D. 11. maj kørte vi for første gang ud i det blå. Alle mulige tanker om hvordan og hvorledes endte i praktiske løsninger. Vi kørte og kørte. Holdt stop på en almindelig rasteplads med køer, legestativ, toiletter, pizza. Fjord på Potte i Guds måske ikke helt frie natur, men da med udsigt til ovennævnte køer. Og så videre, primært fordi der var nogle vildt nederen forældre, der spiste kage og gav deres barn kage og sukkervand og bagefter skældte vildt ud over at det stakkels barn ikke ville sidde stille. Jeg så det ikke, men jeg tror faderen slog ungen til sidst. Meget skrigeri. Og jeg måtte væk. Ellers egentlig god oplevelse. Der var en del overvejelser om man gider købe mad sådan et sted eller skal køre fra. Men det man betaler for er jo netop at slippe for at køre fra, finde et sted, hæge ud og køre tilbage igen. Man betaler for at spare en masse tid og lidt brændstof. Og det gør vi med glæde.
Der var masser af bilkøer, særlig gennem de store byer. Antwerben var værst. Men også i Lille. Netop ude af Lille, vågnede Fjord for meget, der opstod igen bilkø og vi besluttede at finde et sted at sove snart. Da der så oven i købet kom et skilt om at der var uheld 15 km fremme, var vi sikre på at tiden til at stoppe var kommet. Mission accomplished (staves sikkert på en anden måde, er noget sprogforvirret): Vi var i Frankrig - nok for i dag.
Vi havde fået anbefalet Etap hotellerne både af Marcus og Mette, og søgte efter et på GPS'en. Der var et 2.2 km væk, men da det gik op for os, at det var 2,2 km tilbage, parkerede vi ved nærmeste reklame for overnatning, som var B&B Hotellerne, som åbentbart også er en kæde. Jesper tjekkede det og naboen (Fox), som var vildt klaustrofobisk. Så vi tog B&B og tilkøbte morgenmaden, hvad der viste sig at være en virkelig god beslutning.
Vel oppe i værelset, kastede vi os på sengen og så fransk TV, 5 af os, mens stærke Jesper tømte bil. Der var desværre en misforståelse omkring, hvor meget der skulle tømmes, så Jesper blev lidt træt af det hele og vred. Forståeligt nok. Først kører han bilen vildt langt, og så er han alene om at tømme den. Men alt godt. Vi bruger ikke meget tid på vores konflikter, og vi kom videre. Vi legede gæt en reklame, og lavede hjemmestrikket voice-over på fransk tegnefilm. Very funny!
Aftensmad var den klassiske hotel-løsning: Et håndklæde ud på sengetæppet og så bare frem med alt, hvad vi havde. Superhyggeligt og alle blev mætte. Orkede virkelig ikke at gå ud efter noget, og vi havde jo også nok. Storm og Silke tog et langt bad, mens vi voksne var praktiske (Jesper kom på nettet og fik fixet hjemmesiderne der har været nede - nogle af dem, Cecilie fik bimlet rundt og gjort tøj og tandbørster klar og den slags). Vi drak the og kaffe takket være Marcus' el-koger, som vi har fået lov at låne.
Jesper fortalte en sjov historie om Troldens fødselsdag, hvor den købte ind til og byggede en kæmpe lagkage i ti lag med blandt andet ribs og leverpostej, og holdt fest med sine venner samt vaskede sit meget fedtede skæg. Alle ungerne lyttede glade med, Fjord i søvne.
Og alt dette efter klokken tolv (formiddag altså); for før da pakkede vi hus og hang ud i forlystelsespark, fik en tur i SPLASH og radiobiler, og pressede en souvenir. Spiste is og pommes-frittes, mens mor drømte om moule-frites på en havn i Frankrig.
Da zapppede alle de franske kanaler igennem, så vi en meget motiverende vejrudsigt: 15 grader i Nordfrankrig, 25 i syd. Vi kører klart videre mod Perpignan, hvor Mille har anbefalet en camp, hvor vi har en fin reservation gennem air-bnb og hvor vi glæder os til at nyde sydfrankrig.
En ufattelig solnedgang over dette lidt triste sted, gjorde det det hele værd. Vi sov jo lige ved siden af motorvejen, kunne se den fra vinduet. Men hvad. Det var fint. Det fungerede.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her
Kommentarer