🎙️Du kan se episoden herover. Lytte til den i vores player, eller nyde den hvor du end finder dine podcast-episoder
☕ Har du lyst til at støtte os?
Vi bruger ikke annoncen, så hvis du kan lide hvad du hører og gerne vil støtte podcasten, så er du meget velkommen til at købe os en kop kaffe - på Buy Us a Coffee
✏️ Om episoden
Anna har to små børn derhjemme – en på to og en på seks – og hverdagen er kaotisk. I denne episode taler hun og Cecilie om det, der fylder, når dagene handler om bleskift, pixibøger og modstridende behov.
Hvordan får man hverdagen til at flyde, når man ikke følger et skema?
Hvor meget skal man bekymre sig om bogstaver og tal, når barnet er seks?
Og hvad gør man med følelsen af aldrig at gøre det godt nok?
Cecilie deler sin erfaring: glem 0. klasse, stol på processen, og husk at barndommen er lang.
🗓️ Optaget 7. april, 2025.
Transcript af episoden
Her kan du læse en AI genereret transkribering af episoden
Cecilie Conrad: 00:00
Så vil jeg sige goddag og velkommen til Unschooling for Begyndere, episode 4. Fem stykker, tror jeg, vi er ved at optage.
Anna Vestlev Sandfeld: 00:07
Ja
Cecilie Conrad: 00:07
Ja, det
Anna Vestlev Sandfeld: 00:08
er omkring.
Cecilie Conrad: 00:10
Det er heller ikke så vigtigt, fordi det her er jo ikke sådan en følgetong. Man kan sådan set bare følge med, hvor man vil. Og det skal nok stå et eller andet sted på skærmen hos dem, der hører med her, hvad episodenummer det egentlig var. Jeg har unschoolet rigtig mange år. Anna er min kusine. Hun har unschoolet i meget kort tid. Jeg hedder Cecilie Vestlev. Anna hedder Anna Vestlev. Og så har vi nogle flere navne som er vores mens. Ikke så vigtigt i den her sammenhæng, synes jeg. Hvad der er vigtigt i den her sammenhæng det er, at jeg tænkte på i morges, da jeg tænkte på det her, at det er fedt med de tre uger, vi har imellem vores optagelser. Det er lige nok til, at jeg falder ud af beatet, og jeg glemmer lidt, hvad vi har aftalt, og jeg glemmer lidt også, om der er gået tre uger eller to. Der er et eller andet ved det, der ikke helt spiller for mig, men lad os nu bare få det i spil Vi har jo i hvert fald matchende t-shirts på, selvom mine er en kjole. Jamen
Anna Vestlev Sandfeld: 01:08
det tænker jeg også.
Cecilie Conrad: 01:09
Der er masser at tale om, og vi kan jo altid starte med, hvad vi har på strikkepindene, fordi selvom det handler om unschooling, så handler det også lidt om strik.
Anna Vestlev Sandfeld: 01:20
Har
Cecilie Conrad: 01:20
du noget strik med i dag?
Anna Vestlev Sandfeld: 01:22
Jeg har ikke strik med Men jeg har bruderi
Cecilie Conrad: 01:26
Prøv høre, det er jo ikke strik Hvad skal vi så gøre?
Anna Vestlev Sandfeld: 01:29
Men det crafting Jamen
Cecilie Conrad: 01:31
det er rigtigt Det
Anna Vestlev Sandfeld: 01:32
her er en tegning som Thyge har lavet
Cecilie Conrad: 01:37
Ja Som
Anna Vestlev Sandfeld: 01:38
jeg så strikker Eller bruderer hedder det På
Cecilie Conrad: 01:41
en t-shirt
Anna Vestlev Sandfeld: 01:42
For ligesom at øve mig Det
Cecilie Conrad: 01:44
er virkelig flot Det
Anna Vestlev Sandfeld: 01:46
er virkelig fint Har han
Cecilie Conrad: 01:48
også lavet linjerne i taget? Eller har du tilføjet dem?
Anna Vestlev Sandfeld: 01:52
Nej, nej dem har han lavet Og
Cecilie Conrad: 01:53
han
Anna Vestlev Sandfeld: 01:55
har bestemt farver og sådan noget Så ja
Cecilie Conrad: 01:58
Smukt Har han farvelagt tegningen Eller har han bestemt farverne for craftprojektet?
Anna Vestlev Sandfeld: 02:03
Han har bestemt farverne ud fra de farver jeg havde Okay,
Cecilie Conrad: 02:07
nå på den måde ja Der er selvfølgelig også nogle begrænsninger der
Anna Vestlev Sandfeld: 02:10
Det er
Cecilie Conrad: 02:11
ikke altid at farveblyantskuffen matcher
Anna Vestlev Sandfeld: 02:14
Han tegnede det faktisk bare hurtigt, og så blev vi enige om, hvilke farver der skulle være. Jeg
Cecilie Conrad: 02:23
strikker The Monday Sweater fra Petite Knit. Nu ville jeg gerne lære at strikke en sweater fra toppen og ned
Anna Vestlev Sandfeld: 02:32
på
Cecilie Conrad: 02:33
ny måde. Jeg har gjort det på den samme måde længe, og jeg ikke helt tilfreds med den. Så nu prøver jeg lige at følge en opskrift, og så gør jeg det på en ny måde. Jeg er i gang med et sted, som er i slutningen af Ravland, så jeg strikker bare seks kilometer rundt. Jeg har lige pillet fire omgange op, hvor der er mange hundrede masker, og jeg er i gang med strikke dem igen, fordi jeg har lavet en fejl.
Anna Vestlev Sandfeld: 03:01
Så
Cecilie Conrad: 03:02
det der er jeg, men at pille op er jo en del af processen. Jeg har købt noget billigt garn i Netto, som er rigtig nice, og jeg har fundet ud af, hvorfor det er billigt. Det er, fordi der er alle mulige knuder på det.
Anna Vestlev Sandfeld: 03:13
Ja.
Cecilie Conrad: 03:15
Det kan man jo godt leve med, hvis man gider hæfte alle mulige ender Jeg er ikke sikker på at jeg gider gøre det igen, for at spare 200 kroner, for at være helt ærlig.
Anna Vestlev Sandfeld: 03:22
Nej, det
Cecilie Conrad: 03:22
er lidt det,
Anna Vestlev Sandfeld: 03:23
ikke?
Cecilie Conrad: 03:23
Ja, men nu har jeg købt det, og nu strikker jeg den her sweater, som måske bliver en t-shirt, fordi jeg er simpelthen gammel nok til at tænke, at kunne være nice her om foråret med sådan en luen t-shirt. Men det kan man jo beslutte, når man når til ærmerne.
Anna Vestlev Sandfeld: 03:38
Det er det. Det er jo heldigvis når man er sådan lidt erfaren med noget af der, så kan man jo godt hacke opskrifter, ikke?
Cecilie Conrad: 03:47
Ja. For de rigtige strikkenørter i øvrigt, der er garanteret nogle strikkenørter med, der er også unschooler. Det ved jeg.
Anna Vestlev Sandfeld: 03:55
Ja. Det
Cecilie Conrad: 03:55
ved jeg jeg kender unschoolerne. Så strikker jeg på de her. Jeg tror, de er fra Addi Sådan nogle speed-pinden Som har sådan nogle inddans.
Anna Vestlev Sandfeld: 04:04
Ja, ja.
Cecilie Conrad: 04:05
Så maskerne lægger sig. Jeg ved ikke, om det går hurtigere, men det er enormt tilfredsstillende. Det enormt rart at have i hænderne. Konceptet for det her podcast er jo, at udover at det er rigtig hyggeligt, og vi strikker og vi er også kusiner, så er det jo også at få snakket om unschooling.
Anna Vestlev Sandfeld: 04:22
Mm.
Cecilie Conrad: 04:23
Og jeg har faktisk lige skrevet noget om det i går, som jeg ikke helt har fået op på bloggen endnu. Jeg har fået to andre ting op på bloggen, efter jeg jo opdagede, at jeg i 2025 måske skrev fem ting. Så tænkte jeg, nu må jeg lige tage mig sammen.
Anna Vestlev Sandfeld: 04:35
Ja.
Cecilie Conrad: 04:36
Så nu skriver jeg lidt mere. Jeg har skrevet noget om det der med, hvad jobbet egentlig er, når man er mor, og hvordan det spiller sammen med at være unschooler. Så det kommer lige om lidt. Det er garanteret live, når det her podcast kommer ud. Men jeg sad lige og reflekterede over det der med, at man kan godt have været unschooler i... Jeg ved ikke, hvor længe jeg har været unschooler. Det er jo mere end 10 år i hvert fald, ikke? Og så alligevel... Jeg snakker om det, jeg har skrevet en blog om det, jeg har skrevet mange hundrede ting om det, jeg har udgivet adskillige sæsoner podcast med andre kloge mennesker, og jeg laver det her, og jeg mener jeg er coacher, og jeg ved ikke hvad. Og alligevel så kan jeg godt gå rundt til en stille eftermiddag under magnolierne i Prag og tænke tænk engang det virker. Og føle mig sådan helt overrasket inde i mig selv. Hvilket jeg jo skulle være den sidste til at være. Men der er alligevel sådan nogle rester af bekymring eller tvivl Eller sådan, shit, hvad vil skibet vælte? Og så
Anna Vestlev Sandfeld: 05:49
bobber
Cecilie Conrad: 05:51
det bare op som sådan en Black Pearl-agtig i de der Pirates of the Caribbean. Den kommer bare op fra bunden af havet, når man tænker, at det hele er bare gået af helvede til, og der er ingenting der virker Og så plop så står det der og stråler, og er overhovedet ikke hverken gammelt eller fuld af tang eller noget. Det virker bare. Så det har jeg bare tænkt over at ligesom det her vi tænkte da vi fandt på det her podcastprojekt at det sådan lidt skulle være for din skyld at du skulle kunne stille nogle spørgsmål og så kunne jeg hjælpe med at svare på dem fordi jeg er et andet sted end du er med det men man bliver ikke færdig altså det gør man bare ikke
Anna Vestlev Sandfeld: 06:32
jeg
Cecilie Conrad: 06:32
har snakket med mange der er jeg skal lige i gang, kan du lige hjælpe mig i gang så jeg lige ved hvad jeg laver du kommer nok faktisk ikke til at vide hvad du laver egentlig og den tvivl den kommer til at blive ved med at fylde for evigt
Anna Vestlev Sandfeld: 06:46
ja det er i virkeligheden at hvis man skal gå sådan helt nu bliver det meget filosofisk på en eller anden måde men det er jo sådan lidt så sokratisk altså det der med at man i virkeligheden kun ved hvad man ikke ved eller sådan den der grundtvivl er sådan et vilkår for at kunne være i en proces der handler om at bevæge sig et eller andet sted hen
Cecilie Conrad: 07:06
Hvorfor er man ikke i tvivl Hvis man sætter sine børn i skole Hvorfor fylder det bare ikke noget Egentlig For de fleste mennesker
Anna Vestlev Sandfeld: 07:15
Det ved jeg ikke om det ikke gør Men jeg tror der er en anden Noget andet der fylder i ens bevidsthed Det er nemmere at gøre det som de andre gør Fordi så er der jo nogle andre Der har taget stilling til det
Cecilie Conrad: 07:27
Ja så er det også det med ansvaret Det er jo din skyld
Anna Vestlev Sandfeld: 07:32
Ja
Cecilie Conrad: 07:33
Hvis det går helvede til Når du unschooler Det er jo svært at argumentere for At det er nogle andres skyld Og vi er måske bare kommet lidt ud af vanen Med at have ansvar for vores eget liv For vores egen børn For vores egen beslutninger
Anna Vestlev Sandfeld: 07:48
Ja eller tage aktivt stilling Det er også en del af det Jeg
Cecilie Conrad: 07:52
mærker ansvaret
Anna Vestlev Sandfeld: 07:55
Ja
Cecilie Conrad: 07:56
Fordi
Anna Vestlev Sandfeld: 07:56
jeg tror der er mange der tager passivt stilling Til skolevalg for eksempel Ja Fordi så gør man jo det, som de andre gør. Det er også, ikke at gøre noget, er jo også at gøre noget, ikke?
Cecilie Conrad: 08:07
Jo, jo men det er jo også at gøre noget. Altså man modtager jo det der brev jeg har da fået det, sjov nok synes jeg ikke, jeg har fået det fire gange, men det har jeg måske. Sådan et, nu skal dit barn starte i skole herovre på den lokale folkeskole, og du skal komme til intromøde der og der, og der står jo skal ret mange gange i de der breve, og det er sådan her, det er. Og så hvis man stoler på, og melder sig ind i, og tænker, at det der system vi har i Danmark, det er bare rigtig fint, så er det jo også en no-brainer jo, altså, det er det vel egentlig lidt ligesom følge en madopskrift, ikke? Hvis der står der skal 10 gram salg i brødet, så putter man 10 gram i, uden at spekulere videre over det. Sådan har jeg det så bare ikke med mine børn
Anna Vestlev Sandfeld: 08:50
deres
Cecilie Conrad: 08:51
liv.
Anna Vestlev Sandfeld: 08:53
Det er meget, ja. Det var lige en meget filosofisk
Cecilie Conrad: 08:56
skridt. Ja, okay. Det var bare noget, jeg lige så havde tænkt over i morges, mens solen stod op, og jeg tænkte over, at vi skulle snakke i dag, og så havde jeg skrevet lidt i går om det, og så gik det hele i synergi ind i mit hoved, og det er ligesom ud. Men konceptet er jo, at det er dig der ved, hvad vi skal snakke om, og ikke mig. Og nu har jeg så snakket i et kvarter.
Anna Vestlev Sandfeld: 09:15
Det er jeg vant til. Nej.
Cecilie Conrad: 09:19
Jo, jo. Og smil
Anna Vestlev Sandfeld: 09:21
ikke. Jeg tror, at det, som jeg i hvert fald
Anna Vestlev Sandfeld: 09:22
havde tænkt, at det sådan lidt skulle
Anna Vestlev Sandfeld: 09:25
handle om i dag, det var noget, som jeg meget mere måske i udgangspunktet dagpraktisk, eller sådan, det er noget, der handler om hverdag, altså at få den der hverdag til at fungere. Fordi det er meget noget, der fylder hos os, når man er små børn så er det meget sådan noget mere for de der... Hvad er deres ting til at fungere? Og nu er der jo to små børn herhjemme. Jeg kan godt mærke, at det der med at skulle finde en balance i at lave noget, der fungerer for den ene og som også på en eller anden måde fungerer for den anden. Det er godt nok virkelig hardcore.
Cecilie Conrad: 10:11
Og
Anna Vestlev Sandfeld: 10:11
det kommer fra en, der har været FDF'er i næsten hele mit liv. Jeg har lavet rigtig meget aktiviteter for børn i alle mulige ældre. Og skulle lave lege, der involverer 50 børn på en gang. Det er ikke noget, der er fint. Det er nemt. Men at have en toårig og en seksårig, hvor man skal have tid, dedikeret tid til dem begge to. Fordi det vil de gerne have. Og samtidig også være der for mig to samtidig. Det tror jeg simpelthen er noget af den sværeste øvelse, jeg nogensinde har været udsat for.
Cecilie Conrad: 10:51
Ja.
Anna Vestlev Sandfeld: 10:53
Hvordan man ligesom sådan, ja. Jeg tror det der hverdagslød, hverdagsflow, er noget af det, der fylder op i mit hoved lige på tiden.
Cecilie Conrad: 11:05
Det kan jeg godt forstå.
Anna Vestlev Sandfeld: 11:06
Og det er nok også en del af den der de-schooling-proces, ikke? Nu filosoferer jeg lige højt. Ja det kører du bare. Fordi Jeg har en dreng som teknisk set går i 0. klasse her i Danmark. Fordi det er det, man starter i. Børnehaveklass hed det, da jeg var barn. Og jeg har jo ikke noget planlagt undervisning af ham. Jeg køber nogle opgavebøger og laver nogle... Lege og sådan noget, hvor vi nogle gange snakker om bogstaver og tal og hvad der ligesom interesserer rummet rumforskning, geografi geologi, alt muligt der kommer lidt tilfældigt ind men nogle gange så går det jo også meget i sådan pixibøger og skifte blæ og lave snacks og sådan noget og så også at skulle gøre plads til til En dreng der siger, at jeg vil gerne lige sidde her og tegne sammen med dig i en halv time, hvor vi bare os to er sådan, at det kan jeg ikke, for jeg kan ikke sige til den toårige, at nu går jeg lige væk for nu skal du lige underholde dig selv. Jeg tror, at det der med at have ro i, at det er en lille smule kaotisk og fragmenteret, det synes jeg er en rigtig svær øvelse at være i, og jeg har ikke helt luret, hvordan jeg gør det på en måde, hvor det ikke bliver til sådan lidt små skænderier og sure miner, fordi det gør det altså lidt hurtigt, synes jeg. Det er meget, du kan godt høre, det er sådan virkelig lavpraktisk noget af det, jeg siger Lad
Cecilie Conrad: 12:52
Nej men altså jeg skrev jo engang den der blog, der hedder Speltmor.dk, og den havde undertitlen Livet først fremmest praktisk fordi det er det. Og alt det, vi folder ud af ånd og intellekt og spiritualitet og pædagogik og kærlighed, det foregår jo inden i det konstrukt at livet er praktisk. At nu falder det her hovedtelefoner af mit hoved igen, og det er jeg nødt til at forholde mig til, mens jeg prøver at sige noget fornuftigt. Men sådan er det jo. Det er også noget praktisk. Altså
Anna Vestlev Sandfeld: 13:29
helt
Cecilie Conrad: 13:29
unbelievable, som det ikke virker for mig. Sådan ved jeg ikke. Nå, whatever. Så der er jo ikke noget galt med at starte med det praktiske når man gerne vil tale om unschooling. Og jeg tænker, at det første, der springer ind i hovedet på mig, det er, at det vil være virkelig godt at glemme alt det der med 0. klasse og bogstavleje og alt muligt andet. Og virkelig prøve at se, om du kan være fuldstændig paphamrende ligeglad med det.
Anna Vestlev Sandfeld: 13:54
Altså
Cecilie Conrad: 13:54
når man er seks år,
Anna Vestlev Sandfeld: 13:56
så
Cecilie Conrad: 13:58
er det fuldstændig lige meget med det, vi tænker som uddannelse. Fuldstændig. Det har overhovedet ingen relevans. Overhovedet. Og det vigtigste, du kan gøre, det er i den fase af børnenes liv, at ødelægge det for dem. Lad være med at komme løbende med alt muligt lort og sige, at de skal. Jeg har et rigtig godt hjemmeskolemor-veninde, som ikke er unschooler. Og jeg er lige så meget venner med, måske mere, med hendes 15-årige datter. Og med dem, der taler vi om klamme matematikbøger. Det er en klam matematikbog, fordi at moren engang var kommet til at sige at det ville også være rigtig rigtig godt for datteren at dyrke noget yoga, fordi så ville hun få plads ind i hovedet til noget matematik.
Anna Vestlev Sandfeld: 14:46
Og
Cecilie Conrad: 14:47
så tænkte jeg, du får ikke din 12-årige datter til at dyrke yoga, hvis belønningen er en klar matematikbog. Hvis det er derfor, at man skal lære at lave solhilsener, og stå på hovedet, og trække vejret, og komme ind i kroppen, og så kommer man hjem, og så sidder en som mor med et eller andet røvsyg i et andet høvdeligt bøgematematik. Det er ikke det gode liv, og det er ikke et godt argument for yoga. Det kan godt være, at mor inde i sit hoved tænker, at det fungerer og hænger sammen, og det gør det formentlig også. Men vi taler om klamme matematikbøger, og hver gang jeg hænger ud med de her mennesker, så spørger jeg datteren hvor mange klamme matematikbøger der er i hendes liv lige nu. Og det er moren selv, der er kommet med udtrykket, så kommer jeg også bare løbende med en klam matematikbog. Jeg kan godt se, at ikke rigtig spiller. At matematikbøger skal ikke blive noget klamt.
Anna Vestlev Sandfeld: 15:40
Nej.
Cecilie Conrad: 15:40
Det er ret vigtigt, at man ikke kommer løbende med noget klamt noget som helst. Heller ikke noget klamt andebryst som barnets krop ikke er kompatibel med og bliver tvunget til at spise, fordi mor synes, at det skal man. Så hvis du skal have plads ind i dit hoved med en seksårig og en toårig og prøve at navigere en hverdag, så tror jeg, at det bliver sværere hvis du prøver at undervise. Hvis du prøver at tænke på, hvad skal man egentlig lære i 0. klasse og have alle de her behov en toårig har fylder også enormt meget, og vi kunne komme videre intellektuelt. Hvis der ikke var en toårig, så ville det ikke være pixibøger, så ville det være mere det der med rummet, og det ville være bedre for ham og hans uddannelse. Alle de der ting. Men det er jo bedre for ham, at han har en søster, end at han ikke har en søster. Og han er også i en virkelighed hvor en søster er det, han har. Vi har talt om rammen før, og nu taler vi om rammen Rammen igen, den er der.
Anna Vestlev Sandfeld: 16:35
Så
Cecilie Conrad: 16:36
jeg ville bare glemme alt om 0. klasse Det er fuldstændig lige meget Fuldstændig totalt lige meget Ja
Anna Vestlev Sandfeld: 16:42
Jeg tror jeg egentlig heller ikke så Måske sådan ubevidst Så er der selvfølgelig en eller anden Tanke som du også siger Der kan jo dukke sådan nogle bekymringer op om Hvorfor kan han ikke Hvorfor kan han glemme Hvordan man tæller til 20 Altså Hvorfor har han ikke lært Helt De bogstaver der er i hans navn endnu Eller sådan Der kommer sådan nogle Nogle små glimt af det
Cecilie Conrad: 17:09
Men
Anna Vestlev Sandfeld: 17:10
grundlæggende er jeg jo ikke Bekymret for at det nok skal gå Eller sådan Jeg tror også det er det der med At føle sig lidt Og det er måske i virkeligheden også bare sådan en Morting eller forældre ting Føle sig totalt utilstrækkelig Fordi man prøver at være der 100% For den ene og 100% for den anden Altså Og så ender man med at være der 10% for dem, fordi man render rundt lidt med hovedet under armen og prøver at gøre et eller andet.
Cecilie Conrad: 17:37
Jo, jo, men der er jo spørgsmålet om, om det er godt nok, og hvornår det er godt nok, og det kan jo blive et helt tema for sig selv. Jeg har lyst til at sige, at jeg tænker, at det er... Jeg kender jo godt dine børn og ved godt, at der måske kan være nogle argumenter for, at det er rigtigt at gøre, men det er vildt at tænke, at de overhovedet skal have solotid.
Anna Vestlev Sandfeld: 17:58
Ja.
Cecilie Conrad: 17:59
Altså fordi de er to børn og det må de så bare leve med, at er. Så må de lære at leve med hinanden. Færre er det slut. Jeg sidder og tegner med dig, men det gør jeg i det omfang at jeg har din søster beskødet, og nu skal hun skiftes, og nu vil hun gerne synge en sang, så synger vi en sang. Og det er dit job, lille ven, at lære at rumme det, fordi det er virkeligheden. Altså og der er jo altid et eller andet, der er rammen, og en eller anden form for... Nå nu støtte vi ind i rammen. Det her var irriterende. Og det er det så. Og så er spørgsmålet vel, om man kan stole på, at de der friktioner mellem der, hvor man er,
Anna Vestlev Sandfeld: 18:38
og
Cecilie Conrad: 18:39
det, der er rammen, er der, hvor man får lov til at gro. Så måske skal man ikke lære bogstaverne i sit navn lige nu. Måske skal man lære at rumme, at kunne behovsudskyde lidt, at der kan være noget, der forstyrrer ens plan, at mor er træt i dag, eller den røde farve er sluppet op, eller flytte sig lidt fra hinanden. Og lære, det skal du jo så også lære, at det er godt nok. Altså det liv du tilbyder dine børn Godt nok.
Anna Vestlev Sandfeld: 19:16
Og
Cecilie Conrad: 19:17
selvfølgelig hvis du var fire mennesker, så ville det være bedre. Men det er du ikke. Det kan vi jo alle sammen tænke Hvis jeg havde flere penge og flere kræfter Og mere tid og flere dage Og alt muligt Så var det bedre Men Det er sådan lidt ligesom at fortryde ting Sådan lidt totalt Der spilder tid Som bare gør at man har det svært inde i Uden der er noget der flytter sig
Anna Vestlev Sandfeld: 19:46
Ja Og jeg tror også Altså i virkeligheden ved jeg jo godt At det er rigtig meget lækkert hos mig Altså det der usikkerhed Og følelsen af ikke helt At gøre det godt nok Og famle Altså det er rigtig meget en følelse af at famle lidt rundt Og prøve et eller andet Og så ikke helt vide om det egentlig gør godt nok Eller sådan
Cecilie Conrad: 20:09
Jeg tænker vi begge to er meget efter ting Som forældre Og vi bruger tid på også At lave det her projekt Som jo også er en måde at skabe tid Til at lave nogle refleksioner Så helt hovedet under armen er det jo ikke
Anna Vestlev Sandfeld: 20:25
Men
Cecilie Conrad: 20:26
jeg tror at Forældreopgaven jo altid vil være I et eller andet omfang Der vil være en følelse af at famle sig frem En følelse af at prøve En følelse af at Søren Kirkegaards, du ved, vi forstår det baglæns lever det forlæns. Og det er ligesom bare præmissen. Det er jo ikke, fordi man ikke prøver, men det er lidt umuligt at vide, hvor tingene udvikler sig hen, og hvad man skulle have gjort. Så det bedste er vel det der mindset, hvor man stoler lidt på processen friktionerne af de gode steder at lære og gro, og
Anna Vestlev Sandfeld: 21:02
at
Cecilie Conrad: 21:03
man i den der famle måske nok faktisk får fat i det, der er vigtigst og at de her frirum til at
Cecilie Conrad: 21:08
tænke lidt en gang imellem de kan jo også
Cecilie Conrad: 21:14
foregå i noget journal-style, eller bare lige trække vejret, når man står under bruseren, eller bare lige sådan, du ved, og
Anna Vestlev Sandfeld: 21:20
ikke
Cecilie Conrad: 21:20
at blive overstimuleret af andre ting. Så popper det jo også op, hvis man kan mærke, at man skal skifte retning. Altså jeg tænker, at med en toårig og en seksårig, så er jobbet bare, at i virkeligheden bare være der, ikke? Altså de skal bare have en nogenlunde god dag, og det er ikke altid en god dag, når man er en lille en. Altså der er helt vildt meget udvikling, man taler meget om, at det er i og også svært at være teenager, og det er det også, men det er faktisk heller ikke helt nemt at være to. Altså der er alt muligt, men alt muligt, hvor man vokser og alt muligt, man ikke forstår lige pludselig, og så blev det svært, og alt muligt kvantespring, og alt muligt, der står stille og alt muligt håndtag, man ikke kan nå, og alt muligt. Altså,
Anna Vestlev Sandfeld: 22:05
så
Cecilie Conrad: 22:08
det er også skræbt at lave et psykosekretær, som mor, og sige at det skal bare have været en vildt god dag hver dag.
Anna Vestlev Sandfeld: 22:14
Nogle
Cecilie Conrad: 22:15
dage er bare lidt svære at komme igennem, altså og det er sådan set okay.
Anna Vestlev Sandfeld: 22:21
Ja.
Cecilie Conrad: 22:22
Det handler utrolig meget om følelser også. Det handler meget om at håndtere følelser mærke følelser forstå sine følelser. Finde ud af, hvordan man reagerer på dem bearbejder dem, tempererer dem.
Anna Vestlev Sandfeld: 22:37
Det
Cecilie Conrad: 22:37
fylder enormt meget. Så når man er mor til en toårig, en seksårig, så tænker jeg, der er måltider, der er bruger, der skal tørres af. Der er kreative projekter man folder ud. Der er bøger at læse, der er film at se, der er godnætssange, der er tøj der skal vaskes, og så igen, og så igen, og så igen. Og inden i alt det, og inden i alle sprækkerne i det, opstår der jo også det, vi normalt ville tænke var skole. Man taler om ting, og man
Anna Vestlev Sandfeld: 23:11
ser
Cecilie Conrad: 23:12
på knapperne på vaskemaskinen, og man går en tur, og man læser en bog om et eller andet. Stil rolig, som en form for os mose, så siver det alt sammen ind i livet.
Anna Vestlev Sandfeld: 23:26
Ja, det giver rigtig god mening. Og det er jo også, som sagde, tror, det er rigtig meget en præmis for os bare at være forældre. Altså uanset hvad man vælger at gøre i forhold til sin børns skolevalg
Cecilie Conrad: 23:43
at
Anna Vestlev Sandfeld: 23:44
det er kompliceret.
Cecilie Conrad: 23:46
Men jeg prøver at sige at skolevalget og en skoling skulle jo helst komme i vejen for de gode dage. I en form af en form for angst for ikke at gøre det godt nok med den skolingsdelen af det, hvis man kan sige. Altså, det handler bare om gode dage. Man må godt lade som om det er søndag hver dag. Må man faktisk godt. Behovet for at... Forstå ting, lære at læse, skrive og regne og sprog og geografi og alle de der ting det kommer jo lige så stille det kommer lige så stille drøbbende ind og de er jo helt utroligt små dine børn i forhold til det de har jo meget mere brug for at få greb om hvem de selv er og hvor de er
Anna Vestlev Sandfeld: 24:32
jeg tror helt klart at man er meget travlt så kommer jeg til at have travlt med alt muligt som jeg tænker, så skal vi også det, så skal vi også det
Cecilie Conrad: 24:40
det vigtigste er jo at det sagde du også noget om et eller andet med, at der kan komme dårlig stemning eller hvad det var, jeg kan ikke huske hvad for nogle begreber du brugte men det er jo det tror jeg er der, hvor den aller vigtigste indsats i virkeligheden er, hvordan får man hjulpet med til at stemningerne er gode hele tiden, eller ikke hele tiden, det kan ikke lade sig gøre men Altså lidt sådan have ja-hatten på. Ja, ting kan godt lade sig gøre, undtagen dem, der ikke kan. For eksempel det der med en hel masse, jeg vil gerne alene. Det er bare ikke sådan der.
Anna Vestlev Sandfeld: 25:16
Ja.
Cecilie Conrad: 25:17
Sådan er det ikke. Ja Altså det er lidt ligesom, jeg vil gerne flyve. Ja, fint nok, men det kan du ikke. Altså jeg har et barn, der øvede sig et halvandet år på at flyve. Altså fint nok. Jeg har ikke tænkt mig at lave store indsatser for at hjælpe dig med det, fordi jeg tror faktisk ikke, at kommer til at flyve.
Anna Vestlev Sandfeld: 25:35
Ja.
Cecilie Conrad: 25:37
Så hoppede hun ned fra stole, mens hun viftede med armen. Indtil hun tænkte, at okay. Nå, det er sådan en sidetrack Selvfølgelig er der nogle ting der ikke kan lade sig gøre det er jo hvad det er det er jo ligesom hvis nu bor I i et rækkehus hvis de ville holde elefanter altså man er jo også bare nødt til at sige det kan vi ikke
Anna Vestlev Sandfeld: 25:56
den
Cecilie Conrad: 25:56
lægger vi lige ned den der plan vi skal ikke have elefanter
Anna Vestlev Sandfeld: 25:59
og
Cecilie Conrad: 25:59
på samme måde så alene det er faktisk ikke noget vi kan vi kan snakke om hvad vi kan når vi er sammen
Anna Vestlev Sandfeld: 26:08
ja ja og jeg tror det er selvfølgelig den der det der med at man kommer med sin voksne hjerne nogle gange og så kan man komme med alle mulige argumenter og for en seksårig og en toårig så er følelser altså så er ikke logik så er det følelser og det tror jeg i virkeligheden er sådan Altså det der med at tænke, taler vi overhovedet samme sprog? Man skal huske nogle gange, at de der børn egentlig nok taler på en anden frekvens.
Cecilie Conrad: 26:42
Altså nu er der jo en af dine, der virkelig lyder som fornuft, ikke? Jo,
Anna Vestlev Sandfeld: 26:46
men der er først meget følelse i
Cecilie Conrad: 26:48
det Men det er jo følelse. Altså at han kan argumentere og formulere sig på den måde, han kan, er jo ikke det samme som at han er en 34-årig mellemleder i en kommunal institution, vel? Altså det lyder måske nok sådan på hans ordvalg nogle gange, men han er bare en lille dims ikke? Det er han jo. Altså at han er i gang med at få fat i, hvem han er og forholde sig til,
Anna Vestlev Sandfeld: 27:10
hvad
Cecilie Conrad: 27:12
livet er. Også det der med, at følelserne der er forbundet med at gøre ting, altså det tager jo lang tid at finde ud af det der med at gøre noget og have en idé ind i hovedet og så kaste sig ud i noget, og så blev det måske, som man ville, eller også blev det på en anden måde. Hvordan har man det med det? Skal man så gøre det på en anden måde næste gang, eller skal man lige smide sig ned på gulvet og skrige, eller får man brug for at spise fire dobbelte burger, fordi det gik af helvede til. Der er jo alle mulige forskellige måder, man kan reagere på, på følelser, og det er også sådan en hel rejse gennem barndommen at lære at få fat i det. Og jeg siger ikke nødvendigvis at man får fat i det, mens man er barn. Der er jo masser af voksne mennesker der arbejder med præcis det. Og det er jo, hvis der er dårlig stemning hjemme hos jer nogle gange, så tænker jeg, at har godt nok også mulighed for at udvikle sig selv. Hvad er det, der trigger mig lige nu? Hvad er det, jeg bliver bange for? Hvad er det, jeg bliver irriteret over? Som du sagde, jeg taler til det rationelle, men jeg får et svar fra følelserne, der lyder som det rationelle, og så crasher kommunikationen lige der. Det faktisk mig, der er den voksne. Og jeg skal ikke tro jeg taler med en anden voksen for det gør jeg ikke
Anna Vestlev Sandfeld: 28:31
men det er meget godt at minde sig selv om det der og jeg kommer også lidt til at tænke på det som i virkeligheden to forskellige sprog man taler i fordi jeg i går var inde i de døves kirke i København og så tænker man det er jo fint nok så står der bare en tolk men der er en pointe med det her man har simpelthen indrettet kirken anderledes den har sådan en hældning på fordi hvis du er døv og går i kirke så nytter det ikke noget at sidde på bagerste række og ikke kunne se præsten og tvaren eller tolken er der jo så ikke når det bare er en almindelig gudstjeneste Men det der med at blive opmærksom på, at vi har helt forskellige forudsætninger for at orientere os i verden, det er måske meget godt at minde sig selv om, at sådan er det jo også, når det er børn. At de har et afsæt i noget andet, fordi de mærker deres følelser, og de mærker sig selv på en anden mere umiddelbar måde, tror jeg. end man gør, når man er voksen. De har ikke de samme filtre på, eller?
Cecilie Conrad: 29:46
De har nogle andre filtre på. Jeg har meget tvivl om, hvor stor forskellen egentlig er. Jeg tror sgu også, at der er mange voksne, inklusiv sikkert også både dig og mig, som nogle gange bliver drevet rundt i managen af følelser uden at opdage det. Og jeg er heller ikke engang sikker på, at det er sundt og stærkt at lade være med det. Har man lyst til at leve et liv, der er ren rationel reaktion og analyse? Jeg har sådan en fornemmelse af, at der er et eller andet, der vil gå galt i det regnestykke.
Anna Vestlev Sandfeld: 30:22
Det er en del af processen for mig rigtig meget. At prøve at ryste noget af det rationelle af mig. Det er sådan, jeg har lært. At man ligesom skal tænke. Giver det mening?
Cecilie Conrad: 30:45
Ja.
Anna Vestlev Sandfeld: 30:46
Selvfølgelig har det også noget at gøre med, hvem jeg er som person. Men jeg tror, det der med at stoppe op og huske hvem det er, at man skal være i balance med i sin hverdag. Det er den svære men rigtig, rigtig vigtige øvelse. Med de der unger.
Cecilie Conrad: 31:06
Men det er jo vigtigt, at man er i balance selv også.
Anna Vestlev Sandfeld: 31:09
Ja. At
Cecilie Conrad: 31:10
man ikke ligesom får undermineret sig selv. Det er jo noget af det, som jeg tit har sagt, og som jeg også stadigvæk mener om fordele ved unschooling. Det er, jeg tror, det er et virkelig vigtigt skidt, at man har tid til som unschoolet barn. Faktisk også som unschoolet forældre. At lægge mærke til, hvad forskellige ting gør ved en. Lægge mærke til, hvordan man har det. Og så justere. Fordi man har ikke skrevet sig selv ind i et systematiseret liv. Hvis man nu har den vane at løbe en tur hver dag, og man plejer at løbe den klokken fire, så kan man lægge mærke til, hvordan man har det klokken tre og klokken fem. Og hvis man kan mærke, at man dreader den der tur, og man rusher og afvikler nogle ting, og man får lidt ondt i maven og et eller andet, så kan man så flytte den løbetur til et andet tidspunkt på dagen, eller man kan vælge at svømme i stedet for. Jeg tænker lidt, at når der så opstår dårlige stemninger så kan man prøve at lægge mærke til, hvad var det lige, der gik forud for det? Hvad var det egentlig, der skabte det? Var det mit krav Om varme socker, eller var det min frygt for børnenes uddannelse, eller var det forestillingen om alenetid, der egentlig gav mig et stik i samvittigheden over at sætte den lille for en fjernsynet, ikke at jeg siger, at du hverken har gjort det, eller at det ville være dårligt. Altså det der med at lægge mærke til, hvordan man har det, og hvad det gør, altså det, at jeg er lidt usikker lige nu, skaber det faktisk så meget uro, at vi går småskændens. Så må jeg arbejde med at føle mig mindre usikker på de beslutninger jeg tager. Jeg bliver simpelthen nødt til at fake it, indtil jeg ikke føler mig usikker mere. Bare være sådan helt vild affirmation-agtig.
Anna Vestlev Sandfeld: 33:19
Alt
Cecilie Conrad: 33:19
det jeg gør, er det rigtige, og der findes ikke fejl eller whatever. Jeg ved det ikke, men det synes jeg bare har været og stadig er en kæmpe fordel ved det her liv.
Anna Vestlev Sandfeld: 33:30
Ja, jeg skriver noter.
Cecilie Conrad: 33:34
Hold da op, jeg strikker videre. Jeg har stadigvæk ikke strikket en eneste omgang mens vi har snakket. Jeg siger bare, at der er virkelig mange masker lige nu.
Anna Vestlev Sandfeld: 33:42
Jeg synes, det er super interessant Det jo virkeligheden sådan en lidt meditationsagtig øvelse. Det der med at blive opmærksom på, hvad der går forud, og hvor man er, og hvordan følelserne er i balance.
Cecilie Conrad: 34:01
Ja, og sådan noget med, altså jeg føler jo tit, at jeg mister grebet om tilværelsen omkring klokken fem om eftermiddagen hver dag, altså nu er jeg 50, jamen det er ligesom om morgenen der er der godt styr på det, jeg har nogle gode planer jeg ved hvad jeg laver, og hvad klokken er, og hvad vej vi skal, og sådan noget, og så hen på eftermiddagen ligesom om det hele det sejler for mig, altså det ville være virkelig godt for mig at stoppe op klokken halv fem, sætte mig ned, drikke en te, meditere, et eller andet, bare lige give mig selv noget mindspace, om det er så strikketøjet, eller en journal, eller en samtale, eller whatever, og bare lige sådan finde ud, hvad var det nu jeg skulle i dag, hvad var det nu, det er som om jeg har alt for mange pile, der flyver i luften af ting der er i gang på det tidspunkt, og jeg slet ikke nå at gribe dem, og jeg kan slet ikke miste sådan den der, altså der bliver rod ind i mit hoved. Og det påvirker mig hver dag, der om eftermiddagen. Og jeg kan godt blive sådan lidt modløs. Og lidt, for fuck, jeg kommer heller aldrig i mål med noget. Det er jo noget, man kan lægge mærke til. Og hvis man kan lægge mærke til, så skal man også handle på det. På samme måde, så tænker jeg, hvis det vigtige er, at I bare har nogle fine og gode dage, og der er plads, alle er der, og alle er sunde og raske og får mad og har rent tøj på, eller altså bare nogenlunde rent og sådan kommer I badet en gang om ugen. Ja, jeg tænker,
Anna Vestlev Sandfeld: 35:26
der er sådan rent tøj
Cecilie Conrad: 35:26
på. Ja, men altså okay, det skal være i hvert fald ikke sundhedsfarligt, ikke? Jo. Ja.
Anna Vestlev Sandfeld: 35:35
Så
Cecilie Conrad: 35:35
er det jo det. Så er det jo det. Så er det jo ikke så vigtigt om man læser pixibøger eller astronomibøger, altså endnu.
Anna Vestlev Sandfeld: 35:43
Nej. Og
Cecilie Conrad: 35:44
når det bliver vigtigt så gør de det jo selv. Ting tror jeg det er min erfaring
Anna Vestlev Sandfeld: 35:50
ja ja og jeg tror det er det der med at huske at der jo også er rigtig lang tid altså jeg tror at man bliver fanget lidt i i det her hverdags noget at huske at at barndommen er jo lang hvis man giver den lov til at være det eller sådan
Cecilie Conrad: 36:08
at
Anna Vestlev Sandfeld: 36:09
der er tid nok
Cecilie Conrad: 36:11
ja så hvordan får man det praktiske til at flyde
Anna Vestlev Sandfeld: 36:16
det
Cecilie Conrad: 36:17
er det du
Cecilie Conrad: 36:17
det er det der er dagens tema
Anna Vestlev Sandfeld: 36:20
jo det er det jo
Cecilie Conrad: 36:21
jeg
Anna Vestlev Sandfeld: 36:21
tror
Cecilie Conrad: 36:21
jeg har snakket om familieflætningen før
Anna Vestlev Sandfeld: 36:24
jo det
Cecilie Conrad: 36:26
der med at danne sig et overblik over hvad har de forskellige mennesker egentlig af behov i den her familie Hvis nu de var helt alene og havde alverdens ressourcer hvordan skulle en god dag så se ud for dem? Og så må man tage en stor fed tusestreg noget af det over og sige, at her er faktisk ting der ikke kan lade sig gøre. Så lad os tage de ting, der kan lade sig gøre, og så skabe nogle gode dage på det. Og hvis man bare to gange om året sætter sig ned og laver sådan en familieflætning. Lige kigger på, hvad... Altså man er jo også selv med i den flætning. Hvad har jeg brug for? Og så klør man på. Og så nyder man stjernestunderne og kommer igennem radselstimerne, når de er der. Og på en eller anden måde får man også vasket tøjet og
Anna Vestlev Sandfeld: 37:10
startet
Cecilie Conrad: 37:12
opvaskemaskinen. Og så går tiden, og det gør den jo på en god måde egentlig. Det kan jo ikke blive andet end det gode liv, hvis man går efter det, der er vigtigt og som kan lade sig gøre.
Anna Vestlev Sandfeld: 37:28
Ja, og hvis man ikke går mod et specifikt mål men at det jo er det der med at være nu og være i en proces og være tilfreds med, at det er en proces. Ja, være
Cecilie Conrad: 37:47
i den gode dag. Og hvad den gode dag er, det kan jeg jo ikke definere for andre end
Anna Vestlev Sandfeld: 37:53
dem,
Cecilie Conrad: 37:55
jeg kender rigtig godt om mig selv. Og så laver man fejl. Nogle gange er det sådan, at det var egentlig ikke særlig det, jeg troede ville være sjovt. Det var faktisk ikke særlig sjovt. Så er vi tilbage ved det der med, at så har man jo overskud til og plads til at justere, mærke, at det der spiller ikke for mig. Og så... Flytte rundt på tingene og droppe tingene. Altså, fravalgene er jo lige så vigtige som tilvalgene.
Anna Vestlev Sandfeld: 38:20
De
Cecilie Conrad: 38:21
ting, man vælger ikke at gøre.
Anna Vestlev Sandfeld: 38:23
Ja. Ja, helt sikkert.
Cecilie Conrad: 38:27
De giver jo tid og plads til nogle andre ting. Det er bare sådan lidt usynligt.
Anna Vestlev Sandfeld: 38:33
Ja.
Cecilie Conrad: 38:34
Men det er jo meget det, unschooling er. Det er derfor, der er det der ånd med unschooling. Altså, det er sådan en negativt defineret fænomen, ikke? Jo,
Anna Vestlev Sandfeld: 38:44
på den måde er det sådan lidt skørt ikke? Altså,
Cecilie Conrad: 38:46
det ved jeg ikke, fordi det er jo faktisk fordi man fjerner en meget, meget stor blok af det, som normalt ville være inde i en barndom og inde i et liv som forældre også, ikke? Man fjerner hele den der skole som institution.
Anna Vestlev Sandfeld: 39:03
Mm.
Cecilie Conrad: 39:04
Og det betyder rigtig meget. Der er mange der klager over, at unschooling er defineret både negativt med ordet skole i, fordi det er jo ikke det, det handler om. Det er det måske heller ikke, men måske er det. Altså det fylder jo rigtig, rigtig meget, det man lader være med at gøre. Og det skaber virkelig meget plads, både til personlig vækst til at helt konkret folde ting ud. Man har altså mere tid til at bage boller og tage på museum og dyrke yoga og sove længe. Og vigtigst af alt, tale sammen når børnene ikke går i skole. Det er virkelig virkelig virkelig mange timer af ens liv, der ikke går med det. Altså, helt utrolig mange timer. Og det mange relationer man ikke er nødt til at forholde sig til, og det betyder, at man har plads til, at nogle andre relationer kan fylde rigtig meget. Bedsteforældre naboer, fætter, kusiner, venner, kustoder, bibliotekarer.
Anna Vestlev Sandfeld: 40:10
Dem
Cecilie Conrad: 40:10
kan man godt blive ret gode venner med, hvis man ligesom bliver ved at vide med at dukke op ind på det samme museum.
Anna Vestlev Sandfeld: 40:17
Taler erfaring.
Cecilie Conrad: 40:18
Taler af erfaring.
Anna Vestlev Sandfeld: 40:19
Ja. Er
Cecilie Conrad: 40:22
vi det
Anna Vestlev Sandfeld: 40:22
reale
Cecilie Conrad: 40:23
lidt?
Anna Vestlev Sandfeld: 40:24
Nej, overhovedet ikke. Jeg tror også bare, jeg tænker. Det
Cecilie Conrad: 40:29
er da vel også planen. Jeg prøver bare at tage stille lidt, for ellers så snakker hele tiden.
Anna Vestlev Sandfeld: 40:36
Stilhed det kan jo også noget, ikke?
Cecilie Conrad: 40:38
Måske ikke hvis man lytter til et podcast for at være helt åndest
Anna Vestlev Sandfeld: 40:42
nej nej det er rigtigt det kan godt være at snak er rimelig essentielt
Cecilie Conrad: 40:47
altså ja
Anna Vestlev Sandfeld: 40:48
så
Cecilie Conrad: 40:49
spændende er det ikke at kigge på to damer i blå t-shirts der strikker
Anna Vestlev Sandfeld: 40:53
hvis
Cecilie Conrad: 40:53
jeg ikke når det kun er den ene der strikker
Anna Vestlev Sandfeld: 40:56
nej ja og så tror jeg jeg vil sige at nu har jeg jo været i gang med det her i princippet 8 måneder
Anna Vestlev Sandfeld: 41:02
siden august men teknisk set jo længere
Anna Vestlev Sandfeld: 41:15
tid fordi ej undskyld fordi at jeg jo har haft 20 hjemme sammen med Nova i længere tid og Men årstiderne kan altså også noget for balancen i ens hverdagsliv. Jeg er virkelig stor fan af at få råd at komme. Og mine børn især den store, har lyst til faktisk at gå udenfor igen.
Cecilie Conrad: 41:41
Jeg blæmer ham jo ikke, at han ikke har lyst til det om vinteren.
Anna Vestlev Sandfeld: 41:46
Det
Cecilie Conrad: 41:46
kan man jo virkelig godt forstå. Men det er det værste i hele verden at være hjemmepassermor, uanset om børnene har nået det, vi kalder skolealder eller ej, i Danmark om vinteren. Som jo simpelthen varer fra oktober til marts. Det gør den jo. Det er jo nederen at være udenfor.
Anna Vestlev Sandfeld: 42:08
Lad
Cecilie Conrad: 42:09
os face det. Det er sjovere nu. Nu er også april Vi er udenfor oktober til marts. Og man kan selvfølgelig også... Der er lidt nogle gange i oktober, men det er jo pissekoldt Og det regner bare halvdelen af tiden. Hvem synes, det er herre fedt at have regnbukser på? Det gør
Anna Vestlev Sandfeld: 42:26
Nova, men det er et spørgsmål om personlighed, tror jeg.
Cecilie Conrad: 42:32
Altså jeg tænker at Nova synes, at det er herre fedt at komme udenfor.
Anna Vestlev Sandfeld: 42:35
Og
Cecilie Conrad: 42:35
regnbukserne er en vej til at komme udenfor. Og det er noget andet end at elske regnbukser. Altså Nova synes, det er sjovere at være udenfor, når solen skinner, og hun bare kan rende i bare røv. Altså det er hardcore Vores gamle familielæge, dengang vi boede i Danmark, han sagde jo, at det jo faktisk ikke er meningen, at der skal bo mennesker her mellem oktober og marts. Det er derfor, I syge hele tiden. Der er ikke noget galt med jeres immunforsvar. Det er bare noget lort.
Anna Vestlev Sandfeld: 43:04
Men hvis jeg må sige noget, så hjælper det jo så at være hjemmemennesker. Fordi vi har jo ikke været syge på den måde i løbet af vinteren i år.
Cecilie Conrad: 43:13
Nej, det er rigtigt.
Anna Vestlev Sandfeld: 43:15
Det har været rigtig rart.
Cecilie Conrad: 43:17
Det rigtigt. Ja det hjælper rigtig meget. Og man kan også gå ud, når det så er godt vejr. Man er ikke nødt til at være afhængig af, at så er godt Solen skinner i weekenden, man kan bare gå ud i det øjeblik der er, og alt det der. Men det er hårdt, og det er hårdt for alle, der hjemmepasser og hjemmeskoler i Danmark om vinteren. Også fordi Danmark er så sindssygt dyr, ikke? Altså, hvis man tænker om, så tager vi bare lige på museum. Altså, så bliver man jo flået en uges budget i metro, ikke? Altså, det er jo virkelig hardcore, altså.
Anna Vestlev Sandfeld: 43:43
Og
Cecilie Conrad: 43:43
det, og så hvis man vil tage bussen derhen, jamen, så er man jo gået for lidt, inden man kommer hjem. Altså, det er jo sindssygt. Altså.
Anna Vestlev Sandfeld: 43:52
Ja, ja.
Cecilie Conrad: 43:53
Jeg i Pragu lige nu, som er en ret dyr by, ikke? Men altså det har kostet mig 152 kroner at købe et månedskort til al offentlig transport i hele byen.
Anna Vestlev Sandfeld: 44:02
Ja.
Cecilie Conrad: 44:03
Og det er ikke bare CityCenter Jeg kan komme alle steder hen, jeg gider til hen.
Anna Vestlev Sandfeld: 44:07
Med
Cecilie Conrad: 44:07
bus tog og metro. For 152 kroner for en voksen for en måned. Eller også for 172. Det var så lidt, at det var, altså, ja, det er tre busbilletter. Altså, det er jo helt vildt i København. Nå,
Anna Vestlev Sandfeld: 44:19
og
Cecilie Conrad: 44:20
det koster penge at gå på museum. Men ikke på niveau Med København Det er virkelig dyrt Og det betyder Du går på biblioteket Så længe det stadigvæk er gratis Der er meget lidt steder at gå hen Hvor du også må spise en madpakke Hvilket du er nødt til hvis du har små børn Så det er bare meget confined space Og det er ikke nemt Jeg
Anna Vestlev Sandfeld: 44:48
vil sige at jeg er blevet opmærksom på Faktisk Fordi nu har jeg jo navigeret mig lidt igennem Den her vinter
Cecilie Conrad: 44:54
At
Anna Vestlev Sandfeld: 44:55
der jo heldigvis Er nogle rigtig seje folk Der sådan i Danmark Gør en hel masse for at Museerne for eksempel tager imod Hjemmeskolefolk på Samme vilkår kan man sige, som skolerne. Det vil sige, at man faktisk kan komme gratis ind rigtig mange steder, hvis man har et hjemmeundervis og et bevis. Så det tænker jeg også bare er helt vildt vigtigt, hvis nu man lytter til det her og tænker, at jeg kommer til at blive ruineret i årskort til alle mulige steder, så er der faktisk en del museer som er gratis når man har et hjemmeundervis og et bevis. Og så
Cecilie Conrad: 45:31
bliver vi så nødt til at specificere hvordan får man sådan et?
Anna Vestlev Sandfeld: 45:36
Det får man ved at registrere sig som hjemmeunderviser og så be sin kommune om at lave et hjemmeunderviserbevis. Der har fri læring, som jo er hjemmeunderviserforeningen.
Cecilie Conrad: 45:48
De
Anna Vestlev Sandfeld: 45:48
har et eksempel man kan linke til, når man, for eksempel som jeg, Man skrive til en medarbejder, der tydeligvis ikke har lavet det her bevis før.
Cecilie Conrad: 45:58
Og
Anna Vestlev Sandfeld: 45:58
så siger jeg, kan du ikke bare bruge det der dokument, du sendte ind til os, hvor du sagde, du gerne ville hjemmeundervise? Og så måtte jeg sige, det kan jeg ikke. Jeg skal bruge noget, hvor I siger at jeg hjemmeunderviser , ja,
Cecilie Conrad: 46:09
ja. Okay.
Anna Vestlev Sandfeld: 46:11
Men
Cecilie Conrad: 46:11
det er at melde sig ind i fri læring for at få
Anna Vestlev Sandfeld: 46:13
hjemmeunderviser Det er fri læring, ja. Ja, eller det behøver man jo faktisk ikke for at få hjemmeunderviser beviset. Men man kan jo melde sig ind i fri læring og støtte det arbejde. Ja, det
Cecilie Conrad: 46:25
tænker jeg kan være frivilligt. Det kan man
Anna Vestlev Sandfeld: 46:27
jo gøre,
Cecilie Conrad: 46:27
hvis man vil. Jeg har
Anna Vestlev Sandfeld: 46:28
faktisk
Cecilie Conrad: 46:29
været siddende i bestyrelsen i fri læring engang. Men
Anna Vestlev Sandfeld: 46:33
de har en museumsliste som er meget omfattende for hele landet. Og den skal jeg helt klart have kigget mere på.
Cecilie Conrad: 46:41
Jeg tænker på, at det måske ikke ville være grænseoverskridende eller underminerende at lave sådan et eksempel. Og linke til på vores show notes her, hvordan skal sådan et se ud, sådan et bevis. Det kan godt være, at er noget, frilæring har lavet, men alle, der har sådan et bevis har sådan et bevis. Og kommunerne har bare brug for at lære, hvordan de skal gøre.
Anna Vestlev Sandfeld: 47:05
Så
Cecilie Conrad: 47:05
det kan vi jo bare gøre. Så man ikke behøver bruge penge for at spare penge, hvis man nu ikke ser nogen grund til at være medlem af foreningen. Jeg synes, det var en rigtig god forening engang Ja jeg ved ikke, hvad den kan i dag. Jeg er ikke medlem Jeg
Anna Vestlev Sandfeld: 47:19
synes, det kan noget.
Cecilie Conrad: 47:22
Det var engang jo den eneste forening, hvilket var en meget stor fordel. Fordi så var alle der jo ligesom... Og så kunne man samarbejde, hvor nu tror jeg nok, der er flere foreninger for hjemmeunderviser i Danmark, og det er lidt blevet noget råd. Jeg har bare meldt mig ud. Jeg har tænkt jeg er ikke så politisk. Jeg har lyst til at være en del af at forholde mig til det.
Anna Vestlev Sandfeld: 47:45
Ja, der kan man jo tage stilling til, men man kan sige, at deres eksempler og deres lister ligger fri for ekster. Dem behøver man ikke være medlem for at kunne se.
Cecilie Conrad: 47:57
Det
Anna Vestlev Sandfeld: 47:57
er jo ret fedt. Ja, men
Cecilie Conrad: 48:01
vinteren er hardcore at komme igennem. Det der med, at det er det praktiske liv,
Cecilie Conrad: 48:03
hvis man lige skal runde op, runde af.
Cecilie Conrad: 48:08
Okay jeg synes, man skal passe på med at lade ideen om om jeg nu unschooler godt nok komme i vejen for det praktiske liv. Hvis ikke det praktiske liv flyder, så er der ikke nogen unschooling.
Anna Vestlev Sandfeld: 48:23
Og
Cecilie Conrad: 48:23
i meget, meget stort omfang så er det ud af det praktiske liv, at unschooling får et akademisk ansigt hvis man gerne vil have, at har et akademisk ansigt. Jeg er jo en unschooler som har et meget, meget akademisk akademisk tilgang til unschooling. Vi studerer alt muligt hjemme hos os,
Anna Vestlev Sandfeld: 48:44
og
Cecilie Conrad: 48:45
har altid været meget akademisk ambitiøse. Og for mig er det kommet i vejen, og har skabt alt muligt benspænd, som det ikke havde behøvet at have, hvis jeg havde vidst hvad jeg ved i dag, som jeg synes er værd at gentage i den her sammenhæng. Små børn udforsker alle mulige ting.
Anna Vestlev Sandfeld: 49:06
De kan
Cecilie Conrad: 49:07
lære at tælle til 20, og glemme at tælle til 20, og lære det igen, eller huske det igen. Vi måler udviklingen meget, meget linært og skoleagtigt inde i vores hoveder Vi voksne kan de eller kan de ikke læse. Det kommer sgu lidt an på, hvilken vej vinden blæser nogle gange. Små børn er i gang med alle mulige andre ting. Og i det omfang at de lærer de ting, som vi tænker. Sådan curriculum-style, at små børn skal lære. Nu siger vi, som kulturen er voksne, ikke sådan jeg personligt. I det omfang, de lærer de ting, de lærer dem, hvis der er en eller anden form for anker, en eller anden form for interesse, hvis der er en relation, hvis der er en idé, hvis der er et projekt, hvis der er et møde med det, og det bliver ikke sådan en systematiseret checkbox, multiple choice pappegøje, DA-læring. Og men til gengæld bliver der sådan en eller anden form for dyb fornemmelse for tingene, som senere kan blive til mere akademiske systematiserede projekter. Så at udsætte børn for alt muligt, og at reagere på et barn, der siger, jeg gerne lære at tegne. I en bestemt tegnestil eller hvad betyder art deco, eller mor, hvorfor går de med spisehatte i Kina, og gør de overhovedet det, og hvad er det med den krig, eller et eller andet. Selvfølgelig svarer man på alle mulige spørgsmål, og udfordres på alt muligt, og det kan føles enormt kaotisk. Men det er først når de bliver en del større, altså rigtig store, så store at man tænker, skibet væltede, vi druknede, det fungerede ikke, det var noget lort, jeg har ødelagt alt. Det er det man er nødt til at tænke mange gange, når så den der kogtrop bobler op med et fuldt udrustet skib, og det hele bare fungerer.
Anna Vestlev Sandfeld: 51:04
Alt
Cecilie Conrad: 51:04
fungerer. Alle poster er bemandet, vi er klar, vi går i gang, nu skal vi lære sprog, nu skal vi lære skiddels med kroppen, nu skal vi alt muligt, og de er meget større end man troede, de skulle være.
Anna Vestlev Sandfeld: 51:19
Til
Cecilie Conrad: 51:19
gengæld så går det sindssygt hurtigt. Altså fordi nu er de klar Og alle systemer er parat Og de vil gerne Og så suger de det som svampe
Anna Vestlev Sandfeld: 51:33
Og
Cecilie Conrad: 51:33
det ved man jo ikke Når man har en toårig og en seksårig Så tænker man shit shit shit Shit shit alfabetet Og jeg tænker alfabetet for helvede Altså det er fuldstændig lige meget Fuldstændig lige meget Fuldstændig
Anna Vestlev Sandfeld: 51:49
Men
Cecilie Conrad: 51:49
at få greb om hverdagen Så den er hyggelig at gå Stå op om morgenen og børse sine tænder Og få en krammer Og snakke om det man har lyst til at snakke om Uden blive uvenner Navigere og alt det Det er vigtigt Når man er seks år Og det er også vigtigt når man er ti år
Anna Vestlev Sandfeld: 52:08
Der
Cecilie Conrad: 52:08
går ret lang tid Før at det der Akademiske mindset kigger ind Det er sådan lige før puberteten På en god dag Og nogle gange så er det En bi derinde Så 15. Men så går det også stærkt.
Anna Vestlev Sandfeld: 52:24
Ja.
Cecilie Conrad: 52:25
Og så er der jo nogen der ikke skal være akademikere også. Det er der jo også. Det
Anna Vestlev Sandfeld: 52:30
er der ligesom nødt til at være, ja.
Cecilie Conrad: 52:31
Så det er jo du og jeg er akademikere, og det var vores forældre også, og dem, der er i live, er det stadig. Så det er det, vi tænker. Og der er også sådan en eller anden arbitrer. Det er også det, der er succes, hvis de ligesom kan komme på universitetet. Men der skal jo også være nogen, der er violinbyggere, eller maratonløbere, eller...
Anna Vestlev Sandfeld: 52:51
Bilmekanikere.
Cecilie Conrad: 52:52
Ja, jeg er meget glad for, at der er nogen, der kan reparere min cykel, når den går i stykker.
Anna Vestlev Sandfeld: 52:56
Om
Cecilie Conrad: 52:56
en bil. Altså der skal også være nogen der... Ja, det er også lige meget. Men det kommer. Og uanset hvad det er, der skal komme, så kommer det bare meget senere. Det er nogle andre ting der er vigtige nu. Og det kan være utroligt svært at rumme, fordi man bliver målt og varet og målt op imod det der skolesystem, som har den der fuldstændig, det er jo, altså da jeg læste de der fællesmål, som den danske stat har udgivet, som jo ligesom er standarden for, hvad man skal lære i vores statsskole, der tænkte jeg, det her det ligner OCD.
Anna Vestlev Sandfeld: 53:35
Det
Cecilie Conrad: 53:35
er faktisk det, det ligner. Det ligner nogen, der har en decideret sindslidelse
Anna Vestlev Sandfeld: 53:42
i den
Cecilie Conrad: 53:45
der perfektionsgrad. Det er perfidt præcist. Det er fuldstændig obsessed med på det her tidspunkt og i den her og på den her måde og sådan her. Og det er sådan helt, jeg begynder næsten helt selv at sådan rokke hvis jeg læser det. Prøv lige at tage en chill pill. Og kigge på hvad det egentlig er vi gerne vil ja tak vi kunne godt tænke os at tale en 4-5 sprog forstå verdenshistorien og alle de her ting det kommer vi også til hvis vi vil men edder mame ikke ved at gøre det hele til en eller anden form for spreadsheet og stoppe det ned i halsen på sådan nogle fra gra børn som jo ikke får det ned i halsen altså
Anna Vestlev Sandfeld: 54:26
de
Cecilie Conrad: 54:27
kommer jo ud af skolen realiteten er at de kommer ud af skolen uden at kunne være en læser at skrive men de er i hvert fald helt sikre på at de hader det
Anna Vestlev Sandfeld: 54:34
det
Cecilie Conrad: 54:34
er det der kommer ud af det
Anna Vestlev Sandfeld: 54:36
ja og
Cecilie Conrad: 54:37
så er der nogen der måske ved et eller andet om 2. verdenskrig hvis det går højt og det bliver du målt op imod forestillingen om hvad det kunne have været det er det du bliver målt op imod ikke realiteten af hvad det er og den forestilling om hvad det kunne have været den er altså en lille smule syg nu ved jeg godt jeg lige var meget grov i mit rant der men den er altså en lille smule syg Det er en lille smule vanvittigt
Anna Vestlev Sandfeld: 54:59
Det
Cecilie Conrad: 54:60
er ikke en dårlig idé at lære alt muligt Men det er en lille smule vanvittigt At prøve at kontrollere Hvor mange 100.000 børn vi har i Danmark Skal lære hvornår
Anna Vestlev Sandfeld: 55:08
Det er
Cecilie Conrad: 55:08
lidt vanvittigt Og måske kunne nogle dem også bare lære noget andet Og det ville også være fint nok
Anna Vestlev Sandfeld: 55:14
Jeg tror jeg er enig med dig Jeg tror man vil blive overrasket over Hvor mange der Bliver sådan rystet af Ved at høre sådan nogle udsagning Jeg tror der er mange Der er meget trygge i At der er sat form Og kasse og schema på det
Cecilie Conrad: 55:33
Jamen det er jo skræmmende At tænke selv
Anna Vestlev Sandfeld: 55:35
Og
Cecilie Conrad: 55:36
det meget skræmmende at have ansvaret selv. Det var jo sådan set der, den her startede Så bliver man i dårlig humør, og man bliver bange, og man bliver ked af det, og man bliver stresset, og man bliver irriteret. Og nu havde man jo også lige fået lært at tælle til 20, eller nu havde du lige planlagt, at nu skulle vi lige forstå det her. Fordi nu tog vi over og så den her vølveudstilling, og det var jo ligesom meningen, at skulle snakke om vikinger. Altså man kan godt have sådan nogle idéer inde i sit hoved. Det er også nogle piske gode idéer, men nogle gange er det bare ikke vølven, man får ud. Så er det noget med en eller anden tegning af en blomst på en mur,
Anna Vestlev Sandfeld: 56:09
der
Cecilie Conrad: 56:11
kom til at fylde og man kan blive vildt irriteret, men den tegning af den blomst kunne godt gå hen og blive rigtig vigtig. Og det med vølven skal nok komme.
Anna Vestlev Sandfeld: 56:24
Ja.
Cecilie Conrad: 56:25
Jamen altså,
Anna Vestlev Sandfeld: 56:27
den
Cecilie Conrad: 56:27
der barndom den er faktisk i virkeligheden rigtig lang.
Anna Vestlev Sandfeld: 56:30
Jamen det er det, jeg prøvede at sige før. Hvis man giver den lov så er barndommen faktisk rigtig, rigtig lang.
Cecilie Conrad: 56:36
Ja.
Anna Vestlev Sandfeld: 56:36
Man
Cecilie Conrad: 56:37
behøver heller ikke få en studenterhue, når man er 19. Man kan godt vente til at man er 25, hvis det skulle være.
Anna Vestlev Sandfeld: 56:41
Ja, ja, ja. Eller mere.
Cecilie Conrad: 56:45
Eller mere.
Anna Vestlev Sandfeld: 56:46
Ja,
Cecilie Conrad: 56:47
så gik der en time med det.
Anna Vestlev Sandfeld: 56:49
Ja.
Anna Vestlev Sandfeld: 56:50
Øh spændende. Jeg har skrevet alle mulige noter Jeg skriver jo også blogindlæg på din hjemmeside. Ja
Cecilie Conrad: 56:57
jeg kan
Anna Vestlev Sandfeld: 56:57
Jeg ved ikke, om vi har fået sagt det nu, men jeg er i fuld gang med at producere lidt.
Cecilie Conrad: 57:01
Ja, jeg er i gang med at flirte lidt med ideen om, om vi skal have en side bare til det her, fordi det måske i konteksten af 400 ting, jeg har skrevet, er lidt mærkeligt med IT-stemme. Inden på CecilieConrad.dk Men indtil videre er det der det ligger Og skulle det
Anna Vestlev Sandfeld: 57:15
ændres så må det stå
Cecilie Conrad: 57:17
i show notes
Anna Vestlev Sandfeld: 57:18
Men også til dem der godt kan lide At dykke ned i sådan noget skrevet tekst Så kommer også sådan noget Som resultat af det her Og så kom jeg til at tænke på At det kunne være sjovt Og det kan være det er bare noget som jeg gør Eller at vi også en gang imellem kan komme omkring Men at det kunne være sjovt At snakke en gang imellem Om litteratur Som er lidt unschoolet I sit afsæt Og det siger jeg fordi at vi er i gang med at læse Momo og Tidstyvende lige for tiden Og altså Tid er det jo faktisk I noget af der børnelitteratur At man virkelig møder Det der Ånd er vigtigt virkelig møder Unschooling-ånden eller sådan en frihedsånden det kunne bare være ret sjovt at gå med anbefalinger til dem der ikke lige kender nogen som for mig er en klassiker men som der jo er nogen der ikke kender
Cecilie Conrad: 58:16
nej den har vi læst et par gange ja, lad os gøre det vi kan godt tage lidt strik og en bog det kan sagtens udvikle sig jeg har ikke overhovedet noget problem med at vi taler litteratur, jeg synes jeg bestemt jeg synes i øvrigt bare som meta at det vildt interessant så meget litteratur om barndom der
Anna Vestlev Sandfeld: 58:35
handler
Cecilie Conrad: 58:36
om hvordan skole ikke giver mening og er et renselsfuldt rum at være i
Anna Vestlev Sandfeld: 58:41
og der
Cecilie Conrad: 58:42
kan være skrevet så mange bøger om det og vi er ligesom alle sammen enige om det hvorfor er det så vi bliver ved det kan være virkelig svært at forstå man
Anna Vestlev Sandfeld: 58:52
kan næsten folde en hel podcastserie ud omkring det ja
Cecilie Conrad: 58:56
men jeg tænker vi skal ikke starte et til podcast nej Vi skal bare have elementet litteratur med Nu skal jeg lige finde ud af Om det her så er venstre ærme Nu må I undskylde mig alle sammen
Anna Vestlev Sandfeld: 59:10
Jeg
Cecilie Conrad: 59:11
laver ikke den samme fejl igen Se det er højre ærme
Anna Vestlev Sandfeld: 59:15
Jeg skal også ned og have Puttet noget mad i nogle børn tror jeg
Cecilie Conrad: 59:18
Shit mand jeg har lavet en fejl igen Jeg piller op Shit
Anna Vestlev Sandfeld: 59:24
Men er det ikke det for nu?
Cecilie Conrad: 59:27
Det tror jeg Vi skal ikke planlægge Hvad vi snakker om næste gang Det må være en cliffhanger Men det kunne være at vi snakkede lidt om bøger
Anna Vestlev Sandfeld: 59:37
Det kunne nemlig godt være Jeg tror at det der med litteratur Det fylder jo for nogen af os I hvert fald Ja
Cecilie Conrad: 59:44
Vi kan også snakke om det med at læse bøger Hvad det er og hvad det kan Og hvad der sker med det Men det må vi ikke planlægge nu
Anna Vestlev Sandfeld: 59:52
Det
Cecilie Conrad: 59:53
har været hyggeligt at snakke med
Anna Vestlev Sandfeld: 59:55
dig om
Cecilie Conrad: 59:55
det hele.
Anna Vestlev Sandfeld: 59:56
Er vi enige om, at næste gang, det er den 27. april?
Cecilie Conrad: 01:00:03
Skal vi lige sige farvel til lytterne? Åh
Anna Vestlev Sandfeld: 01:00:05
ja, undskyld.
Cecilie Conrad: 01:00:07
Det er fint. Det var mig der
Anna Vestlev Sandfeld: 01:00:12
går totale planer
Cecilie Conrad: 01:00:13
Det er fint. Tak for nu.
Anna Vestlev Sandfeld: 01:00:14
Tak for nu
Cecilie Conrad: 01:00:15
Hyggelig podcast.
Comments