Tilbage

Grøn genbrugsløve

Cecilie Conrad·19/03-2012

Det her er et af de første hæklede dyr, og det er dén første fra Line Weggers bog 'Strikkede og hæklede dyr i lange baner', som jeg købte i 2006; samme år som jeg fik mit andet barn.

Den er lavet i rester af bomuld, noget Ægyptisk mercericeret noget, fyldet er fra en pude, der lige fik klippet et hul i dagens anledning. Øjnene er rester af uldgarn fra strømpeproduktion, næsen en stofbetrukket knap. Manken er noget multifarvet uldgarn, jeg købte engang jeg lavede spidse børnehuer med multifarvet top og kant - en multifarve, jeg senere fortrød - den var alligevel for spraglet. Men her fandt den sin mening; her passer den godt til løven.

genbrugs-loeve-side1

Jeg synes, at Line Weggers bog er rigtig god at begynde med, hvis man gerne vil hækle dyr - fordi mange af dem kører efter samme systemer, og er retså lette. Personligt er jeg træt af at lave dem efter den model nu; men jeg har osgå lavet 10-12 stykker vil jeg tro. Jeg endte med at købe samme uldgarn som hun anbefaler i bogen, simpelthen for at få det hele til at gå op - og fordi Liv (min store pige der nu er næsten 13 år) på dét tidspunkt meget gerne ville have hæklede dyr der lignede billederne i bogen fuldkommen. Så det fik hun - næsten.

Men ellers: Brug uldgarn der svarer til strik pinde 5-7 og hækl med nål nr 3 - så blir det fast nok.

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men kan jo nok godt lånes på biblioteket.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her 

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En lille idé om at skrive om apple-pennen, der lod sig true til at dukke op og TV-tårnet, der overvældede både i budskab og æstetik, er blevet til me…Læs mere
Hvis Wenceslaus, Václau af Bøhmen er Den Gode Konge, er han som et tarotkort, den ultimative konge-symbol; den konge vi alle gerne vil have, måske de…Læs mere
Magnolierne blomstrer i Prag i april, mens vi besøger metronomet i Letna Park og opdager, hvordan følelsesliv og totalitært regime kan fortælle noget…Læs mere
Sankt Kristoffer, der bærer barnet over floden, minder mig dels om Kringsat af Fjender, hvor linjen: *som om vi bar et barn varsomt på armen* træder…Læs mere
Historien om en dør, som er historien om en mand, som forvandlede denne indsigt til en række forslag. « Hey, kan vi tale om det her? » En historie om…Læs mere
Flowet i at studere matematik med 120 km i timen og en historie om hvordan jeg mistede min far, og alligevel har ham med mig på Autobahn når vi ræser…Læs mere
En morgen i en sofa tænkte jeg lidt over, hvad der lige skete, da tre af mine børn pludselig kastede sig ind i skolesystemet på en og samme gang. Er …Læs mere
Der er uendeligt meget mere at sige om rejsen frem til at spille GTA, om at være i verden, om unschooling og gaming. Så det er vel bare at klø på. Sl…Læs mere
Min ældste datter sagde, mens vi sad på hug i sandet og så på den sfæriske røde akvarel på himlen: Måske er det slet ikke meningen at man skal forstå…Læs mere