Portugalete: Rullende fortorve og meningen med det hele | Cecilie Conrad

At gå en tur et grimt sted og have det rigtig sjovt

I Portugalete har de rullende fortorve. Forstaden til Bilbao ligger ned mod floden, og der er meget stejlt. Gaderne er retså smalle, der er parkerede biler overalt, og skal man opad kræver det muskelkraft. Derfor kommer de der rullende fortorve virkelig belejligt for en småbørnsfamilie som os.

Desuden er det sjovt. Det er legetøj midt på gaden. De lokale forstår det ikke helt, de står der bare som om det var helt almindeligt og ikke føltes som at være i en lufthavn midt i en by. Men vi var helt med; og vi grinede og fjollede og løb baglæns og moonwalkede og 'snød' ude på fortorvet og var lige ved at tage en ekstra tur hele vejen ned (til fods, de har kun legetøj opad), bare fordi man kan.

En grim storby

Det skulle vi have gjort. I stedet gik vi en tur langs en hovedgade, midt i noget mandag-morgen-mylder af den lede slags. Det var den hårde og kedelige side af storbylivet på den nederen måde. Grimhed, dårlig luft, billigt l**rt i butikkerne, lukkede forretninger (der er jo krise i det her land), ikke en ærlig café, ikke en dejlig bager, ikke en eneste legeplads - atlså ingen grund overhovedet til at være der.

Der er altind en mening ... Og dog. For det første kom vi i tanker om, hvorfor vi ikke rejser til Europas storbyer på denne tur. Storbyer er i bund og grund ret nederen, når man rejser med mange små børn. Med mindre man er godt forberedt og ved, hvad man laver. De er ikke gode at bare gå en tur i, bare hænge ud i. Der kan Guds Frie Natur bedre anbefales (her skal man kun være godt forberedt mht vandflasker, mad, affaldsposer, bleer osv - det er en del lettere).

For det andet fandt vi en genbrugsbutik som havde udsalg. Så for en virkelig minimal pris fik vi rent tøj, nu vi ikke kunne finde en vaskemaskine. For offentlige vaskerier findes åbentbart ikke i Spanien. Vi har i hvert fald ikke set et eneste. Kun vaske-service, hvor man afleverer tøjet og så hotel-service. Sidstnævnte koster i øvrigt en mindre formue - hvad tænker de på at tage 5 euro for at vaske en t-shirt for en mor til 4? Det ville koste os mere at få vasket et sæt tøj pr person, end den samlede pris for overnatning og morgenmad. Sindssygt nok.

Der er altid en mening

Dette er en lille saying, der betyder rigtig meget i mit liv, hvad der knytter sig en lille anekdote til.

Da jeg var indlagt med AML (akut knoglemarvscancer), bad min mand om al den hjælp og støtte til mig, man kunne opdrive. Derfor bad han også om at jeg måtte tale med hospitalspræsten Christian Busck. Forunderligt nok kom han netop samtidig med min gode veninde Susanne Voss, som jo sandelig også er præst. Og Christian fortalte, at han i sin hele karriere ikke tideligere havde oplevet at være to præster samlet om een sygeseng - inden han forføjede sig med løftet om at vende tilbage.

Inden da havde vi nået at tale lidt om det hele. Jeg havde sagt - som sandt er - at for mig var chocket over livets skrøbelighed ikke så stort. Mit liv har altid været i Guds hænder, og det er det stadig. En livstruende sygdom havde overtaget min knoglemarv og sendte forfalsket blod rundt i mine årer, så enhver lille bacille eller svampespore på det forkerte sted, kunne i princippet slå mig ihjel i løbet af få timer. Jeg var vanvittigt elendig, og havde sådan set været det længe - men nu vidste jeg, hvad der var på færde. Alle ville tale med mig om det chokerende i at man måske skulle dø, og jeg måtte sige, som sandt var: 'Jeg ved, jeg skal dø. Jeg ved ikke, hvornår det er min tur, men jeg ved at mit liv er i Guds hænder. Det har det altid været, og det er det også nu. Jeg tror, der er en mening og en sammenhæng, og jeg ved, jeg aldrig kommer til at forstå den. Gud har en plan, og det er ikke min opgave at forstå planen, det er bare min opgave at være i stand til at spille min rolle i den.

Og så var det, jeg fik vrøvlet lidt om mening, for selvfølgelig var jeg i krise, det vil jeg ikke nægte - og så vrøvler jeg mere end ellers. Dertil svarede Christian noget klogt og meget mere præcist:

"Jeg mener ikke, man kan tale om at der er en mening med noget. Skulle jeg tro, der er en mening med alt det, jeg ser i mit arbejde, ville min præstekjole være til salg. Men jeg tror, der kan være en mening i noget"

Han sagde ikke mere. Han skriftede emne til det med antallet af præster ved sygesengen, og fandt noget bedre at bruge sin tid på. Så man må selv tænke sig til resten.

Med kærlighed

Cecilie Conrad 

*Man kan også, hvis man er interesseret, læse mere om "meningen med det hele" i mine artikler om det at være kræftoverlever!