Tilbage

Vores sommer som sigøjnere: 100 dages roadtrip på Europas veje

Cecilie Conrad·19/04-2012

"Det er da meget spelt-agtigt, sådan at trække stikket ud i tre måneder", sagde min smukke og ikke mindst kloge kusine Anna Helqvist. Og opfordrede mig dermed til at skrive noget om det på min blog. Så hermed:

Om ganske kort tid trækker vi stikket ud i tre måneder. Vi pakker bilen og kører ud i Europa hen over hele sommeren. Målet er at nå Gibraltar, inden vi vender om og rejser nordpå igen. Da vi har så god tid, er det planen at gøre det så planløst som muligt, bare ud i det blå. Læs med på vores roadtrip her og følg med i vores sigøjneragtige sommer.

Det lyder jo fantastisk skønt, og alle mennesker siger til os, at dét er da bare en drøm. Og det er det også. Om end nogle gange en temmelig skræmmende drøm. Vi skal være væk i tre måneder med fire børn, køre gennem bjerge, i vanvittig varme, gennem store byer, på små veje hvor man er væk, og store motorveje, hvor man ville ønske, man var det. Det føles lidt som at få en utrolig gave, men også som at stå ved en afgrund og prøve om man tør kaste sig ud over den.

bil-familie

"Jeg ved faktisk ikke, hvorfor vi gør det her", sagde min kloge mand senere samme dag. Men det ved jeg: Vi gør det under vores årstema 'Lys og Luft'.

Vi gør det som en mental udrensning, for at lære os selv og vores utrolige tilværelse at kende.

Vi gør det for at opleve hinanden og os selv. For at lære, at vi godt kan leve uden sim-kort, internet, kulsyrepatroner, espressokaffe, kyllingepølser fra netto og urtekrams peanutbutter (eneste brand Storm officielt kan lide). Uden sofa, brændeovn og samtalekøkken.

Men også for at lære, hvilke dele af vores dejlige liv herhjemme, vi virkelig elsker og hvilke dele der er ligegyldige og floromvundne - om nogen. Vi gør det for at få lys og luft i vores eksistens.

Læs alle artiklerne Om vores sommer som sigøjnere!

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En lille idé om at skrive om apple-pennen, der lod sig true til at dukke op og TV-tårnet, der overvældede både i budskab og æstetik, er blevet til me…Læs mere
Hvis Wenceslaus, Václau af Bøhmen er Den Gode Konge, er han som et tarotkort, den ultimative konge-symbol; den konge vi alle gerne vil have, måske de…Læs mere
Magnolierne blomstrer i Prag i april, mens vi besøger metronomet i Letna Park og opdager, hvordan følelsesliv og totalitært regime kan fortælle noget…Læs mere
Sankt Kristoffer, der bærer barnet over floden, minder mig dels om Kringsat af Fjender, hvor linjen: *som om vi bar et barn varsomt på armen* træder…Læs mere
Historien om en dør, som er historien om en mand, som forvandlede denne indsigt til en række forslag. « Hey, kan vi tale om det her? » En historie om…Læs mere
Flowet i at studere matematik med 120 km i timen og en historie om hvordan jeg mistede min far, og alligevel har ham med mig på Autobahn når vi ræser…Læs mere
En morgen i en sofa tænkte jeg lidt over, hvad der lige skete, da tre af mine børn pludselig kastede sig ind i skolesystemet på en og samme gang. Er …Læs mere
Der er uendeligt meget mere at sige om rejsen frem til at spille GTA, om at være i verden, om unschooling og gaming. Så det er vel bare at klø på. Sl…Læs mere
Min ældste datter sagde, mens vi sad på hug i sandet og så på den sfæriske røde akvarel på himlen: Måske er det slet ikke meningen at man skal forstå…Læs mere