Tilbage

Fem tyske indtryk: Fra atomkraft til autobahn

Cecilie Conrad·24/07-2012

Jeg er bange for Tyskland, det vil jeg godt indrømme. Så bange at hele to blogindlæg indledes med denne konstatering. Dels bilder jeg mig ind, at man skal overholde alle mulige regler, jeg ikke kender i Tyskland, og dels ved jeg intet om dette enorme naboland. Retså dårligt faktisk.

Vi kørte rigtig langt mandag d. 23. juli; vi har besluttet at afslutte vores store rejseoplevelse i det danske sommerland, i mine svigerforældres sommerhus i Odsherred. For at lande et velkendt sted og dermed dele det at vende hjem op i flere portioner. Vi har rejst længe nu, og det vil være overvældende at komme hjem.

IMG_4571

Atomkraftværker i Tyskland: En uventet bekymring

Det første er atomkraft. Vi kørte ind i Tyskland, og da vi besluttede at køre fra for at finde et hotel, mødte vi et A-kraftværk. Tror jeg. Egentlig kunne det jo også være noget andet, men det var i hvert fald enormt og enormt ucharmerende og ubehageligt, og man havde bare lyst til at køre 250 km væk hurtigst muligt.

Her må jeg så igen sande, at min uvidenhed er omfattende. Jeg véd faktisk ikke om de stadig har A-kraft i det her land. Var der egentlig ikke noget med at de lukkede kraftværkerne efter katastrofen i Japan?

Easygoing, sjov, hjælpsom og kreativ kvinde

IMG_1966

Vi drønede videre, fandt en afkørsel midt mellem to store byer, og fandt også et hotel. Bare et billigt ligegyldigt et i et industrikvarter. Vi tænker at køre videre i morgen. På hotellet arbejdede en kvinde, som på et eneste sekund forstod vores behov for mange senge i samme rum, og som derfor lod os nuppe en seng fra et andet værelse. Hun hjalp endda med at skille den ad og bære den ind i værelset.

Nu har vi væg til væg senge, og alle har sovet godt. Helt vidunderligt faktisk. Med rigtige dyner for første gang i 82 dage. Og en detalje: At gå i seng uden at skulle hiiiiiive lagner ud fra stramt pakket sengeredning, var en fornøjelse. Især for Liv som bare simpelthen ikke har lært at gøre det inden hun lægger sig, og derfor kæmper en træt og ulige kamp hver eneste aften.

Hotellet hedder noget i retning af Europarc og er lagt an på sådan nogen som os, der bare skal sove en spytklat fra autobahn. Værelserne koster 80 for et dobbeltværelse (m to senge forstås) og 90 for et med tre senge. Så den venlige dame forstod vores behov for at være sammen (hvilket ikke kan prissættes og er meget betydningsfuldt for vores familie, også når vi sover) OG sparede os for 70 Euro.

Nice. Som de unge ville have sagt.

Kvadratisk, praktisk, forbudt

tysk-graes

Dette kunne let være sket i Danmark også. Måske alle steder. Men kun i Tyskland sker det for Jesper. Bilder jeg mig ind. Min mand har en evne til at få lov til alting og til at lande på benene, hver gang han hopper kækt ud fra femte sal.

Her i industrizonen, hvor fabrikker og enorme forretninger blander sig med thai-massage og billig (og givetvis meget dårlig) mad, var der lige overfor hotellet en lille plet græs, som afgænsede en parkeringsplads. Velholdt, velklippet græs, små velholdte og velklippede hække, et pænt lige og nærmest rent træ. Dér satte Jesper sig og spillede lidt fodbold med de tre mindste børn, mens vi lige landede efter mange mange timer i bil.

Efter 7 minutter blev han vist bort af en venlig men bestemt sikkerhedsvagt, som forklarede at netop denne plet græs ikke var skabt til ophold.

Okay. Knapt så easygoing og hjælpsomt.

Hit and Run: GPS-fejltagelser og babytisseri i tyskland

Det her har intet med Tyskland at gøre, men er en sjov lille anekdote, og det skete i Tyskland. Vores GPSdame viste os først ind i et rækkehuskvarter, hvor hun mente, der var et hotel. Det var der tydeligt ikke. Til gengæld var der meget pænt, ens og skræmmende, sådan som relativt nye rækkehuskvarterer nu engang er - alle steder. Vi har set dem i alle landede, vi har været i - eller vent: Måske faktisk ikke i Holland.

Fjord vil jo helst ikke tisse i bleen, hvis han kan blive fri. Og han havde på dette tidspunkt i mere end 40 minutter sagt, at han skulle tisse. Så da vi satte ud for at finde hotellet, efter at have konstateret at damen tog fejl, stoppede vi lige ved en plet græs og tog ham ud og tisse. Babytis er vel ok på en græsplæne langs vejen. Fjord var utrolig glad og overskudsagtig, næsten festlig bagefter. Bleen var også tør, selv efter tre timer og en god lur. Han her utrolig den dreng.

Følte kun en anelse angst for tysk ordens-behov i denne anledning, og kørte vel vidende, at det jo ikke ER et problem at en baby på 6 måneder tisser lidt i noget græs.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133
Cecilie Conrad 

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Hjemmelavet vaniljesukker! Jeg kan ikke lide den der syntetiske vaniljesmag, der er i den konventionelle vaniljesukker, man kan købe. Og jeg kan …Læs mere
Her kommer noget af alt, hvad jeg ved om pandekager. Først og fremmest er pandekager en børnemenneskeret, så husk at bage pandekager rigtig ofte. Læs mere
Holder du børnefødselsdag for dit barn, for dine svigerforældre eller for dig selv? Her er en artikel om børnefødselsdagen, dens veje og vildveje, fo…Læs mere
Selvfølgelig er salatdressing-preferencer subjektive. Selvfølgelig. Og dog tager den her kejler hver eneste gang, den er bare SÅ god. Jeg kalder den …Læs mere
Oplev glæden ved hjemmebagte, økologiske fuldkorns-æbleskiver. Denne opskrift giver et sundere twist på juleklassikeren, perfekt til hyggelige vinter…Læs mere
Går børnene ikke i skole? Jamen har de så nogen at lege med, og hvad så med det sociale? Det er et af spørgsmål vi som forældre til hjemmebørn møder …Læs mere
Oplev en fredagsmenu, der har noget for alle i familien. Fra en hjertevarm vegetarisk curry til frisk råkost og hjemmebagt brød. Læs mere og få inspi…Læs mere
Læs med, hvis du vil vide, hvorfor du godt gider købe de der hvide stiftplader og alle de små plasticperler til støvsugeren, hvordan du får det til a…Læs mere
En artikel om hjemmelivets praktiske opgaver, hvordan jeg mener, det er vigtigt at finde en balance, alle - alle - i familien kan leve med. Om at vær…Læs mere