Tilbage

Shopping: Toppen og bunden

Cecilie Conrad·30/05-2012

I går, på vej hjem fra vores helt overvældende, utrolige og fantastiske oplevelse, havde vi to shoppingoplevelser.

Først stoppede vi skævt og fransk i et hjørne, fordi jeg så en kirsebærbod, og Liv og jeg løb op ad en bakke i en lille by og købte de mest utrolige friske kirsebær. Hele området, vi kørte i, er et kirsebærområde (omkring Ceret), vi havde set den ene plantage efter den anden, og nu fyldte de vores smagsløg med denne intense, utrolige oplevelse af sukker, sommer, sol - Og så købte vi også et glas honning fra samme gård, helt mærkeligt mørk, halvflydende og meget meget intenst lækker. Uhmmm

Senere samme dag var vi i Intermarche, hvor jeg gerne ville købe ind, og det endte med at jeg havde tre børn med, blev uvenner med Liv, ammede Fjord, mens jeg forsøgte at købe pasta, forlod butikken i frustration og blev skældt ud af sur fransk dame (fordi jeg skulle have brugt en anden udgang), gik ind igen med Jesper og til allersidst kom ud og havde købt alt for meget ind.

Det føles som et sår i hovedbunden, jeg tænker hele tiden frustreret på det, følte mig totalt som en fiasko, brændte sammen inde i hovedet på den der ægte kemo-maner, hvor det summer og snurrer og jeg emotionelt bare drøner nedad, så det til sidst føles som om jeg næsten ikke kan gå. Det er latterligt. Det er jo ligegyldigt. Har bare købt mad. Til min familie. Det må man jo godt. Og vi skal jo nok også spise det.

Det får mig til at tænke over, hvordan man mon løser det - hvordan er det, det bliver simple living, Less is More og alt det? For store supermarkeder, gør det ikke simplere for mig. Jeg savner hverdagen på brokvartererne med de små arabiske grønthandlere, der har det hele til dagen og vejen, og hvor man lige smutter ind hver dag og henter en peberfrugt og en liter mælk. Men er det indbildning? Da jeg boede på brokvartererne var min familie en tredjedel af, hvad den er nu? Ups - glemte at købe bleer, tænker jeg lige. Men hvad? jeg forsøger jo at lære at se til himlens fugle, tro på at der er en mening med alting, også små ting - eller at de i hvert fald kommer til at give mening hen ad vejen, når blot jeg bevarer mit lyse sind, og mit fokus.

Tak fordi du læser med.

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En lille idé om at skrive om apple-pennen, der lod sig true til at dukke op og TV-tårnet, der overvældede både i budskab og æstetik, er blevet til me…Læs mere
Hvis Wenceslaus, Václau af Bøhmen er Den Gode Konge, er han som et tarotkort, den ultimative konge-symbol; den konge vi alle gerne vil have, måske de…Læs mere
Magnolierne blomstrer i Prag i april, mens vi besøger metronomet i Letna Park og opdager, hvordan følelsesliv og totalitært regime kan fortælle noget…Læs mere
Sankt Kristoffer, der bærer barnet over floden, minder mig dels om Kringsat af Fjender, hvor linjen: *som om vi bar et barn varsomt på armen* træder…Læs mere
Historien om en dør, som er historien om en mand, som forvandlede denne indsigt til en række forslag. « Hey, kan vi tale om det her? » En historie om…Læs mere
Flowet i at studere matematik med 120 km i timen og en historie om hvordan jeg mistede min far, og alligevel har ham med mig på Autobahn når vi ræser…Læs mere
En morgen i en sofa tænkte jeg lidt over, hvad der lige skete, da tre af mine børn pludselig kastede sig ind i skolesystemet på en og samme gang. Er …Læs mere
Der er uendeligt meget mere at sige om rejsen frem til at spille GTA, om at være i verden, om unschooling og gaming. Så det er vel bare at klø på. Sl…Læs mere
Min ældste datter sagde, mens vi sad på hug i sandet og så på den sfæriske røde akvarel på himlen: Måske er det slet ikke meningen at man skal forstå…Læs mere