Tilbage

En tristhed sniger sig ind | Dag 175 af min 2023 Journal

Cecilie Conrad·25/06-2023

Vi er i gang med de sidste farvel-runder i Danmark og jeg kan mærke at der er en tristhed der sniger sig ind på livet af mig. Det er prisen for vores eventyr betales lige nu. Vi når kun fem uger i Danmark i år - og det koster - det gør ondt.

Jeg klager ikke; jeg lægger bare mærke til det. Sådan er det. Vi elsker eventyret, vi ønsker at udforske nye områder, og vi ser frem til at se vores venner, der nu er spredt ud over Europa. Vi vil nomadelivet, også selvom det koster. Når vi forlader vores hjemland, bliver vi triste. Det er okay. Vi kommer tilbage.

Det er en udfordring at tage afsted om sommeren, når folk holder fester overalt, strandene er dejlige og jordbærne er modne. En udfordring, som vi tager imod. Det er - til syvende og sidst - stadig det værd, fordelene opvejer sorgen. Og sorgen er jo egentlig bare kærlighed.

Så vi tog til en familiebrunch i en have fyldt med roser i København, sad i skyggen og talte med familiemedlemmer hele søndag formiddag, indtil vi sagde farvel og drog afsted til en fødselsdagsfest om eftermiddagen i en anden have i Helsingør. Smil, jordbær og solskin, den slags solskin der er lige inden et stort uvejr, fugtigt og overvældende.

Vores ven i Helsingør bor lige ved siden af et beskedent stykke skov, et rigt lille stykke natur mellem byen, jernbanen og havet. Vi gik gennem skoven for at komme til stranden - sammen med næsten alle fra festen - og legede i vandet i lang tid. Kronborg, slottet fra historien om Hamlet og en stor del af Danmarks kongers historie kunne ses i horisonten, Sverige lige på den anden side af vandet, solen så stærk og lys over os og vandet uimodståeligt.

En dobbelt havefestdag med en strandtur som bonus. Ja, om aftenen er vi trætte. Og den lille sorg er den store kærlighed; vi ved det og omfavner det. Kærlighed, venskab og skønhed venter på os på alle de andre steder, vi har udvalgt til denne sommer, og vi er på vej.

Lys og kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Tak fordi du læser med
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En lille idé om at skrive om apple-pennen, der lod sig true til at dukke op og TV-tårnet, der overvældede både i budskab og æstetik, er blevet til me…Læs mere
Hvis Wenceslaus, Václau af Bøhmen er Den Gode Konge, er han som et tarotkort, den ultimative konge-symbol; den konge vi alle gerne vil have, måske de…Læs mere
Magnolierne blomstrer i Prag i april, mens vi besøger metronomet i Letna Park og opdager, hvordan følelsesliv og totalitært regime kan fortælle noget…Læs mere
Sankt Kristoffer, der bærer barnet over floden, minder mig dels om Kringsat af Fjender, hvor linjen: *som om vi bar et barn varsomt på armen* træder…Læs mere
Historien om en dør, som er historien om en mand, som forvandlede denne indsigt til en række forslag. « Hey, kan vi tale om det her? » En historie om…Læs mere
Flowet i at studere matematik med 120 km i timen og en historie om hvordan jeg mistede min far, og alligevel har ham med mig på Autobahn når vi ræser…Læs mere
Jeg sidder i min venindes sofa og ved, det er tid at drage videre. Jeg drikker kaffe, det er tidlig morgen. Hele huset som består af to familier og …Læs mere
I går spillede jeg GTA med min yngste søn. I forgårs talte jeg om psykopati med den ældste. De to ting har alting og ingenting med hinanden at gøre.…Læs mere
For første gang i mit liv, rammer jeg en mur af ægte stress. Problemer med at sove. Problemer med at huske. Problemer med humøret. Det er for meget.…Læs mere