Jeg har unschoolet mine børn i et halvt år. Eller, det vil sige, jeg har teknisk set kun min ældste dreng i hjemmeskole. Den yngste bliver hjemmepasset. Men hvornår begynder en unschoolingproces egentlig? Hvornår starter den selvstyrede læring som vi forbinder med unschooling?
Et af de emner, der har fyldt rigtig meget for mig, er ensomhed. For hvor finder vi – eller måske rettere sagt jeg – et socialt fællesskab, når man er en del af en voksende men dog stadig lille gruppe af mennesker i Danmark? Jeg er et socialt menneske. Jeg trives i andres selskab. Eller, hvis jeg nu skal være helt ærlig, hvilket er en af grundpillerne i mit forældreskab, så trives jeg i nogle menneskers selskab.
Vi er på mange måder blevet socialiseret til at opsøge gruppen, opsøge selskab, undgå ensomhed og selvværen. Og det er jo ganske fint, hvis vi rent faktisk ægte trives i sådan en konstellation. Men for de fleste er det også rigtig rart og sundt at være i eget selskab. Det kan være helt angstprovokerende for nogle, når stilheden fylder og vi ikke kan fylde rummet med andre menneskers tilstedevær.
For at vende tilbage til unschooling, så har mine børn helt anderledes behov for at være sociale. For det første giver og får de helt utroligt meget af hinanden. Meget mere end vi er skolet til at tro at en på 6 og en på 2 år kan få. For de kan forskellige ting, de ved forskellige ting og forstår på forskellige niveauer. Så når de leger helt vildt godt sammen, må det være noget mere, der vokser frem. Ofte vokser de gode lege frem når jeg ikke er i rummet med dem. Det helt ustyrede, ukontrollerede leg, hvor intentioner og blik for læring er fraværende.
Så hvem er det egentlig, der har hvilke behov for at være sociale på hvilke måder?
Jeg tror en vigtig øvelse som forældre, der begiver sig ud i en proces der omhandler unschooling er, at slippe de forestillinger vi har inden i os om hvordan et børneliv er socialt. I stedet kan det være fantastisk lærerigt at kigge på og observere, hvordan et frit liv udfolder sig. Jeg ved ikke bedre end mine børn. Jeg ved måske mere om mange ting, men det er noget ganske andet.
- Anna Vestlev Sandfeld
Comments