld: 37:36
Så kan man måske også redifinere, hvornår er det... Hvis man er sådan en, der har brug for lige at have noget tid for sig selv. Jeg er for eksempel sådan en, jeg vil rigtig gerne lige have læst lidt hver dag. Og det kræver, at man lige sætter sig og fokuserer lidt med noget. Men så gør jeg det om morgenen, for eksempel. Det er der. Nogle gange gør jeg det i sengen mens jeg har sovende børn ved siden af mig. Og andre gange så kan jeg sådan... Stå op og lave en kop kaffe og sidde og læse. Men det er i hvert fald klart for mig der, hvor jeg også nyder det på en eller anden måde mere.

Cecilie Conrad: 38:13
Ja. Jeg synes i hvert fald det der med at putte børn i seng om aftenen fordi man selv har et behov for ikke at være sammen med sine børn, det er uretfærdigt. Altså det er det jo. Hvad er det du vil? Du bare slipper af med dem. Altså nu skal du sove lille Frans, fordi jeg gider ikke at være sammen med dig mere. Altså det er ikke jobbet når man er mor. Så kan man lige så godt sige, nu skal du bygge Lego lille Frans, fordi nu har jeg simpelthen brug for at tage et karbad. Eller whatever. Altså kan man, det ved jeg, at jeg har skrevet rigtig mange gange på bloggen faktisk det her med, kan du være alene selvom dine børn vågne?

Anna Vestlev Sandfeld: 38:52
Altså

Cecilie Conrad: 38:53
kan du være med dine egne processer og dine egne projekter og din egen væren i verden, mens dine børn er i nærheden? Hvis du ikke kan det, så er det måske et rigtig godt sted at starte og finde ud af det, fordi du kommer til at være sammen med dine børn rigtig, rigtig meget. Så hvis du ikke er der med din proces i verden og din væren mens de er der, for når er du der så? Altså, er det sådan et eller andet med, at man er på arbejde alle de timer Jeg ved godt, at du personligt ikke er sådan en, og nu prøver jeg bare at tale også generelt. Hvis man føler at man er på arbejde i alle de timer, man er sammen med sine børn og man skal lægge sin egen væren i verden, sin egen livsoplevelse væk i alle de timer. Vent lige. Altså hvad er det, vi taler om her?

Anna Vestlev Sandfeld: 39:48
Hvor

Cecilie Conrad: 39:49
er mit liv så henne og hvor er min autenticitet har mine børn en mor der er et nærværende individ eller er jeg bare sådan en mor robot der smører madpakker og skifter blæer og bygger lego og er sød og rar og læser historier eller har de et subjekt som har en historie som har nogle interesser som har et temperament som hvis hjerne kilder af nogen ting og keder sig af andre altså det man skal huske at komme tilbage til at være et helt menneske med nu den nye rolle og funktion og gave det er at få lov at være mor ja men jeg tror også det er vigtigt at være opmærksom på hvad man er for en fordi jeg så et opslag forleden på facebook Være en gruppe jeg er med i.

Anna Vestlev Sandfeld: 40:40
Med en, der prøvede at hjemmepasse nogle børn tror jeg det var. Sine egne børn. Ikke bare nogen børn Sine egne børn. Og hun skrev sådan, at hun var simpelthen desperat fordi hun fik det dårligt. Altså hun trivede sig ikke i det. Hun ville gerne, men hun trivede sig ikke i at være alene med dem. Hun var solomor og havde ikke et stort netværk. Og jeg tænker også, at det er jo reelt nok, at der er nogen, der er meget mere introverte. Også i forhold til deres egen familie. Og det kan også være en del af en proces, at finde ud af, hvordan man så trives i at være hjemme Mor eller far. Hvordan man ligesom skal indrette sig. Fordi hvis man virkelig ikke trives i det, så er mor eller far i det. Så er man jo også nødt til at kigge på, om det er den rigtige måde at indrette sig på. Ja, selvfølgelig. Men de fleste der undskylder at gøre det ud fra det ideale, om det er den type liv, de gerne vil leve, og har nogle rigtig gode grunde til at gøre det. Og så er jo et spørgsmål om at finde en måde at gøre det på, hvor man kan være der, hvor alle kan være der, også børnene. Ja.

Cecilie Conrad: 41:54
Og det er ligesom det, vi snakker om også med, at det er faktisk ikke mig, der bestemmer hvornår vi skal i seng. Det er noget, vi kan snakke om. Og i sidste ende, så har det for mig, for at vende tilbage til søvnen, været sådan altid at jeg har stillet nogle krav om søvn. Fordi der skal være et vindue, der er stort nok til, at jeg kan få nok søvn.

Anna Vestlev Sandfeld: 42:15
Ja.

Cecilie Conrad: 42:16
Så hvis der er en baby, og jeg ved, at baby vågner klokken et eller andet, så er jeg nødt til at bede om, at vi sover. Og jeg skal være vågen indtil alle er faldet i søvn. Jamen, så bliver jeg nødt til at stille et krav om, at vi sover, Eller er der i hvert fald stille og mørkt i soveværelset. I et eller andet antal timer hver dag, så der er plads til, at jeg sover. Ellers kan jeg ikke løse min opgave, ellers kan jeg ikke være i mit liv. Det er jo et spørgsmål om at indrette sig under de konkrete praktiske rammer, som man nu engang har, hvor ens personlighed også er der. Ja. Og man... Ja, nu kan jeg jo ikke forholde mig til hende, som du læste om for nylig. Nej

Anna Vestlev Sandfeld: 42:54
nej.

Cecilie Conrad: 42:55
Men unschooling er for alle, der gerne vil. Og så er et spørgsmål om at finde en vej. Det kræver ikke en bestemt uddannelse eller en bestemt type personlighed. Det kræver, at man gerne vil.

Anna Vestlev Sandfeld: 43:07
Så

Cecilie Conrad: 43:08
er der en vej. Jeg tænker, at du sagde stereotyper i flertal. Ja, og vi

Anna Vestlev Sandfeld: 43:13
snakkede rigtig meget om én ting.

Cecilie Conrad: 43:14
Vi snakkede rigtig meget om én forestilling om, hvad en unschooler er. Og hvis spørgsmålet er, om en unschooler er en, der kan finde på at lade børnene være oppe hele natten, så ja, men det er jo typisk ikke sådan, det ser ud. Og jeg vil gerne sige en sidste ting om det og det er at stereotypen at unschoolere har børn der går meget sent i seng og unschoolere har børn der har frihed til at gå i seng lige når de vil har nogle gange skabt unschoolere der nærmest har det som en fjerde i hatten at deres børn går meget sent i seng ja det

Anna Vestlev Sandfeld: 43:42
så bliver sådan et succeskriterie ja

Cecilie Conrad: 43:44
det bliver sådan en markør på at du unschooler rigtig godt at dine børn går meget sent i seng

Anna Vestlev Sandfeld: 43:48
og

Cecilie Conrad: 43:49
det er jo sådan fjollet altså det er sådan en rasmus modsat situation og der skal man også lige tage sig lidt sammen som unschooler og ikke synes jeg være bange for at sige du egentlig så synes jeg du skal se at skrue op i seng altså det må man godt og man må godt man må godt alt muligt altså jeg er jo blevet mobbet ud af det selv i perioder og Af unschooletere der havde lidt for travlt med, at man skal unschoolete på det rigtige måde. Og det er jo vigtigt, at ligesom det kan være en markør, at man er en rigtig god mor, fordi man er god til at få sine børn i seng kl. 19.30, så skal det ikke være sådan, at man er en rigtig god unschooletemor, fordi man er rigtig god til at have sine børn til at være oppe til kl. 3 om natten. Altså det er lige meget. Og det er også helt i orden at indse, fordi vores familie kommer ikke til at fungere, hvis der ikke er et søvnvindue på 9 timer i døgnet, hvor det er stilletid, og vi sover, eller vi er i hvert fald i sengene, og vi har nattøj på. Der er ikke nogen, der skal til at bruge blinderen. Det er fair nok at stille den slags krav. Eller lægge mærke til, at man har nogle børn der har brug for at få søvn på de samme tidspunkter på døgnet hele tiden. Ligesom man skal kunne lægge mærke til det, hvis man har nogle børn, der har brug for at være oppe hele natten. Det er faktisk alle mulige forskellige grunde at sove hele formiddagen. Sådan kan det også folde sig ud. Ja, så i virkeligheden

Anna Vestlev Sandfeld: 45:17
er det jo det der med, at man lægger... Processen handler også om det der med at få lagt... Det skal være på en bestemt måde. Om det så er tænketider på det ene eller det andet tidspunkt. Men at man er der, hvor man er. At man mærker efter, hvad er det trivselen hos de her mennesker i den her familie har godt af. Altså, hvad er det, man trives med? Og det det, der skal være styrende frem for nogle ydre faktorer eller nogle ydre markører, som så bliver sådan en eller anden mærkelig krog, man hægter sig fast i. Og det er sindssygt... Det kan jo være rigtig svært fordi at man så nogle gange helt... Altså, i perioder i hvert fald føler at man hele tiden skal tage stilling til det der med, er de trætte nu? Og har den her brug for at blive puttet? Eller ej, skal vi bare gå i seng sammen? Der kan hele tiden være sådan noget mærken efter, som jo er noget af det, jeg synes er det rigtig svære, fordi der ikke er et enkelt svar. Det ville jo være meget nemmere, hvis der var en håndbog, og man bare kunne følge den. Men så er vi tilbage ved det der grundlæggende med, hvad er det, der er unschooling, og hvad er det, der er et hamsterhjul, som man prøver at gøre noget andet i den.

Cecilie Conrad: 46:35
Vi har snakket i rimelig lang tid nu, måske 40 minutter om én stereotyp. Så måske har vi snakket mere om det der med sengetider, end vi har snakket om stereotypen. Er unschoolerne der lader sine børn være enormt længe op Og hvorfor man ikke skal lade sig provokere af den idé Og også at man kan være unschooler Uden at lade sine børn være enormt længe op Skal vi lige nå en tilsteotyp Hvis der er flere på din liste I

Cecilie Conrad: 47:03
virkeligheden er der jo mange forskellige Steotyper Men noget som jeg synes er lidt sjovt Og det Det er Skal man have langt hår På sig selv og sine børn For at være en rigtig unschooler Er det et menneske Ellers kan man jo ikke blive klippet for et arbejde Når man tager sig sammen senere hen Åh

Anna Vestlev Sandfeld: 47:23
ja det er jo det

Cecilie Conrad: 47:24
Men

Anna Vestlev Sandfeld: 47:25
det er jo bare lidt sjovt Og det er ikke grund til at vi griner sådan Det er fordi at du har 3 ud af 4 børn Som er ret langhåret Den sidste hun Det

Cecilie Conrad: 47:36
er jo sjovt nok også de 3 der er unschoolede Jamen det er rigtigt Og jeg har Jeg har 2 3 af Hvor den ene jo Næsten ikke har prøvet at blive klippet Det er heller ikke rigtigt det hun er blevet klippet Og den anden har selv valgt Meget langt hår Efterhånden som seksårig Ja Og jeg har langt hår Meget langt hår Og det er jo lidt Man møder det lidt synes jeg nogle gange Altså At det bliver sådan en Det er sådan lidt nemmere at spotte på en eller anden måde Hvis man er et sted Hvis der er en gruppe en familie Med sådan meget langhårde børn Så kunne de være Især langhårde drenge En smule

Anna Vestlev Sandfeld: 48:20
folk Ja

Cecilie Conrad: 48:22
Skal man have langt hår Nej, man skal ikke have langt hår for unschoolet Det vil selvfølgelig være skørt At sige man skulle Der sker bare tit det At drengene gerne vil have langt hår Der sker tit det At de gerne ikke vil invadere sig I hvordan de er i deres krop Hvis et sted Der sker også tit det, at unschoolede børn går meget i samme tøj.

Anna Vestlev Sandfeld: 48:46
Der

Cecilie Conrad: 48:46
sker også tit det, at unschoolede børn så længe de er børn, går i noget meget komfortabelt tøj. Der er ikke så mange jeans, der er ikke så mange slags sko, der er ikke så meget fancy-panty. Der er mange pyjamas-dage, der er mange leggings, mange hoodies.

Anna Vestlev Sandfeld: 49:08
Næt-tøj. Mange uld-based layers, man bare lever i hele vinteren.

Cecilie Conrad: 49:13
Meget næt-tøj. Man skal jo ikke rigtig leve op til noget, og man skal heller ikke rigtig dømme sig nogen, og man skal heller ikke rigtig... Der er ikke en kodex, der er ikke noget... Jeg tror... At der er et vist niveau af at forpuppe sig lidt, når man er en lille en. Prøv at forestille dig, hvor vildt egentlig er at gå fra at være fire til at være ti. Altså med kroppen man er bare på en helt anden måde, og man forstår alle mulige nye ting, og man skal hele tiden have nye sko, og tænderne vælter ud af munden, og der kommer nogle nye, og der sker alt muligt, mand. Alt muligt. Måske har man bare lige brug for ikke også at blive klippet i håret. Altså måske har man bare lige brug for at få lov at være lidt i fred med sig selv, og finde ud af, hvad fanden det er for noget, det her. Og måske er det heller ikke så vigtigt. Der er jo også rigtig rigtig mange unschoolede børn, der ikke får rædt håret, hvilket jo også er sådan et rødt flag for virkelig mange andre. Man er sådan, ej, man kan bare ikke holde ud at se på de der børn med det der ulede hår. Og man tænker, hvad er det for nogle forfærdeligt dårlige forældre. Og det er jo den samme historie som ved sengtiderne, at rigtig mange forældre bruger rigtig meget krudt på, og kæmper rigtig meget med de der hårbørster, og det bliver sådan en... Altså, hvis man selv har puttet alle de timer ind i at række alt det hår, for at være en ordentlig mor, jamen så må de andre, der ikke gør det, jo være nogle ikke-ordentlige mødre. Altså, det giver jo total mening. Og du kan jo nok heller ikke sende dit barn ud i verden ud på udebane, uden at man er sådan lidt præsentabel. Altså, jeg går heller ikke ud på udebane med ulede hår i nat, så jeg er uden at børste tænder. Jeg kan da godt gøre det derhjemme. Det tror jeg, alle har nogle forskellige standarder for udebane og hjemmebane. Og børn bliver jo sendt ud på udebane hver eneste dag i vores børnehave og skole. Og så bliver det de voksnes problem at få dem sådan præsentabelt. Der kan ikke være så meget ketchup på blusen og der kan ikke være uler i håret, og alle de der ting, at snørrebåndene skal bindes og sådan noget. Det problem har man jo ikke, når man er derhjemme.

Anna Vestlev Sandfeld: 51:25
Ja.

Cecilie Conrad: 51:27
Så derfor kan du egentlig godt slippe afsted med at sige, jamen for tiden er mit barn et sted hvor det både vil være et overgreb at klippe håret, og det vil også være et overgreb at ræde håret. Så vi må leve med, at håret er en høstak. Det er mindre vigtigt end den indre proces, der foregår.

Anna Vestlev Sandfeld: 51:42
Og så er der vel også bare sådan helt grundlæggende når jeg lytter til om mit barn, især de der drenge om mit barn har lyst til at få klippet sit hår af dig. Det er jo bare question everything nej hvis de siger ja, så siger de ja det

Cecilie Conrad: 52:00
er deres hår ja altså det er det jo

Anna Vestlev Sandfeld: 52:05
og det er lidt interessant, fordi det er jo sådan det er vidderligt noget, der vokser ud igen, hvis man klipper det altså så hvis de, der kan jo også være det er jo også den anden vej, der kan jo være børn der har lyst til at klippe sig stille som som gør det og så vokser det jo bare ud igen altså det jo bare hår ja

Cecilie Conrad: 52:24
det

Anna Vestlev Sandfeld: 52:25
er deres eget, og de må selv bestemme over det jo

Cecilie Conrad: 52:27
så

Anna Vestlev Sandfeld: 52:28
længe de ikke putter gift i eller sådan noget

Cecilie Conrad: 52:31
eller i hvert fald noget, jeg opfatter som gift

Anna Vestlev Sandfeld: 52:36
ja jeg tror der tit sker det at unschoolede børn har langt hår ja

Cecilie Conrad: 52:45
fordi det vil de gerne jo nu kommer nogen af de der ja Bliver du lige ked af det, Vincy?

Anna Vestlev Sandfeld: 52:54
Avner du bare mamma?

Cecilie Conrad: 52:56
Jamen, vi har også været i gang længe. Jeg synes, jeg har lyst til at elaborere på håret. Det er jo en af de første... Ikke en af de første, men en meget tidlig artikel, jeg skrev på Speltmor.dk, var jo netop at en dreng kan have langt hår. Jeg kan huske en billede af Storm og hans lange hår, som ikke fandt skidt langt dengang. Det gik ham til kæben. Jeg har lyst til at sige at også med det kan det komme over, og ideen om børns frihed kan komme til at overskride voksnes grænser. På måder hvor det ikke er et spørgsmål om, om man har lavet tilstrækkeligt med de-schooling, altså tilstrækkeligt med introspektion og dekonstruktion af ligegyldige idéer om, hvordan verden er, og at man ikke har fået været i question-everything-processen nok, men at man rent faktisk har en grænse. Man kunne have haft det fint nok med at have, hvis ikke man havde det ideal, eller at man skulle være mere fri eller at frihed skulle se ud på en bestemt måde. Jeg synes, det er fuldstændig legitimt at lande et eller andet sted i midten, og jeg synes, det er fuldstændig legitimt at man kan være en fuldstændig fin og succesfuld unschooleforælder, hvis man samtidig siger til sine børn at de skal have rigt hår.

Anna Vestlev Sandfeld: 54:19
Det

Cecilie Conrad: 54:20
kan man godt men man er nødt til at lave det indre arbejde og finde ud af hvorfor er det her så vigtigt og er det faktisk så vigtigt ja hvorfor er det jeg synes det er så vigtigt og selvfølgelig afhængig af hvor stort en kamp det er er det faktisk virkelig et overgreb hvor jeg må slippe min idé om hvordan mine børn skal se ud når jeg går på gaden

Anna Vestlev Sandfeld: 54:43
for

Cecilie Conrad: 54:44
at give dem fred til at være dem de er og ikke mæse med dem derhjemme

Anna Vestlev Sandfeld: 54:48
eller

Cecilie Conrad: 54:49
skal der mæses skal jeg stille et krav her der er krav der er krav et eller andet sted altså hvad var det vi sagde jeg kan ikke engang huske det mere fordi det er totalt internaliseret rent rent skal det være både tøjet og håret og tøjet skal helst være uden huller

Anna Vestlev Sandfeld: 55:10
når

Cecilie Conrad: 55:11
man forlader sit hjerte altså når man går ud Du må gerne gå i din fuldstændig hullede, gamle laserede t-shirt derhjemme. Men når du går ud af døren, og vi skal whatever på Nationalmuseet, eller hjem til farmor, eller whatever, biblioteket, netto, så har du noget tøj på, der er helt og rent. Og det gælder også dit hår. Dit hår er rent, og det er på en eller anden måde organiseret. Nå men altså man kan godt lave en messybond uden at ræde håret, men man kan ikke bare rulle ud af sengen med kajerester og dreadlocks.

Anna Vestlev Sandfeld: 55:48
Men organiseret hår, det tror jeg alligevel ikke, det begreber jeg ikke stødt på. Du

Cecilie Conrad: 55:52
kan jo godt sætte en elastik i noget, der hullet, og så har det man på en eller anden måde gjort sig en lille smule umage. Altså, bare en lille smule.

Anna Vestlev Sandfeld: 55:59
Det

Cecilie Conrad: 55:59
var vores regler, og jeg siger ikke, at de regler er regler til efterfølgelse for alle. Jeg siger bare, at var regler, der kom, og de kom af nogle grunde Det vil være alt for omfattende at beskrive lige nu. Men der var en grund til dem.

Anna Vestlev Sandfeld: 56:11
Og de var meget velovervaret, og vi havde lavet vores indre arbejde, og vi landede et sted, og vi talte, og taler fortsat rigtig meget om grænserne for forfængelighed, om hvad det vil sige at præsentere sig i det offentlige rum sammen med andre mennesker, om det hensyn der også er til andre mennesker.

Cecilie Conrad: 56:32
Ikke at jeg har et problem med at mine børn går i bad, eller ikke går i bad, for det gør de, men når man så møder en hjemløs på gaden, hvor man kan se bremsesporerne gennem bukserne, og der lugter, så man er nødt til at skynde sig væk, så møder man også den anden ende af spektret, at vi bevæger os rundt i verden sammen med hinanden, og det at vi nogenlunde, vi er heller ikke nøgne på steder, det vil irritere andre, vi var nøgne. Det er vi ikke. Vi er måske nok nøgne eller halvnøgne på stranden, men det er vi ikke. Er i NATO. Og vi er slet ikke nøgne Ja det er man måske

Anna Vestlev Sandfeld: 57:05
ikke i lande hvor nøgenhed ikke er acceptabelt

Cecilie Conrad: 57:07
Præcis. Det lov læse den kultur, man er i, og der, hvor man bevæger sig hen. Ja, man tager en pæn skjort på, når man skal til bryllup. Altså come on. Selvfølgelig gør man det. Og det er alt sammen noget, der kan komme over og blive alt for meget, og blive obsessiv adfærd, og blive fuldstændig hysterisk, og gå over i sådan nogle modefænomener og alt muligt crazy sygdomme Men det kan også være på et stille og roligt, fornuftsbaseret common sense niveau, hvor man tager helt almindelige hensyn til andre mennesker.

Anna Vestlev Sandfeld: 57:45
Ja.

Cecilie Conrad: 57:45
Helt almindelige hensyn til andre mennesker. Rejser sig op i bussen for ældre mennesker og giver dem plads til at sidde ned, fordi man udmærket godt kan stå op, selvom man måske er træt i benene, så tænker man også lidt over, hvad det er for nogle signaler man sender ud i det offentlige rum, når man bevæger sig rundt mellem andre mennesker. Vi skal alle sammen være her. Og i vores familie er vi landet på, at man rærer sit hår. Det behøver alle ikke at lande på, men det landede vi på hos os. Og det gælder så i øvrigt også kun nogen af os, fordi dem, der krøller, rærer faktisk ikke deres hår. , fordi det udlægger krøllerne. Men så har jeg faktisk ikke nogen regler om at man skal have noget specifikt andet end at man skal forholde sig til, hvor lander det her. Men nu er jo selvfølgelig også voksne. Da de var små var det til sidst mig, der bestemte, at sådan her er det nødt til at være, fordi vi er med i et fællesskab der hedder samfundet. Vi bevæger os rundt på alle mulige forskellige scener i alle mulige forskellige kontekster, som vi er nødt til at tale om, hvad er, og som vi er nødt til at forholde os til, hvad vi er i, og som vi er nødt til at have respekt for. Mange gange bevæger vi os også rundt på steder, som ikke er vores. Vi hjemme hos andre mennesker vi er på besøg. Det er ikke min hjemmebane. Jeg kan ikke gå rundt i pyjamas og gøre, hvad fanden jeg vil.

Anna Vestlev Sandfeld: 59:02
Jeg

Cecilie Conrad: 59:02
går rundt på en strand, hvor der ikke må være hunde. Godt jamen så er jeg ikke der, for jeg har en hund. Man må følge nogle af spillereglerne. De fleste mange af spillereglerne faktisk og mange af spillereglerne er sådan subtle.

Anna Vestlev Sandfeld: 59:15
Og

Cecilie Conrad: 59:15
jeg synes, at jeg som unschooler også har et ansvar for andre unschoolere. Jeg kan ikke gå ud og råbe og skrige unschooling og overskride alle menneskers grænser og smøre min livsstil ud i hovedet på hvem som helst og efterlade mit affald. Og alt muligt andet. Og så forvente, at det kommer til at være nemt for de unschooler der kommer efter mig. Det betyder faktisk noget. Man er også en repræsentant for den gruppe man er, når man bevæger sig rundt. Der kommer Nova.

Anna Vestlev Sandfeld: 59:49
Hvis man kun lytter til det.

Cecilie Conrad: 59:51
Så kan man ikke se en lille pige, som har fået nok. Og jeg tænker, at det helt tydeligt, at tiden er gået. Det er tydeligt for dem, der ser det her podcast. For dem, der hører det, så skal de bare forestille sig en, der snart bliver tre år, som virkelig har brug for sin mor nu, og som er virkelig sød og sidder og smiler, men som virkelig faktisk har brug for sin mor lige nu Og mens man er ved det, så kan man forestille sig nogen på 14, 17 og 20 år, der også har brug for deres mor af tre meget forskellige grunde. Der er en historieopgave, der er nogle jeans, der skal synes om, der er forskellige ting. Så jeg synes, vi skal sige tak for i dag.

Anna Vestlev Sandfeld: 01:00:24
Ja, hvis nu man har en eller anden vild fordom, som man synes, vi skal snakke om på et tidspunkt, så kan man jo skrive det, ikke? Jo, man kunne jo sende en e-mail til vestlev, V-E-S-T-L-E-V, af gmail.com, som er min private maildress.

Cecilie Conrad: 01:00:40
Og så kan man skrive, at unschooling er sindssygt, fordi... Og så kan vi tage den derfra. Åndsskyldning lyder sindssygt. Vanvittigt. Skørt. Jeg kan ikke forstå det.

Jesper Conrad: 01:00:50
Og så kan vi se, om ikke det puster en eller anden snak i gang. Ikke at listen er kort med andre ting, vi skal snakke om, men det gør ikke noget end det længere.

Anna Vestlev Sandfeld: 01:00:59
Jo det. Lad os sige Det gør vi. Ja, tak for i dag. Vi snakkes videre. Det gør vi. Hej hej

Cecilie Conrad: 01:01:09
Hej Nova.