Tilbage

Ingen kender dagen - Alhaurin de la Torre

Cecilie Conrad·07/06-2012

Vi nåede sikkert og glade frem til Dawn og Marcus hus, lige i siestaen. Vældig hyggeligt, guidede Marcus os, mens Dawn faktisk kørte bag os det sidste stykke ad vejen. Lucas kom løbende og hoppende glad ud på vejen og råbte: "Hej Storm!" med al sin skønne livsglæde. Det var dejligt at komme frem. I løbet af få minutter, følte vi os hjemme. Drengene legede, mine sko var væk, Liv læste, Jesper loggede på nettet, og Dawn lavede dejlig mad. 

malagas-hospital

Desværre var Mirjam faldet ned fra sofaen om morgenen, og havde slået sig meget slemt. Efter frokosten, kørte vi derfor på skadestuen med hende, Dawn og jeg - sammen med de tre yngste børn. Vi troede, det kunne fixes lige lokalt, og det endte i en episk rejse gennem spansk sundhedsvæsen og gennem Malagas gader, ombygninger, enstretninger, hemmelige afkørsler fra motorvejen - i sidste ende en tur på mere end syv timer. Stakkels stakkels lille Fjord, som en dag havde måneds-fødselsdag. Men selvfølgelig endnu mere stakkels lille Mir, som har en fraktur på kravebenet, og som var ked af det, i smerte, træt og bange. 

Liv-pool-IMG_2150

I dag stod vi så til genglæd op til en vidunderlige rolig morgen i 'vores' poolhus. Lavede en kæmpe morgenmad til de børn, der næsten ikke spiste i går (især Silke som ventede heroisk i timevis på hospitaler).  Snakkede lidt med Bernard som ejer huset, klappede hans hund som er vældig hyggelig og hedder det samme som Frodos ven (Samwise), kom gennem morgenrutinerne og hoppede i den mest vidunderlige pool. Den er hverken med klor eller salt og er alligevel ikke klam. Eftersom Bernard lever af at sælge akvarier, må han vel have et rensningsanlæg som virker. Poolen er helt lav, 20 cm i den ene ende, og helt dyb i den anden. Og helt skøn. Der er en lille overdækket terrasse on the side, med grill og borde og stole, hvor der også er wi-fi, og hvor vi bare skal føle os frie til at hænge ud. Udsigten er til bjergene i varmedisen og vældig smuk. Jeg kan jo blive ved at skrive det - men det er jo altså også sandheden: Andalusien må være et af de smukkeste steder i verden. Og jeg har kun set 2 procent. 

Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Hvad har leukæmien gjort ved min indstilling til livet? I centrum står evnen til at have en god dag. Lyder banalt, men har faktisk været svært for mi…Læs mere
Jeg mener ikke, man kan tale om at der er en mening med noget. Skulle jeg tro, der er en mening med alt det, jeg ser i mit arbejde, ville min præstek…Læs mere
Uld er et utroligt materiale; det er naturligt vandafvisende, svedtransporterende, selvrensende, det køler i varme og varmer i kulde, det er 100% nat…Læs mere
Ovenpå det klamme pensionat i Portugalete havde vi brug for noget godt. Så vi bad om et godt sted og endte med at overnatte i et IKEA-inspireret hote…Læs mere
Kan man være tro mod sig selv, og tro mod sandheden - og samtidig skrive om en grim, klam forstad? Hotellet vi sov på var så ulækkert at min bror val…Læs mere
En rejseberetning om kampen for at forlade den livlige by Portugalete, med dens evige festivalstemning og uventede forhindringer, der forvandler en s…Læs mere
Man kan finde glæde og mening de mest uventede steder, selv når livet byder på udfordringer som stejle gader, storbyens grimhed og livets skrøbelighe…Læs mere
Jeg deler mine indtryk af Guggenheim Bilbao, en perle af kunst og arkitektur, der beriger både voksne og børns sanser med udefrakommende værker og en…Læs mere
Vi er i Portugalete - en forstad til Bilbao, en by med moderne bekvemmeligheder og historiske vidundere, og et pensionat med udsigt. Læs mere