I går var jeg i et supermarked uden grønsager. Target. Indrømmet er det et stort supermarked der sælger mange andre slags ting end mad: Tøj og små-møbler og legetøj og elektronik og alle mulige andre ting og sager. Men de sælger faktisk også mad. Jeg var gennem madafdelingen fire eller fem gange i min jagt på sweetpotato og capsicum til en suppe og lærte at det findes: Et supermarked uden en afdeling for frisk frugt og friske grønsager. Det er for mig et supermarked uden mad. Jeg havde hørt om det, og jeg havde også set andre supermarkeder i USA med enorme mængder alt muligt og et utrolig lille område med rigtig mad, altså friske produkter. I går var første gang jeg oplevede det frugt og grønsagsfrie supermarked. Ikke engang en banan. Nothing.
Well. There is a first time for everything.
Indrømmet havde jeg lige været i et andet supermarked, som jeg gav op på, fordi frugt og grønsager var gamle, mange af dem decideret mugne. Så man kan måske godt forstå Targets beslutning. Der er jo ingen grund til at have noget til salg som ingen køber og som bliver for gammelt ret hurtigt.
På vejen mellem de to så jeg en canadagås.
USA er et mærkeligt land som jeg har set meget lidt af. Central Valleys Fresno var en overraskende konstruktion: Disse store veje med store biler som førte de ofte meget store mennesker frem og tilbage mellem deres hjem og de store parkeringspladser omkranset af butikker. Køre til zoner med butikker og fastfoodrestauranter, nogle gange rigtige restauranter, altid en Starbucks.
I går gik jeg diagonalt over en intersection mellem to sådanne parkeringspladser omkranset af butikker. I det land jeg kommer fra findes nogle ganske få af sådanne steder. Jeg synes de er lidt uhyggelige. I USA er de alle steder, det er som om de er prikkerne mellem stregerne på en meget retvinklet prik-til-prik opgave i en børne-underholdnings-bog til bagsædet af bilen når man kører på sommerferie.
Diagonalt over vejene gik jeg fra supermarkedet med de rådne grønsager til supermarkedet uden grønsager overhovedet, og dér i græsset ved siden af fortovet som ingen går på (hverken græsset eller fortovet) stod en canadagås og nød livet. Hang ud og spiste græs. Og solen var smuk i sin kurs på vej ned, luften lun og livet egentlig ret godt.
Jeg har set Canadagæs i København. Jeg har aldrig været i Canada. There is a first time for everything. Der er eventyr i oplevelsen af layoutet af USA og i en lille vandring på et ensomt fortorv.
Jeg kørte tilbage i min venindes mands luksusbil, som han overvældende kærligt har lånt os. Os der bare pludselig kom væltende en tirsdag og blev hængende i over en uge. What a sweet ride, honestly. Jeg glæder mig til jeg kan købe min egen Tesla. Men indtil da er det fuldt ud tilstrækkeligt at køre i min vens. Overvældet over fraværet af rigtig mad kom jeg hjem uden havregryn og toiletpapir, som de faktisk HAR til salg i Target.
Jeg glæder mig faktisk mere til at komme tilbage til Europa og min egen bil, min crazy ombyggede Mercedes Sprinter, som er fundamentet for mit nomadiske liv. Vores amerikanske eventyr lakker mod enden: Fire måneder i Mexico og tre i USA og jeg har ikke fortalt en eneste historie på bloggen. Får med jævne mellemrum lyst til at begynde igen at dele rejsefortællingerne. Men giver det mening? For andre end mig? At fortælle om alt det, der sker og skete i rejselivet?
Jeg har ikke tænkt mig at fælde domme over udvalget i supermarkedet eller placeringen af Canadagæs på mit indre kort. Livet er overvældende og mærkeligt og smukt. I al sin herlighed, i al sin mystiskhed.
Hvad har du oplevet for nylig, som var overraskende, herligt, mystisk og ikonisk på en og samme gang?
Eller har du måske, som mig, fået bekræftet en fordom i stedet for aflivet en?
Kommentarer