Møns Klint. Storslået natur. Vidunderlig eftermiddag. Fortryllende virkelighed. Tag med på en lille tur i naturen på kun tre kilometer. Men hvilke tre kilometer. Fuldstændig enestående, centimeter for centimeter.
Afsted på eventyr. Hvad mon venter forneden?
For at opleve Møns klint skal man enten komme fra havet eller klare de tusind trins strabadser. Vi valgte det sidste. Da vi ikke sejler selv, ville det andet have været for kompliceret. Så vi parkerede i skyggen, legede lidt på legepladsen, pakkede vand og kiks og begyndte nedstigningen af de mange trapper. Allerede her er det overvældende, fordi skoven som beklæder skrænten, er virkelig smuk, og trapperne uendelig mange, til tider stejle, oplevelsen af kilderne der løber nedad, så fin og rensende. Der er trapper og trapper og trapper.
Der løber små kilder ned af klinten - smag på vandet - så rent og skønt
Næsten nede løber kilden ind under trappekonstruktionen og man kan køle hænderne og få en sjat helt rent og skønt koldt vand. Det er en stor naturoplevelse med et sådant vandfald, hvor ydmygt det end er i omfang. Bøgeskoven tynder ud til sidst og vi kommer ned på den stenede strand.
Der er jo ikke rigtig noget at sige, som billeder ikke siger mange gang bedre. Om lyset. Om skønheden. Om de særprægede klippeformationer og deres skarpe hvide måde at folde sig rundt i sommerlyset. Så jeg siger noget andet end det, man kan se.
Møns Klint - et magisk sted
Vi gik til højre og gik et par kilometer ned ad stranden til næste trappe. Og det var en vidunderlig tur med mange mange oplevelser. Man går på store sten og vådt kridt og tørt kridt. Den første kilde er den største og dér er der let at drikke. Det nytter selvfølgelig ikke, jeg beskriver kystlinien for meget, for nye skred opstår jævnligt, og stranden forandrer sig hele tiden. Vi oplevede både kilderne, et sted med et nylig stort skred. Et træ, man kan klatre i helt ude ved vandet. Et lille sted med sandstrand (hvor vi badede). En stor klump jord at pille i stykker. En meget stor næsten bort-rådnet fisk. Svalerne som bor inde i klippen, og vi så også træet, hvor vandrefalken har sin rede.
At kigge efter vættelys
Der var langt at gå og vi blev trætte. Ingen mobil-dækning, ingen kort, andet end folderens fysiske og gammeldags kort. Kan anbefales af samme grund. Hver gang vi kom om et hjørne var det overvældende. Formationen af klipperne, oplevelsen af, hvordan gletcherne har skubbet rundt med enorme masser, så hvad der engang var vandret nu er en bue. Kalken skyller ud i det ellers fuldkomment blå blå hav og ser grumset ud i det vand, der er nærmestkysten. Mest, selvfølgelig dér, hvor skredet er nyligt. Ved kilderne er kridtet vådt og lidt glat at gå på, men ikke umuligt. Bare lidt fedtet.
Vi holdt en lang pause. Rigtig lang. Fandt et forstenet søpindsvin og nogle andre fossiler. Gloede ud over vandet og studerede sejlskibene og lystbådene og fuglene. Mediterede og soppede lidt. Kastede sten i vandet. Drak vand. Hunden fik en god lur.
Vi finder vættelys
Rundt om næste hjørne var den næste trappe og vi gik op. Eller. Storm og Silke på syv og fire løb op. Fjord på halvandet ville helst gå selv, og blev kun båret ganske lidt af far. Jeg halsede af sted efter de to S'er med rystende knæ og en også træt hund.
Der er VILDT mange trin op ad den trappe. For oven ligger en strålende smuk bøgeskov med de karakterisiske buede stammer, og det uendelige grønne som man kun virkelig har oplevet, når man har oplevet en bøgeskov i solskin.
At klare trappen helt selv er en stor bedrift
Vi mødte bænkebidere og mærkelige biller, sommerfuglelarver og fuglefløjt. Terrænet er vildt, med trapper, skrænter, trærødder. Der er jo lige så langt tilbage, så vi måtte kæmpe lidt for det. Op og ned og rundt. Fjord og Silke holdt i hånd. Silke ville hellere løbe med Storm, så det var ikke hele tiden let for mindstemanden. Men det er jo vores personlige historie. Men det er en rigtig dejlig skov. Turen ender luksusagtigt på en gangbro, som vel måske bruges til at køre kørestole og barnevogne ud til første udsigtspunkt, hvor man tilnærmelsesvis kan se klinten.
Hvad kan vi lære? Gå ned ad trappen. Der er ikke meget ved Møns Klint, hvis man ikke går ned på stranden. Overvind trætheden. Der er ikke meget ved en tur, hvor man går frem og tilbage. Det er altså sjove at gå rundt. Og så går man jo glip af skoven, hvis man blot går et stykke ned ad stranden og vender om. Hav god tid. Det er vel det, det handler om.
Ved parkeringspladsen, og før man når til trappen, frister museet: Geocenter Møns Klint er et vidunder af et formidlende museum, og kan klart anbefales. Men altså: Vi var rigtig glade for at have sat en dag af til hver: En i naturen. En på museet. No rush. Bare stille og rolig ferie med plads til at fordøje alle oplevelser. Og skal man vælge, skal man vælge naturen. Det var enestående. På niveau med de store grotter, vi har oplevet.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Se flere billeder fra dagen her
Et træ der er faldet ned fra klinten er nu et dejligt legestativ
På opdagelse sammen
Resterne af en død fugl
Kære mariehøne - Flyv op til vorherre og bed om godt vejr.
Der ledes efter forsteninger
Stærke og sjove
Kætligheden - altid kærligheden
Møns Klint giver lyst til ro og meditation
Vandet og lyset
Klinten er smuk tæt på, men majestætisk set på afstand
Praktisk info: På youtube kan man finde film fra national geographic om kridttiden og urtidshavet og dino-fund, hvis man eksempelvis søger på Sea Monsters. Jeg vil helst ikke gengive dem på sitet her, da jeg ikke helt ved om der er tale om lovlige uploads. Man kan også finde en lille Claus Meyer film om Møn, som fortæller lidt og en vistnok fra Visit Denmark som fortæller noget andet - om øen, herunder klinten.
Skov og naturstyrelsen har en fin folder, man kan downloade og printe, hvis man vil i forkøbet. Den findes også gratis på stedet.
Desuden findes udgivelsen / sitetjordihovedet.dk som formidler geologi med udgangspunkt i danske geologiske interesseområder, herunder Møns Klint. Det er udmærket materiale, vi er slet ikke færdige med det i vores familie. Endnu.
Kommentarer