Tilbage

Hotel den nye verden: En familievenlig hippie oase uden for Paris

Cecilie Conrad·23/07-2012

Hotel den nye verden: Flower Power og familiens varme - Om at køre langt og holde fanen højt!

I går kørte vi mere end 500 km i den rigtige retning hjemad. Efter andet motorvejsstop, kørte vi fra for at finde et hotel. Der var en del skrigeri, og vi havde ikke spist rigtig mad længe (håndholdt bliver til sidst for lidt), så stemningen endte med at være noget presset. Men ikke dårlig. Vi er gode til at blive ved med at tro på, at vejen for os er den rigtige vej, og vi er også gode til at stoppe op de rigtige steder.

Denne gang endte det, efter en del roden rundt (dog i den rigtige retning), med et hotel der hedder Hotel den nye verden - på Fransk forstås. GPSen påstod først at det lå på en kornmark, der tydeligt var meget en mark uden huse, men dernæst fandt vi det lige ved en tog-station.

Sted at sove, tjek; noget at spise, tjek

Vi fik nogle værelser, og kørte direkte videre ud for at spise noget. I Frankrig holder de virkelig hviledagen hellig (det kunne vi lære noget af allesammen), så søndag er ALT lukket. Også restaurenterne. Selv 50 km fra verdens nok mest berømte turist-attraktion. Så den kønne unge pige i receptionen anbefalede os at køre til McDonnalds, som garanteret var åben.

Heldigvis fandt vi noget andet, en belgisk kæde-restaurent, som havde moules-frites som søndagsmenu, og både kylling m ris til daddy og laks med grønne bønner til Liv - så dét var helt perfekt. Storm og Silke spiser ikke rigtig noget sådan et sted, men de havde glæde af hoppeborgen og lege-rummet. Og de belgiske vafler til dessert.

En flower-power-drøm come true

IMG_1944

Nu har vi så sovet på hotellet, som simpelthen er totalt fantastisk, og vi har bestilt en nat mere og sagt ja tak til at spise dagens menu på hotellet i aften. Vi trænger til at slappe af nu, efter mange timer på motorvej. Det kan ikke blive mere end det, da de har fuldt booket i morgen aften. Men det vil også være nok, det vil være helt perfekt.

Familien her kunne på mange måder have været os; det er nogle gamle hippier på den helt gode måde. Bag hotellet er en hyggelig have, hvor ungerne lige nu leger med sæbebobler, mens faderen reparerer vores gamle klapvogn, som er totalt ved at brase sammen. Jesper sidder under et træ med Fjord. Der er gamle biler, de er ved at reparere, og en ægte 70'er bil i to brune nuancer, som da ganske rigtigt har turet rundt i da deres nu voksne børn var små. Og der er tomater, potteplanter, en gammel kat og en uuuuuu-trolig sød lille hundehvalp.

Børnene arbejder på hotellet, de er søde og kønne, taler både fransk og engelsk, er hjælpsomme og venlige. I tyverne, vil jeg tro. Og bedstemor sidder med ved morgenbordet, er meget gammel og klar i hovedet - om end jeg ikke helt forstod detaljer i, hvad hun fortalte mig om hvordan det var at passe små babyer under krigen. Men det er nok mere mine evner på fransk, end hendes åndsevner, der lader noget tilbage at ønske. Jeg tror, der er en spændende historie dér. Det er tydeligt en vidunderlig familie, hvor de taler pænt og respektfuldt til hinanden, kan lide at være sammen, elsker at rejse og hvor de passer på hinanden. Og så har de realiseret drømmen om et lille hotel udenfor Paris, så ungerne kan studere. Fantastisk.

Moderen er et sludrechatol og har allerede fortalt en hel masse om deres liv og deres rejser.

Lidt hotel-anmeldelse

Stedet er et et-stjernet hotel, hvor der er lidt muggent i hjørnerne og toiletterne stopper let, men det er super-charmerende. Stilen er kaotisk og dejlig, mange ting er fra 1969, der er kurvemøbler, pynt af glas og bambus, uendelig mange bøger og blade til rådighed, god stemning, voksduge, kaffe ad libitum til morgenmaden som varer til klokken tolv, og hvor man bliver inviteret til at blive hængende i ude-stuen, så børnene kan tegne videre og man kan nå sin syvende kop morgenkaffe.

På morgenbuffeten er der lune croissanter og flaske-varmer, elkoger så man kan lave sin the som man vil, kedelig ost og ikke mindre end 12 forskellige slags marmelade, samt nuetalla og honning. Frugt, yoghurt, cornflakes, kold mælk, appelsinjuice. Ristet brød, varm kakao. Der var med andre ord alt andet end havregryn, som vi så selv tog med; det har vi lært nu - det spiser vores børn med stor glæde.

Man kunne blive i 20 år, men vi nøjs med halvandet døgn

Haven bagved er hyggelig og børnene blev inviteret til at være med til at vande blomster; altid et scoop. Også kaotisk og hyggeligt. Det er virkelig et dejligt flipper-sted, vi har fundet, og vi har simpelthen bestilt aftensmad på hotellet i aften for første gang på hele rejsen, for nu skal vi ganske enkelt slappe af.

Vi vil gerne gå en tur i parken og se på den lille sø, men er nødt til at køre til et storcenter først, fordi alt har lukket i den lille by, og vi trænger til frokost, en pakke babymos, nogle rammer danskvand og lakrids. Især frokost. Og i morgen sætter vi så kursen videre hjemad, når vi har hængt ud og spist morgenmad til klokken tolv.

Meget høj himmel-blå vurdering af dette sted; kan også anbefales, hvis man vil besøge Paris, da toget går lige på den anden siden af gaden. Det kan højst tage en time ind til Byernes By. 

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133
Cecilie Conrad 

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

At trives er en kompleks sag. Menneskets natur, vores fejl og sårbarheder vil komme frem i enhver sammenhæng, hvor vi udfolder os, også i denne samme…Læs mere
Det virker som om, huslige evner og opgaver værdsættes ekstremt lavt i vores kultur, som om det bare er et vedligeholdelsesarbejde, der skal klares s…Læs mere
Dette er en sand rejseblog. Den handler om steder, vi var, ting der skete, mennesker, vi mødte. Det er også en tekst om sandhed, om virkeligheder. I …Læs mere
Historien om en rejse gennem Europa og de refleksioner om velstand, eksistens og væren, den bragte med sig. Læs om at være super rig, om at turde væl…Læs mere
Blænder vi os selv med hjemmefølelse, bliver vores store huse og trygge senge en begrænsning i stedet for en base, er forestillingen om at høre til e…Læs mere
En refleksion over tilliden, troen og frygten, udfoldet mens solen står op, fire dage inde i den store rejse i den lille bus. Læs mere
Et indblik i tankerne, som de udfolder sig nu, hvor vi netop er flyttet ind i bussen igen og endnu engang har indset, at planer skal skrives med blya…Læs mere
Selvom vi stadig er i Danmark, er vores rejse begyndt, både den indre og den ydre. Læs om virkeligheden, hverdagen, udfordringerne og glæden. Læs mere
Et indblik i den indre og ydre rejse, i det vi lærer og det, som forvandles, mens vi forlader livet i København og sætter ud på et års rejse i Europa…Læs mere