I Helsingør bor der en del af min familie. Den eneste person, jeg kender derfra, er min mormors fars søster, som nu er 99 år gammel. For cirka ti år siden kontaktede hun sig mig ved en begravelse, præsenterede sig selv - da jeg aldrig havde mødt hende før - og spurgte om hun kunne indtage min bedstefars plads, da han aldrig havde været meget af en bedstefar, og nu var han jo alligevel død. På sin direkte måde sagde hun, at hun gerne ville være en oldefar for mine børn og glædede sig til at lære min familie at kende.
Så det gjorde vi. Vi adopterede hinanden og opbyggede hurtigt et familiemæssigt bånd, der aldrig havde eksisteret før. Jeg vidste ikke meget om min bedstefar, og jeg havde aldrig mødt nogen i min mors familie udover hendes bror og forældre, men jeg er blevet tæt knyttet til Else. I de sidste ti år har hun delt sine historier og visdom med os med smil, latter og en unik udstråling.
Det er noget særligt at tale med nogen, der har levet næsten hundrede år. De historier, hun kan fortælle, og perspektivet hun har, er bemærkelsesværdigt. Hun talte om stilheden fra gamle dage og hvor værdifuld den var. Hun taler om venlighed og forståelse og deler historier om sit eget liv, hvor temaet ofte er venlighed eller mangel på samme. Hun taler om nysgerrighed, hvordan den driver os alle, og hvordan børn bør have tillid til deres egen nysgerrighed. Hun talte om særlige minder, øjeblikke af enkel skønhed, der står klart i hendes hukommelse.
Hendes vigtigste råd, det eneste hun giver direkte, er at man ikke skal være bange. Hvis man ønsker at leve dette liv og nyde det, må man aldrig lade frygten overtage.
Interessant nok er det også en af mine vigtigste erkendelser fra Bibelen. Og det er en erfaring, jeg har testet grundigt. Det er også en af vores familieregler. Frygt har ingen plads i vores liv, undtagen som en advarsel. Hvis vi bliver bange og oplever frygt, skal vi lytte til den og forstå, hvor den kommer fra, og om den er relevant (ofte er den det ikke). Derefter kan vi lade frygten falde til ro og genoptage vores liv. Vi kan ikke handle eller arbejde ud fra frygt; vi må tage et øjeblik til at forstå og tackle frygten, før vi kan bevæge os fremad.
Jeg håber oprigtigt, at Else stadig er her, når vi vender tilbage næste sommer. Hun er et sandt lys i mit liv.
Lys og kærlighed
Cecilie Conrad
Tak fordi du læser med
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋
Kommentarer