🎙️Du kan se episoden herover. Lytte til den i vores player, eller nyde den hvor du end finder dine podcast-episoder
☕ Har du lyst til at støtte os?
Vi bruger ikke annoncen, så hvis du kan lide hvad du hører og gerne vil støtte podcasten, så er du meget velkommen til at købe os en kop kaffe - på Buy Us a Coffee
✏️ Om episoden
Anna og Cecilie taler om, hvad det kræver at være klar til unschooling – ikke fagligt, men personligt. Samtalen handler om det indre arbejde: at give slip på idéen om curriculum, at følge barnets interesse uden at overtage den, og at skelne mellem egne behov og barnets. De taler om værdier, principper og hvornår regler giver mening – og hvornår de bare er vaner fra ens egen opvækst.
🗓️ Optaget 23. Februar, 2026
Transcript af episoden
Genereret automatisk - så der er sikkert masser af fjollede fejl :)
Cecilie Conrad: 00:00
Jo sige velkommen til unschooling for begyndere som vores podcast i hvert fald første sæson hedder Jesper kom jo, min mand, med det meget udmærkede indvending, at det kunne godt være, at ikke blev ved med at være begyndere, men vi godt kunne blive ved med at snakke om unschooling. Så jeg siger velkommen til Unschooling for Begyndere, sæson 1, episode 3, tror jeg, vi er i gang med at optage. Og jeg er jo Cecilie Conrad, Cecilie Vestlev i landet, tidligere Speltmor, unschooler gennem rigtig mange år. Og jeg har sammen med mig min co-host Anna.
Anna Vestlev Sandfeld: 00:35
Ja,
Cecilie Conrad: 00:35
Vestlev Sandfeld, som er min kusine, og Anna er nybegynder i unschooling, men hun har sådan et cheat sheet, at hun jo er min kusine og passer mine børn, og har været udsat for at kende unschoolere i rigtig mange år. Men nu står Anna i den situation, siger bare lige i recap for dem, der ikke har hørt episode 1 og 2, at nu skal hun i gang selv, fordi hendes ældste barn har nået den alder vi i Danmark kalder skolealderen, nemlig 6 år. Så nu er det, at det ligesom kommer ind under huden og begynder at krasse det der med, hvad det vil sige ikke at sende sine børn i skole. Havde du været fransk hvor havde du jo været i gang i 3 år nu? Ja. Vi kalder det skole når børnene er 3, ikke?
Anna Vestlev Sandfeld: 01:16
Jo
Cecilie Conrad: 01:16
jo. Der kalder vi det skole når børnene er 6. Så nu begynder det at være sådan, at nu gør jeg noget andet end de andre på en vildere måde end at bare passe et børnehavebarn hjemme. Og nu vælger jeg så også at lade være med at skole mit barn derhjemme Så det er sådan vildere på en vildere måde
Anna Vestlev Sandfeld: 01:37
så
Cecilie Conrad: 01:37
det tænkte vi vi kunne snakke lidt om mens det sådan er lige op under neglene på dig og så kunne vi spejle det på sådan en rejse ud af det efter rigtig mange år inden i det hvad det nogensinde kommer ud af det ved jeg ikke og det spændende det er dels hvad vi strikker det gør vi hver gang vi strikker man kan ikke se det så meget men jeg har det og vi strikker faktisk det samme og måske er det også lidt noget med fordi vi skal koncentrere så jeg strikker også strømper med det garn som vi lige nu har i netto til 14,5 tror jeg det koster
Anna Vestlev Sandfeld: 02:14
for
Cecilie Conrad: 02:14
rigtig strømpegarn så jeg har hårdet lidt og så kan man strikke sådan nogle du behøver ikke tænke strømper mens man laver alle mulige ting det der også er sjovt det er at vi sidder ca. 300 meter fra hinanden ja gør vi På et gård uden for København. Men man kan jo ikke sidde i samme rum, hvis man skal optage på video.
Anna Vestlev Sandfeld: 02:36
Nej.
Cecilie Conrad: 02:37
Selvom vi sammen har været sammen de sidste to døgn, så gør vi på den her. Ja, sådan er det. I strikker strømper. I sidder 300 meter fra hinanden. Det er lige begyndt at tø. Og hvad skal vi snakke om i dag, Anna?
Anna Vestlev Sandfeld: 02:51
Jeg har været lidt i tvivl faktisk om, hvad der fyldte mest. Nu har jeg heller ikke mine noter med fra sidste gang. Men noget, der har rumsteret i min
Anna Vestlev Sandfeld: 02:56
hjerne, det har været noget omkring
Anna Vestlev Sandfeld: 03:03
historien Og jeg ved ikke helt, hvordan det kan give mening at snakke om. Men jeg tror, det er dermed, at vi har den der fælles historie os to. Men vi har jo også en fælles bedstemor. Som også har... Til dels gjort sig i noget hjemmeskole. Og der er et eller andet med det der med at stå på skuldrene af nogle andre, som er sådan lidt interessant, synes jeg. Og det tror jeg er noget af det, der kan være skræmmende og intimiderende når man kaster sig ud i det her. Hvad er det, man stiller sig på skuldrene af? Og hvordan har andre gjort? Og hvordan gør man det selv? Og gør man det så rigtigt? Og hele den der overvejelse.
Cecilie Conrad: 03:52
Ja. Det kunne måske også være noget med, hvornår står man på skuldrene af nogen, og hvornår bryder man med noget. Nu kan jeg jo ikke huske, hvad vi talte om sidst fordi i princippet taler vi sammen cirka hver tredje uge, og det er jo tre måneder siden det sidste var, at vi gav os tid til det her. Men talte vi lidt om frygt, talte vi lidt om det der med social identitet og det der med at være anderledes og sådan noget, så på den måde er det jo spændende at stille sig i sådan en, lad os spejle det i, hvordan er vi det samme som vores fælles formoder, og hvordan er vi det samme som en kultur, vi er rundet af, og hvordan står vi på skuldrene, står du på skuldrene af mig, jeg står jo også på skuldrene af dig, kan man sige, ikke? Og hvornår gør vi det ikke?
Anna Vestlev Sandfeld: 04:43
Ja, jamen det er lidt det, også fordi det vi kommer af i det hele taget som mennesker, tænker jeg er med til at forme den måde vi gør ting på, både i det som vi fastholder men også der hvor vi bryder ud af noget, og det synes jeg jo altid er sådan lidt spændende, hvad er det der ligesom trækker os i den ene eller den anden retning.
Cecilie Conrad: 05:08
Man kan sige noget af det, der er distinkt for mennesker, og også visse andre dyr. Jeg gider ikke den der diskussion af, hvorfor vi er noget særligt det. Men noget, der er distinkt for os, og fylder meget for mennesker, det er, at vi giver videre til vores børn det, vi kan og det, vi ved. Og det gør vi både til vores egne børn men også til vores kulturs børn Man kan lære noget af nogle andre, og fordi vi kan skrive, og nu også har internettet, som jo faktisk er en game changer vi kan lave videoer af ting og dele med hinanden, så kan vi også give videre til andre generationer noget, vi ved. Jeg kan sidde og læse Marcus Aurelius, og lære noget af en romersk krigsfører om mindset imod ven. Så vi kan ligesom lære af hinanden. Og jeg kan i hvert fald mærke, At det er en stor del af det at være mor og også at være et eller andet jeg for eksempel måster til dine børn at give dem det jeg kan og ved ikke nødvendigvis mine værdier men bare sådan prøv at se her bruger man en drømmestorpe sok eller svamp eller vi sidder og bruger en symaskine i morges din søn og jeg og lavede zigzag og snakkede om læsestof og sådan noget og jeg kan mærke at det er en del af omsorgen, det er en del af opgaven det er en del af kærlighedsprojektet det er at have børn både mine egne og dem der er omkring mig og jeg kan også mærke at det er en del af at det menneskeheden på en eller anden måde er at overtage noget som nogle andre vidste Og det kan så strække sig helt vildt ud, fordi vi kan skrive ting ned.
Anna Vestlev Sandfeld: 07:09
Og nu
Cecilie Conrad: 07:10
kan jeg også lære, hvordan jeg reparerer en lynlås det er mit yndlingseksempel, fordi vi har YouTube. Så pludselig kan jeg lære ting, som jeg, da jeg var barn, kun kunne lære, hvis jeg mødte nogen, der kunne, som havde en ydelagt lynlås og det rigtige værktøj med den dag. Det var ikke nok, de sagde, at jeg kan reparere lynlåse, fordi det kunne jeg ikke lære det af. Jeg var nødt til at se det, og det kunne man ikke. Så der er enormt mange ting, som man ikke kunne lære, da jeg var barn. Det er meget nemt at lære i dag. Det er bare en korte del af os, det er det, jeg prøver at sige, som mennesker, og i den der kernerrelation med forældreskabet.
Anna Vestlev Sandfeld: 07:45
Ja, og der er jo hele det der i forhold til at hjemmeskole eller unschoole tilgangen, at det er en
Anna Vestlev Sandfeld: 07:54
At man jo netop gør det ud fra sin egen
Anna Vestlev Sandfeld: 08:02
person og den historie man har med sig. Man gør det jo ikke ud fra sådan en professionalisme eller sådan det her skal vi gøre på en bestemt måde. Det er jo også lidt det der med, at vi jo er sådan ægte autentiske mennesker i det. Det var også noget af det, vi snakkede om sidste gang, tror jeg. Og der tror jeg bare, at det der med, hvordan vi er formet, er jo også vigtigt at være opmærksom på i den proces, tænker jeg.
Cecilie Conrad: 08:36
jo spændende at tænke over forholdet mellem idéen om et curriculum, sådan et one size fits all curriculum. Og så det som er kernen i en af kernerne. Det jeg hellere sige. I ideen om unschooling, nemlig at det er relationen der bærer det, og at man kan bedst lære ting. I det omfang unschooling overhovedet handler om læring, så kan man bedst lære ting i en omsorgsfuld relation, på det fundament, at man står sammen med nogen, og udforsker det sammen og lærer det af nogen, man kender, og man får lov at stille nogle spørgsmål i en relation, hvor man er tryg på en eller anden måde.
Anna Vestlev Sandfeld: 09:24
Ja men det var også det, jeg skulle til at sige trygheden. Og tænker også, at det er det der med, at det netop ikke handler om, at man har en hel masse viden om alt muligt forskelligt, men at vi har jo de ressourcer vi har til rådighed, og det stiller selvfølgelig nogle krav. Til mig at jeg kan finde ud af Hvis Tyge han interesserer sig for et eller andet bestemt Så er jeg jo også nødt til at hjælpe ham med at finde ud af Hvordan kan vi undersøge noget mere om den her interesse Der er jo nogle værktøjer i dag som gør det ret nemt Altså med internet og AIs og sådan Men det er ikke et krav og jeg ved en hel masse på forhånd Og det er måske endda blevet endnu nemmere End
Cecilie Conrad: 10:08
det
Anna Vestlev Sandfeld: 10:10
har været tidligere Hvor jeg tænker da du startede ud Der var det jo en anden opgave i hvert fald
Cecilie Conrad: 10:17
Ej vi havde også internet for 15 år siden Jo
Anna Vestlev Sandfeld: 10:20
jo men det var jo på en anden måde tænker jeg Altså det ved jeg ikke
Cecilie Conrad: 10:25
Jeg tror ikke at adgangen til information har ændret sig Nej Egentlig Altså vi har det her AI fænomen Men det er ikke en game changer især I forhold til mindre børn Ehm Jeg vil mene, at jeg også godt kunne google mig ud af de fleste ting og finde videoer og hjemmesider og Wikipedia-posts og alt muligt andet, da børnene var små Jeg tror ikke, det har egentlig ændret sig så meget. Jeg synes, det, der er spændende, er at tænke på, at du siger, at hvis ty interesserer sig for et eller andet, så er det din opgave at hjælpe ham med at kunne udforske det og se, om det er noget, du ikke selv ved noget om. Og det har det jo alle tider været, og det vil der også være uden internettet.
Anna Vestlev Sandfeld: 11:09
Ja. Det,
Cecilie Conrad: 11:10
der er, det er jo, at du lader tyge. Til at stafette den. Du siger ikke, at nu er du seks år, og du skal lære alfabetet, eller
Anna Vestlev Sandfeld: 11:20
nu
Cecilie Conrad: 11:20
er du ti år, og burde kunne regne med brøk, eller jeg ved ikke hvornår man lærer brøkregning i skolen. Men ligesom lad det være styret af, at han siger at han vil noget, og så kan I også være sammen om ikke at vide det, og være sammen om at interessere jer for det, og I kan også være sammen om, at du ikke interesserer dig for det, men du vil godt hjælpe i det omfang, du kan,
Anna Vestlev Sandfeld: 11:42
ved
Cecilie Conrad: 11:43
at finde en bog, eller en ressource på en eller anden måde. Og du kan også nå nogle gange at komme til kort, og sige, at her kan jeg simpelthen ikke bringe mig selv til at interessere mig for, og må prøve at se, om vi kan finde nogen, der kan tage på den tur med dig, fordi jeg kan ikke.
Anna Vestlev Sandfeld: 11:60
Det,
Cecilie Conrad: 12:00
som egentlig er det mest spændende, synes jeg, det er, hvis vi skal snakke om internet, fordi der, hvor det er en game changer i forhold til unschooling, det er... Og det har måske også noget at gøre med velstand i det hele taget, fordi før internet havde vi alle sammen adgang til bibliotekerne og sådan noget. Det ikke sådan, at vi ikke, altså...
Anna Vestlev Sandfeld: 12:16
Ja, vi havde ikke adgang til viden. Det
Cecilie Conrad: 12:19
var ikke svært i 80'erne, det var det jo egentlig ikke. Det krævede lige, man tog sine flade pedaler og gik ned på biblioteket og snakkede om en eller anden bibliotekar og det var sådan, nå, hvor det var. Skolesystemet, som vi kender det med, curriculum, statsstyret, alle lærer det samme, sidder på række, om vi skal skrive formskrift og alle de her ting, alle skal kunne regne rigtigt, og kongerækken og sådan noget. Jeg ved godt, der er modifikationer fra det, men kerneideen, vi underviser eleverne afhængig af deres alder vi underviser med de samme ting, det skal være det samme over det hele, man lærer det samme i Ribe, som i København og måske lærer man også mere eller mindre det samme i Paris og Los Angeles. Hele den idé, den stammer fra en tid, hvor vi ikke havde det. Vi ikke havde det der internet. Vi ikke havde den der velstand. Der var ikke tid, og der var ikke plads og der var heller ikke ressourcer derhjemme til, at alle kunne få lært at læse og skrive, og alle kunne få en forståelse for geografi, verdenshistorie videnskaberne humaniorer, fordi der faktisk ikke var adgang til det. Og det er der nu.
Anna Vestlev Sandfeld: 13:27
Ja.
Cecilie Conrad: 13:28
Det er en forskel som er meget stor i verden, og som gør, at den måde, vi driver skoler på, man kan godt argumentere for, at den er outdated.
Anna Vestlev Sandfeld: 13:38
Ja. Ja, fordi den har taget afsat
Anna Vestlev Sandfeld: 13:39
i en helt anden tid, en helt
Anna Vestlev Sandfeld: 13:45
anden kontekst samfundsmæssigt.
Cecilie Conrad: 13:48
Man et problem, der ikke er et problem mere.
Anna Vestlev Sandfeld: 13:50
Ja.
Cecilie Conrad: 13:52
Altså det at kunne skrive i hånden, og at alle øver sig på det. Løse det problem, at håndskrift var så forskelligartet, at man kunne have problemer med at læse, hvad hinanden skrev. Det problem har vi ikke mere, fordi hvis vi skriver noget, især i professionel sammenhæng, så har vi gjort det på en computer, og alle kan læse, hvad hinanden skriver. Det er ikke noget problem. Og på samme måde, så det her med, kan alle få lært at læse, jamen det kan alle, sådan som verden ser ud i dag. Det er meget svært at undgå at lære at læse, faktisk. Også hvis man lader børn være fuldstændig i fred.
Anna Vestlev Sandfeld: 14:27
Der
Cecilie Conrad: 14:27
er så meget skriftsprog rundt om os, og der er så mange situationer hvor man læser, og hvor der er nogen, der kan læse i nærheden, og man lige kan få lidt hjælp hvis man beder om det. Og alle kan læse. Vi møder jo ikke nogen voksne, der ikke kan læse. Så det er et problem, at vi ikke et problem mere. Vi behøver ikke tvinge børnene til at lære at læse, når de er seks år, på nogle bestemte måder, med nogle bestemte systemer. Så det er bare blevet en dårlig vane. Ja, men
Anna Vestlev Sandfeld: 14:54
det er lidt interessant også det der, som du siger med ressourcerne derhjemme, fordi jeg kunne forestille mig, at der jo også er nogen, der måske har overvejet en eller anden form for hjemmeskoleelev i en eller anden grad, altså om det så er unschooling eller på et andet måde, men hvor de måske er sådan nervøse for, om de egentlig har, kan man sige, ressourcerne til at kunne understøtte det, ikke? Det er i hvert fald sådan noget, jeg synes jeg støder på nogle gange i de Facebook-grupper, jeg er en del af, når der er nogen, der undersøger sådan, kunne det her måske være noget for os? Og så er de ligesom, altså det er som om, der stadigvæk er sådan en eller anden idé om, at man... At man skal ligesom have al den der viden på forhånd på en eller anden måde.
Cecilie Conrad: 15:43
Jeg tror, at vi har jo en ressource i Danmark i Morten Holmstrup, som har unschoolet sine børn og ligesom var en af de første til at unschoole her. Og i hvert fald kalde det unschooling og være afspoken om det og startede Foreningen Fri Læring, dengang vi var under 30 familier og var hjemmeundervist i Danmark. Og han har bare sagt det så fint, det der spørgsmål om unschooling er for alle, og så har han sagt, at det er for alle, der vil.
Anna Vestlev Sandfeld: 16:11
Så
Cecilie Conrad: 16:12
det handler om, om du vil. Det handler ikke om, hvad du kan i forvejen, eller hvor du bor, eller sådan nogle ting, eller hvor mange børn du har. Det handler om, om du vil. Hvis du
Anna Vestlev Sandfeld: 16:25
vil
Cecilie Conrad: 16:26
unschoole, hvis det er vigtigt for dig, og det er det, du vil, og det kommer op på top 5 af værdierne for, hvordan du gerne vil leve det liv, man lever, så længe børnene bor hjemme. Så kan du unschoole. Men en anden ting, og det er sådan en, jeg mener at det Sandra Dodd der ligesom siger det sådan lidt højt. Det er sværere at unschoole, end at hjemmeskole.
Anna Vestlev Sandfeld: 16:53
Ja. Det
Cecilie Conrad: 16:54
er hårdere arbejde for forældrene at unschoole, end at hjemmeskole. Det kræver mere. Det kræver en hel masse indre arbejde at man tør at lave en masse indre arbejde, og at man også gør det. Altså så må du mærke de der følelser og mærke, når det kræsser, og tænke over, hvorfor det kræsser, og snakke med nogen, og se sig selv i spejlet, udvikle sig, alle de der ting, som er drønhamrende hardcore at gøre, mens man har små børn.
Anna Vestlev Sandfeld: 17:24
Og
Cecilie Conrad: 17:25
samtidig så er man nødt til at være enormt fleksibel, og åben, og parat til at Begynde at lære ting, man overhovedet ikke interesserer sig for, eller gøre det på måder der ikke giver mening for en, eller give slip på noget. Så nu er du helt besat af romerne, men din søn, han er bare totalt videre.
Anna Vestlev Sandfeld: 17:51
Ja.
Cecilie Conrad: 17:52
Altså, du er sådan helt, jeg vil også vide mere om det her det her det her, det er vildt spændende, prøv at se, hvad jeg har læst, og så sidder de bare og zoner ud, og vil kun interessere sig for rollespil lige pludselig. Og man er sådan, jamen, hvad med romeriet? Og det er jo også en ting, man skal kunne, fordi man vil, og det er kun, hvis man vil, at man kan lave det stykke arbejde. Og det er et stort stykke arbejde.
Anna Vestlev Sandfeld: 18:15
Jeg synes helt klart, altså det der med at skille ad, hvornår er det mig, der synes, at her er der noget, der er spændende, og nu er han sikkert interesseret i det her.
Cecilie Conrad: 18:27
Og
Anna Vestlev Sandfeld: 18:28
så at han ikke er interesseret i det, det er virkelig sjældent svært, fordi man jo så meget også er styret af sine egne interesser. Det er jo klart at man er biased i forhold til at synes, at noget er fedt fordi da jeg var barn, så syntes jeg, at det var helt vildt spændende at læse om alle de der mytologier. så lige så snart at han nævner det, så er jeg jo bare sådan, ja, så skal vi dykke helt vildt meget ned i det. Og det kan være, at det er en interesse i en dag for ham, og så er han videre til noget helt helt andet, som du siger. Og
Cecilie Conrad: 19:04
så er vi også tilbage i den relation, fordi
Anna Vestlev Sandfeld: 19:06
det,
Cecilie Conrad: 19:07
også finder ud af børnene, er jo, at det er ret sjovt at tage på eventyr med mor eller far. De kan jo godt mærke det Det entusiasme og sådan... Det der helt vibrant, der opstår når man laver noget sammen som man begge to er interesseret i.
Anna Vestlev Sandfeld: 19:28
Jeg synes,
Cecilie Conrad: 19:29
det er kedeligt at bygge Lego med, der overhovedet ikke kan bringe sig selv til at forstå det. Jeg har så siddet og siddet på sygemaskinen med 20 år til morgen, og det var ikke hans projekt. Det kom fra mig. Vi lagde æsketøj sammen og pjattede med, hvor mange forskellige underbukser man skulle kunne finde rundt i. Og så var der et læset håndklæde, og så blev jeg helt begejstret for at købe en ny sygemaskine. Det var fuldstændig om, hvad jeg havde lyst til. Ej, skal vi ikke prøve at reparere det her håndklæde? Jo, lad os det, du ved. Og så blev det spændende, og vi har planlagt alle mulige katte vi skal syge Det er ikke forkert at invitere børn ind i det, som man selv er interesseret i, og det, man bygger relationer med. Man er i livsglæde, man udforsker sammen. Det, der går galt det er jo, hvis den voksne siger, Jeg har defineret, hvad der er det vigtige at lave og lære, og nu har jeg besluttet, at i dag skal vi sy, og jeg har også besluttet, at i dag syer vi pudebetræk, fordi det kan små børn lære, og nu skal du se her, og hvis jeg måske endda har planlagt en erkendelsesrejse for barnet hvor jeg tænker, hvis jeg lægger det sådan her, så vil barnet forstå det her i den her rækkefølge. Den er helt gal, det er slet ikke det, jeg vil have, men hvis jeg inviterer nogen ind i min egen begejstring og mit eget univers, og det, som jeg synes er fedt, så opstår der sådan en genklang, som det er fedt være i for begge parter. Der er ikke noget i vejen med, at Tyge kommer til at lære mere mytologi end matematik af dig. Han kommer til at lære dig at kende, og måske når han er, som min ældste søn 20 år, altså Storm ved godt, at hvis han skal have noget tid med mig og vi skal hygge os sammen. Så skal han komme og invitere til nogle aktiviteter som jeg kan blive begejstret for.
Anna Vestlev Sandfeld: 21:19
Så
Cecilie Conrad: 21:20
skal vi læse digte, eller lave ordpusslespil, eller tage på historie-rabbit holes og undersøge et eller andet crazy, eller se actionfilm, eller gå en camino, eller sådan nogle ting, som jeg kan lide, og som han også kan lide.
Anna Vestlev Sandfeld: 21:34
Ja, det er det der
Cecilie Conrad: 21:35
med at finde et. Jeg kommer aldrig til at spille Magic the Gathering med ham.
Anna Vestlev Sandfeld: 21:38
Det
Cecilie Conrad: 21:39
ved han godt. Det må han finde nogle andre til. Men det er der jo ikke noget forkert i, og det er der ikke noget forkert i i en unschooling-rejse med småbørn heller, at det folder sig ud i noget, hvor der er genklang i begge ender.
Anna Vestlev Sandfeld: 21:51
Ja, men det jeg synes der så kan være udfordringen når det er småbørn det er jo, at det er to småbørn jeg har derhjemme. Og det vil sige, at det der med at dedikere sig med at sidde ned og gøre noget med en sygemaskine, det... Det har jeg ikke mulighed for at gøre på samme måde, synes jeg. Det kan godt være, at er fordi, at jeg ikke er landet helt i en tilgang endnu. Det kan også være, at bare er noget, der hedder, at der skal gå noget tid, så kan nogen være en masse ting selv. Men lige nu er de jo små og skal have lavet mader og skal have hjælp på toilettet og vil gerne noget andet. Og så vil de noget forskelligt, og den ene vil ud, og den anden vil ikke ud. Så der er sådan nogle praktiske ting. Du har også engang sagt det der med, at livet er først og fremmest praktisk eller sådan et eller andet.
Cecilie Conrad: 22:48
Og
Anna Vestlev Sandfeld: 22:48
det kan man jo mærke i virkelig høj grad, når man har de der små derhjemme. Og det synes jeg er en rigtig svær balance, det der med at kunne give dedikeret tid til noget. For jeg kan jo godt mærke, at en seksårig har En hel indsen. Behov for, nu sætter vi os lige ned og fordyber os en lille smule i det her nu er han også sådan en dreng der faktisk godt kan fordybe sig i ting
Cecilie Conrad: 23:15
og
Anna Vestlev Sandfeld: 23:15
så kommer der sådan en lillesøster som har brug for alt muligt og hiver i det synes jeg kan være rigtig svært at være i fordi jeg jo gerne vil give dem noget begge to altså nu er vi tilbage til det der med processen for forældrene
Cecilie Conrad: 23:34
men er vi også ude i noget fuldstændig eksistentielt i virkeligheden altså er livet
Cecilie Conrad: 23:37
ikke også bare sådan en irriterende
Cecilie Conrad: 23:40
konkurrence af forskellige temaer der prøver at få nok plads altså børnene er jo så vigtige for os at det kommer til at tænke det hele handler bare om at de hele tiden kommer i vejen for hinanden jeg havde jo fire små børn samtidig på et tidspunkt
Anna Vestlev Sandfeld: 24:02
Altså
Cecilie Conrad: 24:03
nu er Liv noget ældre den ældste er syv år ældre end den næste så hun var ikke et lille barn, men hun var et barn med behov,
Anna Vestlev Sandfeld: 24:08
som
Cecilie Conrad: 24:09
var helt anderledes end den næste som så var syv år yngres behov som adskilte sig noget altså Storm og Silke havde lidt en tvilling i psykologi, selvom de var forskellige i alder så de kunne godt sådan nogle gange have lidt det samme de ville men ikke, altså heller ikke og så en lille baby på hoften i en vikle i landet, det var til at blive sindssygt hovedet af og
Anna Vestlev Sandfeld: 24:33
det
Cecilie Conrad: 24:34
der hus jeg boede i, alene det at mit køkken var et andet rum end min stue altså
Anna Vestlev Sandfeld: 24:38
skal
Cecilie Conrad: 24:39
aldrig bo i sådan et hus igen men
Anna Vestlev Sandfeld: 24:42
der
Cecilie Conrad: 24:42
har jeg et
Anna Vestlev Sandfeld: 24:43
fordel ved at sige ja
Cecilie Conrad: 24:44
det
Anna Vestlev Sandfeld: 24:45
var
Cecilie Conrad: 24:45
simpelthen forfærdeligt det der med at man var bare Altså heldigvis var det et stort køkken, så der var rigtig meget tid ved køkkenbordet, men hvis man på nogen måde skulle noget med en sofa, eller om vinteren i nærheden af brændeovnen, så havde jeg det der skizofrene liv af at være i to rum, måske med to børn i hver af dem, og nej det var forfærdeligt. Nå, men jeg tænker bare, på en eller anden måde så er det jo ligesom det, det er at være menneske. Altså at der er hensynet til den lille på to, som har lyst til og behov for, og så er der hensynet til den store som har lyst til og behov for noget andet, og så er der også dig selv, og så er der din mand, og så er der opvasken, og så er der projektet med at lave en blog og en podcastserie, og det hele kommer bare og maser sig ind, og nogen laver habit trackers og nogen planlægger deres kalenderer ud, og nogen... Men det er vel også derfor,
Anna Vestlev Sandfeld: 25:44
at du siger det der med, at det er nemmere at hjemmeskole hvor man måske følger en anden fast struktur. Fordi det kan hovedet blive nemmere at forstå eller være værd i. Og du kan vide,
Cecilie Conrad: 25:57
at jeg er bagud med det her. Du ved lige præcis hvad det er, du ikke har gjort. Så selv det at fæle som hjemmeskoler er nemmere end at fæle som unschoolere. Fordi du ved, at du fælede, hvor du som unschoolere er sådan, øh, vent lige lidt. Vent lige lidt. Har jeg egentlig prioriteret forkert Og det er faktisk i bund og grund bare umuligt at finde ud af.
Anna Vestlev Sandfeld: 26:17
Ja. Ja, for der ikke noget at måle sig op imod fordi det hele er individuelle processer i princippet ikke?
Cecilie Conrad: 26:28
Jeg tror kun, at vi kan kigge på trivsel og relation. Har relationen det godt at trives ved? Hvis du kan mærke det her, det er sådan et eller andet, man mærker med hjertet mere end med hjernen, man kan også godt tænke over det, men man kan også mærke det, og så er vi tilbage ved den der good old, det kan man sige, i alle sammenhæng føler jeg efterhånden, prøv lige at finde dine kerneværdier, prøv lige at finde ud af, hvad der vigtigt. Det er noget
Anna Vestlev Sandfeld: 26:54
af det svære arbejde, det der med kerneværdierne, hvad er det ligesom der er
Cecilie Conrad: 26:57
vigtigst
Anna Vestlev Sandfeld: 27:01
for mig, fordi der er nogle andre, som jeg på en eller anden måde føler har en rigtig stor stemme, når man har de der små som man også gerne vil give plads, så hvad er mine værdier, hvad er deres værdier, og hvor kan vi mødes om noget?
Cecilie Conrad: 27:17
Hvad for nogle andre?
Anna Vestlev Sandfeld: 27:20
Altså børn børnene. Altså
Cecilie Conrad: 27:22
jeg
Anna Vestlev Sandfeld: 27:24
kan jo godt have nogle værdier altså noget som er rigtig vigtigt for mig, som børnene synes er pisselig gyldigt.
Cecilie Conrad: 27:30
Det kan også være, at det bliver vigtigt for dem senere.
Anna Vestlev Sandfeld: 27:33
Ja ja, ja sagtens
Cecilie Conrad: 27:34
Jeg synes også, er
Cecilie Conrad: 27:34
sådan, men det har vi talt om før,
Cecilie Conrad: 27:36
det er sådan et strukturelt problem, at vi ligesom stopper ting ind i barndommen, som vi synes hører til barndommen, og man skal, man bør, man... Altså, det har vokset op. Man skulle lære at svømme. Alle skulle lære at svømme. Det var sådan et sammenhæng i 80'erne. Jeg ved ikke, om man stadig siger. Og så stopper vi sådan nogle ting ind i barndommen, man skal lære at læse, for eksempel. Og så prøver vi at presse dem tidligere tidligere. Altså så skal man lære at læse, inden man er syv eller fem eller tre eller et eller andet. Hvis nu vi kunne give lidt slip og sige, måske behøver man ikke lære at læse. Altså hvis der skulle være en ud af 100.000 der lykkes med at blive voksen uden at lære at læse, så er det måske den ene person, der kommer til at være lykkelig på en biodynamisk gård. Ved at gå og ordne brumbærplanter og spotte fugle og tælle insekter, så vi kan få regenereret naturen og fjerne bjørneklo og lytte til vinden. Altså, sådan nogle mennesker har vi også brug for, og de har faktisk ikke brug for at læse særlig meget, hvis de har nogen til at lave selvangivelsen for dem. Altså, vi kan jo godt samarbejde som menneske, heldigvis Vi har jo ikke trukket ret mange atombomber. Altså, på en eller anden måde, så synes jeg, at de her ting, vi siger, at man skal, vi propper dem ind og siger, at man skal, og så begynder vi at presse dem tidligere og tidligere. Hvor hvis du kan tage dem ind personligt og ikke bare på sådan en global, kæmpe skala og ligesom sige, du har den værdi Anna Banana, at man skal lære at køre på cykel. Og lad os sige, at han havde nægtet det, det har han jo så faktisk ikke. Jeg har siddet og kørt på cykel.
Anna Vestlev Sandfeld: 29:14
Jeg har
Cecilie Conrad: 29:15
set det barn på en cykel det er så overhovedet ikke relevant for det her podcast lad os sige jeg
Anna Vestlev Sandfeld: 29:21
forstår hvad du mener og
Cecilie Conrad: 29:22
din søn har det ligesom sten i sten og stoffer og en cykel er bare noget der angriber en kan du så rumme at det må vente til dit barn også synes man skal lære at købe en cykel til den dag kommer og det kan være han er 23 før den dag kommer kan man rumme det
Anna Vestlev Sandfeld: 29:42
ja ja ja det synes jeg nemlig kan være det rigtige svære og det der med at stoppe sig selv i at presse på med ting det kan være om det er at søge cykel eller mad eller toiletvaner eller hjælpe til med du ved det ikke bor agtige tjanser og sådan noget altså sådan ting der i virkeligheden er sådan meget tror jeg er almindeligt for de fleste at have en eller anden holdning sådan en umiddelbar holdning til når de har børn men og det kan være rigtig svært ligesom at sådan smuk Og trække den tilbage, og i stedet for at presse på, så måske give sådan nogle venlige skub, når det er, at man føler sådan, at nu er der en, der er klar til det her, eller sådan, giver det mening?
Cecilie Conrad: 30:26
Er det ikke også et spørgsmål om at have sine værdier nu tågede jeg lige lidt ud lige før,
Anna Vestlev Sandfeld: 30:30
at
Cecilie Conrad: 30:31
hvis man har nogle værdier, og de også godt kan blive omsat til nogle principper, og de måske endda kan blive brudt ned i nogle markører, altså siger man tak for mad og hjælper man med at rydde op, tager man skoene af, giver man hånd, ser man folk ind i øjnene, kunne det være, for eksempel? Eller kan man tale tre sprog, når man er 19? Der kan være forskellige ting, man synes. Kan man så skabe et miljø, hvor det giver mening at udvikle sig til at være en, der gør og kan de her ting, uden en dom over det Hvem der ikke gør det? Der kan være mennesker der aldrig kommer til at give hånd og kigge ind i øjnene, fordi det på en eller anden måde ikke passer til deres natur. Der kan være mennesker som aldrig lærer flere sprog, fordi det er bare ikke det for dem. Men du har de værdier, og du kan være åben om de værdier, og du kan sagt sige, at jeg synes faktisk det er bedst hvis man tænker lidt i fællesskabet. Når man har delt et måltid, at man tænker lidt i fællesskabet bagefter, at der er en opgave. Det kunne være en ting, men du også kan se et barn, der siger, at jeg kan ikke rumme det, jeg kan ikke overskue det, jeg ved ikke, det ejer jeg bare, ikke mor? Ja. Og så falder der ikke en kæmpestor socialdom eller normativ dom, og der kommer heller ikke et kæmpestort hak i relationen. Der kommer en, okay du... er ikke der lige nu. Og du, der er den voksne, kan tænke... Mit barn vokser op i en kontekst, hvor der er fællesskabsånd og fællesskabsfølelse, og vi taler om fællesskab og hvad det er, og hvad det betyder, og hvorfor det er vigtigt. Og vi taler om nyde efter evne nyde efter behov måske i fællesskabet Det er det princip, vi taler om. Og det princip og den ånd er med os i de 15 år, det barn kommer til at stadig bo hjemme.
Anna Vestlev Sandfeld: 32:29
Så
Cecilie Conrad: 32:29
inden han er færdig med det, så har han fundet en eller anden måde at bidrage i det, at være i det, have en holdning til det, have nogle principper i det. De har jo principper selv, når de er voksne. Så har de fundet ud af, hvad de synes. Og når de er
Anna Vestlev Sandfeld: 32:41
børn faktisk
Cecilie Conrad: 32:42
også. Jo men altså på en eller anden måde kan man godt tale om det her projekt unschooling, som noget, der har en eller anden form for endgame. Man vil godt på en eller anden måde have passet på sine børn, have uddannet sine børn, have måske ikke formet, men støttet op om sine børn, så de er unge mennesker parat til. Det bliver floskelt det her, at stå på egne ben.
Anna Vestlev Sandfeld: 33:03
Nå men det er det der med at have en autonomi som voksen, hvor man hviler i sig selv og har et stærkt fundament at møde livet på. Det synes jeg er rimelig konkret på en eller anden måde.
Cecilie Conrad: 33:14
Og
Anna Vestlev Sandfeld: 33:14
jeg tror i virkeligheden også, at nogle gange er det jo også det der med, at processen rigtig meget ligger hos de voksne i virkeligheden.
Anna Vestlev Sandfeld: 33:25
Så kan det godt være, at har et princip om, at vi hjælper alle sammen med med maden på en eller anden måde, eller hvad det nu kan være. Men så skal man også bare lade folk hjælpe med på den måde, de synes giver mening.
Cecilie Conrad: 33:38
Og
Anna Vestlev Sandfeld: 33:38
jeg tror i virkeligheden at det er en del af min proces. Altså det der med at give slip på... Eller invitere det fjollede ind, er faktisk noget af det, jeg synes er vigtigst for mig at lære. Fordi nogle gange kan det godt blive lidt for meget. Nu skal vi også det her, og nu skal vi ud af døren. Nu skal vi altså også sætte os ned og lige have fundet mad, for jeg kan se, I sultne. Men det fungerer bare kun, hvis det er, at de får lov til at dække bord op på den trampolin, vi har indenfor. Eller sådan, så gør vi det. Altså det der med at give slip på de der faste forestillinger om, hvordan man gør ting. Om det så er måltider, eller om man skal på museum, eller hvad det nu kan være. Det behøver jo ikke at være sådan noget helt nært. Men jeg tror bare, det der med at give slip på de der forudindtagelser eller sådan forestillinger om, hvordan bør man gøre de der ting. Det er også lidt det, du... Jeg tænker
Cecilie Conrad: 34:47
hver gang man tænker mand og man mærker den der frustration og man bliver sådan lidt irriteret på sine børn og man er sådan, ej helt ærligt
Anna Vestlev Sandfeld: 34:55
du kan
Cecilie Conrad: 34:56
ikke bare løbe fra spisbordet du er nødt til at hjælpe mig at rydde op hvad fanden er du for en altså når man mærker de der følelser så synes jeg det kan være godt altså jeg siger slet ikke at jeg har altid gjort det men det kan være rigtig godt at have sådan en lille alarmknap der begynder så at blinke og sige du er lidt på vildspor nu på ungdagen du skal lige mærke hvad er det egentlig der driver dig lige nu hvorfor trigger dit barns adfærd dig hvad er det du føler du du er failet som mor eller er det en eller anden opdragelse du selv har med hjemmefra hvor man blev talt rigtig grimt til hvis man ikke tørrede skoen af på modden eller tog hatten af i kirken eller hvad det var Og hvad laver den her følelse egentlig inde i mit hjem lige nu? Har den overhovedet nogen relevans? Og hvis den har, og nogle gange har den, så må man jo ligesom det kan være godt at snakke med nogle andre voksne, eller sådan lige finde ud af med sig selv, hvad er det egentlig, der er på spil her?
Anna Vestlev Sandfeld: 35:54
Ja.
Cecilie Conrad: 35:55
Så kan man jo godt stille krav, eller have principper, eller, altså, jeg har i perioder haft, der er ét sted i huset man spiser.
Anna Vestlev Sandfeld: 36:05
Ja. Og
Cecilie Conrad: 36:06
det er simpelthen forbudt at putte noget ind i munden andre steder end hen ved spisbordet.
Anna Vestlev Sandfeld: 36:10
Det
Cecilie Conrad: 36:11
var et spørgsmål om ressourcer. Jeg orker ikke at gøre rent efter børn der har spist både i sofaen og i sengen og i legekøkkenet og på trampolinen og i haven og på terrassen, og ved spisbordet og ved køkkenbordet og i storesøsters seng og i alle andre steder. I spiser ét sted.
Anna Vestlev Sandfeld: 36:29
Og
Cecilie Conrad: 36:30
jeg gør rent et sted de der fucking, undskyld mit franske seks gange om dagen, jeg skal gøre det. Fordi det har bare ikke kræfter til det her. Færre altså så må man jo bare, det er bare sådan det er. Altså, det er jo bare rammer. Det rammer ligesom væggene i dit hus.
Anna Vestlev Sandfeld: 36:45
Ja.
Cecilie Conrad: 36:46
Og ja, vi har en bil ikke to. Far bruger den i dag. Vi skal ikke ud at køre. Bum. Der må man også godt selv være der. Og man må også godt selv være der med principper. Altså man må også godt være der med, prøv at høre, der er ikke noget, der hedder slå. Man slår ikke.
Anna Vestlev Sandfeld: 37:02
Man
Cecilie Conrad: 37:03
slår ikke. Ingen vold. Farvel til det. Det er 100 procent forbudt Man slår ikke. Og det vil jeg ikke have, og jeg er ligeglad med hvorfor. Også hvis du bliver slået på. Du slår ikke igen. Hvis det er sådan, man har det. Altså nogen har det på anden måde. Jeg siger ikke det her, det er rigtige ting. Men der må godt være grænser synes jeg. Der må godt være. Eller krav, eller principper og ting, der bare overhovedet ikke er til forhandling. Det er bare vigtigt at man ligesom selv inde i sig selv har mærket, det her kommer fra mig, det her er noget, jeg synes, det er noget, jeg gerne vil stå på mål for, hvor skal han tage kampene? Jeg synes, det er det rigtige, det passer til mine værdier. Begge forældre støtter måske op om det, vi er enige, og det er bare det værd.
Anna Vestlev Sandfeld: 37:50
Men jeg synes også så netop, at det måske er vigtigt at tænke at principper kan også godt skifte fra dag til dag. Det kan godt være, at man så kan rumme det der med at rydde op tre forskellige steder, hvor der er blevet spist mad dagen efter. Jeg tror også bare, det er fordi vi så vant til, så har man et princip, og så er det, og så skal man fastholde det, fordi så har man besluttet sig. Men jeg tror i virkeligheden, eller det er i hvert fald noget af det, jeg kan mærke der er sådan... Er vigtigt at være opmærksom på, det er, at hvis det bliver for låst, så låser det jo os alle sammen eller sådan i familien.
Cecilie Conrad: 38:30
Men det er meget godt, hvis man kan sige, i dag har jeg ikke kræfter til, at i stedet for at gøre det til en general regel, og den regel, den er måske endda knyttet op på en eller anden form, for sådan, du er et dårligt menneske hvis du ikke tager bordet det kunne også bare være sådan, prøv at høre guys, i dag er jeg simpelthen så udmattet, I bliver nødt til at hjælpe mig, jeg kan ikke mere, eller i dag er jeg så udmattet, og der kommer ikke til at være tallerkener involveret i aftensmad,
Anna Vestlev Sandfeld: 39:03
her
Cecilie Conrad: 39:04
er gryden, vi tager en gaffel hver, og så bliver det det, der er det fjollede. At jeg sidder på køkkenbordet, og I må spise direkte ud af køleskabet, hvad I vil, så jeg har fået kalorier nok, og så skal jeg sove. Farvel. Så du får taget den ud af dit eget hoved, hvad hedder princippet om at sidde på et bord og spise med kniv og gaffel. Det skal man. Måske skal man ikke. Og så er jo ikke, så er princippet at ikke overskøbe vores ressourcer grænser. Det er måske et princip, der bæres rundt i hver eneste dag. Hvor princippet om, at man skal er det lidt ligesom det der godnat og sov godt lort den der bog.
Cecilie Conrad: 39:40
Er der en hel masse af sådan noget traditionel børneliv og forældrestrategi?
Anna Vestlev Sandfeld: 39:47
Ja sådan
Cecilie Conrad: 39:48
tvangsprincipper
Anna Vestlev Sandfeld: 39:49
på en eller anden måde.
Cecilie Conrad: 39:51
Jeg tænker også det der princip med, at det virker Det virker jo. Hvis man stiller de samme krav i den samme rækkefølge, på den samme måde hver eneste dag, tvinger man bare en eller anden adfærd frem Som for eksempel lægger dig til at sove i et tillært hjælpeløshed hos et spædbarn. Men lige så snart du giver barnet det omsorg at komme ind og tage det op, når det græder, eller den er syg og får lov at sove på mors mave så er det forfra. Fordi der er slet ikke noget autentisk virkeligt ægte engagement i den her adfærd, som at tage din tallerken med, når du går. Du har ikke forstået fællesskabsfølelse. Du er ikke ude på at være en del af noget. Du har ikke forstået, at der er et princip bagved Du kan ikke mærke nede i maven en følelse af at være en nødvendig brik i det store puslespil. Du tager bare mekanisk, som sådan en Charlie Chaplin, din tallerken og bærer den hen til vasken. Og lige så snart du får lov at slippe for det, så er det. Jeg slap. Hvis du har princippet om, at vi er sammen . Og du kan gøre det der giver mening for dig og du kan også få lov at sige i dag kan jeg ikke ligesom du kan sige i dag kan jeg ikke rumme den der frokost på trampolinen så kan barn få lov at sige i dag kan jeg ikke rumme mig vaske op kan vi ikke bare gøre det i morgen det er vel fair
Anna Vestlev Sandfeld: 41:17
ja ja og så nogle gange er det jo også sådan hvordan skal man forstå noget som ikke er erfaret altså nogle gange så tror jeg også så prøver man at forklare børn alting ikke altså du skal tage den der jak på fordi det er koldt udenfor og de er sådan de gider ikke have jak på altså jeg har det er mit princip det er jo også bare at sige så må vi jo gå ud uden jak på jeg ved jo egentlig ikke om du er sådan en der bliver rigtig kold af ikke at have den der jak på hvis du har blå læber så kan jeg godt se noget Men jeg er jo faktisk ikke inde i din krop Jeg kan jo ikke ægte sådan vide Om du faktisk har en rigtig rar temperatur Inde i din krop lige nu Ja
Cecilie Conrad: 41:59
det er svært ikke Fordi et eller andet sted i din frihed Er der en græn Altså jeg kan huske jeg havde en der ikke ville have klippet negle Og især ikke tånegle Ja Og så på et tidspunkt tænkte jeg Jeg kan vide om de brækker af af sig selv hvis jeg lader være Og
Anna Vestlev Sandfeld: 42:15
det gør de ikke Det
Cecilie Conrad: 42:16
gør de ikke Det var et respekt Jeg kan vide om også det er et eller andet projekt Inde i mit hoved Og det var det i hvert fald ikke for det barn Det var helt klart nødvendigt at klippe de tånegle For at hendes krop kunne virke som den skal Og det var Det var et projekt der tog Omkring 3 timer Når vi skulle have klippet de der 10 negle Det måtte jeg så bare Sætte 3 timer Om et
Anna Vestlev Sandfeld: 42:42
barn der ikke Ik Var med på det projekt men med
Cecilie Conrad: 42:49
tiden kom hun jo med så der er bare grænser et eller andet sted er der en grænse for hvor man skal sige du må også godt gå ud og have en jakke på selvfølgelig må de gå ud og have en jakke på der er også nogle børn der finder ud af at tage to lag uld under tøj på inden under deres almindelige tøj det kan de rumme
Anna Vestlev Sandfeld: 43:09
ja
Cecilie Conrad: 43:09
ja ja eller
Anna Vestlev Sandfeld: 43:10
som finder ud af at det måske faktisk er meget rart at have en paraply eller en regnjakke på når det regner og så finder de ud af det kan godt være jeg ikke synes det er fedt at have regnjakke på men jeg synes det er mindre fedt at blive våd og så må jeg jo tage den beslutning inde i mig selv det er også det der med at stole på at de jo ikke altså de kan jo godt træffe fornuftige beslutninger eller sådan Børn er jo ikke sådan nogle hjælpeløse nogen, der ikke kan noget, tænker jeg.
Cecilie Conrad: 43:45
Nej nej De er heller ikke. Men de har jo brug for omsvågen. Og de har også brug for det overblik vi har. Og de har også brug for, på en eller anden måde, at vi står som sådan nogle fyrtårn Eller måske fyrtårn du tænker. Det er det billede, jeg bruger for vores rolle når de er voksne. Vi går foran Det er os, der på en eller anden måde viser vejen. Men vi lytter også til, hvor de gerne vil hen. Ja vi kan gå
Anna Vestlev Sandfeld: 44:21
foran, men det nytter ikke noget, at vi vender ryggen til dem. For så kan vi jo ikke se,
Cecilie Conrad: 44:24
hvis de
Anna Vestlev Sandfeld: 44:24
er på den anden vej.
Cecilie Conrad: 44:26
Ja. Jo, men vi udstikker alligevel vejen. Hvis jeg kommer, vi skal over i skoven. Jeg tænker, at det er alligevel også, det var det, jeg sagde før, det der med, kan man skabe en ramme hvor man vokser op med i en kontekst der giver fodre det der værdisystem og de der principper og de der værdier. Så kan det godt være den enkelte adfærd her og der hos et barn i faser, og nogle faser er enormt lange, ikke lige alene, ikke lige, og man kan selv blive sådan enormt utålmodig. Hvornår er det, du får lært at læse, eller hvornår er det, du begynder at synes at du vil udenfor, eller spontant tager en opvaske, eller sådan nogle ting man gerne vil se. Det kan godt være svært men hvis man har en ramme hvor man ved, at de principper er der, og de værdier er der, så skulle der også gerne opstå at... Hvor barnet udvikler sig til at være klar til at være voksen, men nogenlunde de ressourcer, det kommer til at have brug for. På hver sin forskellige måde. De er jo heller ikke det samme menneske. Jeg tænker lidt på det, fordi vi havde jo en rigtig god samtale nede i stuen i går, hvor en anden hjemmeskolemor, der har været med i rigtig mange år fra København kom forbi. Og så var hende Ina, der bor her, her også, og vi har alle sammen hjemmeskole i lang tid. Og så snakkede vi sammen fire kvinder om det. Og i unschooling-kontekst talte vi lidt om det der med, vi er ikke alle sammen unschoolere men vi talte om det der med dumhedens ideal. Altså det her med... Den der misforståelse, at vi giver slip på kurikulum, vi giver slip på at stoppe ting ned i halsen på børnene, vi giver slip på at presse det ind tidligt i barndommen, vi giver slip på formelle krav om, at hvis du er gået i gang med mytologi, så skal du også lære alting om det eller et eller andet med det. Og vi bryder med den her idé om skolingen og eksamen og sådan her. Så nu skal vi undgå alt, der har med det at gøre. Nu skal vi endelig ikke lære noget grammatik, og vi må endelig ikke gå ind på Nationalmuseet og nørde over en eller anden lille aldertavledel eller whatever. Ingen må kende kongerækken eller kunne tale, altså i Danmark lærer alle jo at tale engelsk, men det tredje sprog, det hedder mindre kun for snopper. Der kommer meget nemt sådan en idé ind om. Unschooling. Undgå hele den der zone Jamen
Anna Vestlev Sandfeld: 47:15
det vil jo også fordi Det er også derfor nogle gange Så kan jeg godt blive sådan lidt irriteret På det der ord unschooling Fordi det lyder som om at man Vil undgå alt hvad der lugter lidt af Skole Forstået på den måde Lære nye ting Og det er jo ikke det det handler om Jeg tænker det er vel sådan en form for Selvledet læring Eller hvad man nu kan kalde det Det er jo svært at frame det Det er en helt anden meget længere diskussion Men det er jo Det er der hvor Vi for eksempel står på Skuldrene af vores egen Opvækst Jeg er blevet taget med på museer Som barn så derfor har jeg lyst til at give Den oplevelse videre til mine børn Fordi jeg synes det var mega fedt Så jeg har jo sådan en Forforståelse af at selvfølgelig Vil de også synes at det Det Det er en fed oplevelse.
Cecilie Conrad: 48:10
Men unschooling er jo heller ikke uneducating.
Anna Vestlev Sandfeld: 48:13
Nej.
Cecilie Conrad: 48:15
Og unschooling handler faktisk ikke om at undgå at lære de ting, man lærer henne i skolerne. Unschooling handler om at tage det, der hører til idéen om skole ud af projektet. Der taler vi om især begrebet curriculum. Altså, der er noget, du skal lære, og der er nogle andre end dig, der har bestemt hvad det er.
Anna Vestlev Sandfeld: 48:39
Det
Cecilie Conrad: 48:39
er udspecificeret, og det bliver rigtig grimt når det er udspecificeret på alder hvilket det typisk også er i skolen. Så du har sådan en markør. Hvis du er syv år uden at kunne læse, eller ti år uden at kunne læse, så har vi et problem. Sådan den type tankegang. Undschooling er, prøv at lægge det væk, så er undschooling også at holde op med at skælne imellem hvem man skal lære. I skolen og hvad man skal lære uden for skolen.
Anna Vestlev Sandfeld: 49:07
Nu
Cecilie Conrad: 49:07
har vi også talt om noget med at tage sin tallerken og sætte den hen i vasken eller opvaskemaskinen i dag, ligesom vi har talt om at lære at læse eller interessere sig for mytologi. Og de to ting hører til i noget, vi normalt opfatter som to forskellige zoner. Så vi har det, man lærer i skolen, det akademiske, med sådan en lille drøs, at måske kan man være heldig at have noget håndarbejde eller sådan noget. Men typisk vil skolen være sådan noget til hovedet og så vil det derhjemme være sådan noget mere praktisk og noget mere værdiagtigt Er vi en familie der går i kirke? Er vi en familie der går til spejder? Skal du give hånd til mormor? Altså en hel masse sociale koder, en hel masse... Kulturelle normer ser vi MGP, eller følger du med Socialisering i
Anna Vestlev Sandfeld: 49:56
virkeligheden, jo ikke?
Cecilie Conrad: 49:58
Socialisering er mange ting, synes jeg.
Anna Vestlev Sandfeld: 49:59
Men
Cecilie Conrad: 49:60
ja, socialisering er noget af det, men der er også nogle ting, man lærer. Du lærer ikke at køre på cykel i skolen. Du lærer at køre på cykel derhjemme.
Anna Vestlev Sandfeld: 50:08
Så
Cecilie Conrad: 50:08
du lærer at vaske hænder på den rigtige måde derhjemme. Ja det ved jeg ikke. Måske gør man også i skolen.
Anna Vestlev Sandfeld: 50:15
I
Cecilie Conrad: 50:15
børnehaverne, ikke? Så unschooling er sådan en, altså i unschooling begrebet ligger ideen om, at skille det ad i to forskellige ting, også er forkert.
Anna Vestlev Sandfeld: 50:28
At
Cecilie Conrad: 50:28
det er lige så vigtigt og lige så relevant at lære at køre på cykel og forholde sig til, i hvilke situationer man giver hånd, som at lære det tredje sprog eller kongerækken.
Anna Vestlev Sandfeld: 50:39
De
Cecilie Conrad: 50:39
ting står fuldstændig lige, og barnet har lige så meget et say i det alt sammen, og forældrerollen er den samme. Du må give slip på det med at vaske hænder, hvis det fuldstændig kommer i vejen og er forkert og forholde dig til en anden måde at lave håndhygiene, på samme måde som du må give slip på det med at kunne stave fuldstændig rigtigt hvis du har et barn, der er overblændt. Altså ind i dig selv, indtil det bliver vigtigt for barnet at lære at stave rigtigt, indtil det bliver vigtigt for barnet, at holde... Altså, hvis barnet bliver træt af sprit, eller hvad der er, så bliver løsningen af handsker, jeg ved ikke, jeg ved ikke, hvordan man skulle løse den egentlig. Bare tvukke mine børn til at vaske hænder.
Anna Vestlev Sandfeld: 51:22
Ja, men jeg synes egentlig det er meget godt, det der med, at man sådan ophæver det der skæld i virkeligheden.
Cecilie Conrad: 51:31
Men det handler jo ikke om, at alt det, som vi så har uddelegeret til skolerne, at det så skal vi ikke. Der er sådan en fin t-shirt i miljøet, I don't co-parent with the state. Som peger ind i det der med, at staten udstikker et curriculum bygger nogle bygninger og ansætter nogle mennesker til at i virkeligheden løse en del af forældreopgaven. Og det, at børn lærer at læse, og det, at børn lærer at trade, og det, at børn lærer nogle salmer, eller får læst Shakespeare, eller bliver introduceret for astronomi, det er en forældreopgave. Og så kan den forældreopgave godt, altså så kan man nogle gange få brug for hjælpere, man har brug for nogen, der har forstand på et eller andet, altså gæstelærer, kunne du kalde det. Gå for anden, som det var
Anna Vestlev Sandfeld: 52:27
engang ikke?
Cecilie Conrad: 52:28
Jamen det kan være i form af en tante der kan sy, eller en onkel, der kan fiske, eller en morfar, der har et værksted, så man kan lære at bruge en sav og sådan noget. Og det er lidt forskelligt for alle. Ja,
Anna Vestlev Sandfeld: 52:39
og jeg tror i virkeligheden også, det er der med, altså det var lidt det, jeg snakkede om måske lidt tidligere er det synes det Altså det der med, at jeg tror, at er nogen, der kan føle, at de ikke tør kaste sig ud i sådan et projekt her, fordi de tror, at de ligesom skal kunne alle de der ting, ikke? Det er
Cecilie Conrad: 52:54
helt uoverskueligt.
Anna Vestlev Sandfeld: 52:56
Ja, ja. Det
Cecilie Conrad: 52:56
fuldstændig uoverskueligt. Og man kan da godt lave sådan en analyse. Hvis vi forestiller os at vi har nogle lytter der sidder derhjemme og overvejer, skulle jeg måske overveje at lade være med at sende min femårige barn i skole næste år, og så simpelthen bare give slip og unschoole? Altså har jeg ressourcerne? Så kan vi lige overveje, hvad er det, man går glip af? Så kan er det, skolerne kan tilbyde? Der er ikke mange, der kommer ud af 9. klasse og har rigtig fodfest i et tredje sprog. Der er nogen. Men det er ikke sådan, at vi tænker, at de unge mennesker, de taler flydende tysk eller fransk eller spansk, når de starter i første G eller på nogen, der i suddansk. Det synes jeg, det vil nok være overdrivelse at tro det. Der er ikke, så vidt jeg ved, de fede håndværks... Værksteder længere. Det er ikke sådan, at alle, vi som rigtig har fat i at sætte hylder op og bygge stole og psykjoler og strække strømper og sådan nogle ting og lave med sine hænder, det kan jeg heller ikke se, at noget af skolerne egentlig kan tilbyde på en måde, hvor man, hvis man heller ikke kan lære derhjemme, så er man virkelig misset ud på noget af det andre fik. Ja, altså de der værkstedsfag. Skolerne svømmehaller. Altså det der med at lære at svømme og sådan nogle ting, det kan vi også godt få fikset hjemmefra. Det er faktisk billigt at gå i svømmehallen i Danmark, så hvis man synes, det var vigtigt. Alle former for sport kan man melde sig til i sin fritid. Så klimastikteamerne dem kan vi også pakke sammen Hvad kan man klippe af der? Så er der alle de faglige ting.
Anna Vestlev Sandfeld: 54:30
Alt det akademiske ikke? Jeg
Cecilie Conrad: 54:32
kan ligesom se, at der er nogle laboratorieøvelser, der kan være svære at gennemføre. Men man kan jo godt gå til fysik og kemi og biologi på aftenskole.
Anna Vestlev Sandfeld: 54:42
Og
Cecilie Conrad: 54:42
der findes også sådan noget, der hedder ekstraundervisning i fysik kemi og biologi, som man kan gå til under et eller andet. Det må man sgu lige selv google, jeg ved det ikke. Men hvor man laver laboratorieøvelser og lærer fysik biologi og kemi. Hvor jeg bare kan se, at der er brug for nogle fysiske rammer og måske også noget specifik viden, og hvordan gør vi med den her petriskål, som kan være lidt svært at gennemføre derhjemme. Her taler vi jo også om ældre børn. Ja, for
Anna Vestlev Sandfeld: 55:09
jeg tænker, at kan, det ved jeg af erfaring, man kan jo ret billigt på Den Blå Avis finde et mikroskop til derhjemme for 100-150 kroner. Hvis nu man gerne vil prøve at se, hvordan ser en bladlus ud, når man putter den under et mikroskop for eksempel.
Cecilie Conrad: 55:27
Så
Anna Vestlev Sandfeld: 55:27
på den måde kan man genskabe noget af det, det er selv på På det niveau, ikke? Men det er klart at laboratorier med udsugning og de rigtige kemikalier og sådan noget, det er et andet
Cecilie Conrad: 55:39
niveau ikke ting om usikkerhedsregler og sådan noget, ikke Og lidt briller sådan noget. Altså, ja. Så hvad er det lige egentlig det er, at man tror, at man ikke kan... Altså, hvad er det, det kan tilbyde sådan nogle lærere? Det kan nogle gange være nogle virkelig dejlige el-sjæls-agtige typer, med totalt meget forstand på deres fag og lyst til at dele ud og give videre. Og de kan være dybt inspirerende. Og dem kan man glippe af at møde, hvis man ikke går i skole, det er rigtigt. Dem kan man møde nogle andre mennesker i sit liv. Man har tid til at møde nogle andre mennesker. Jeg kan varmt anbefale, hvis man bor i nærheden af København at tage ind på Nationalmuseet og stille en kustode et spørgsmål, et hvilket som helst spørgsmål. De fleste af dem, de snakker simpelthen i teamleads. Ja, og de søde.
Anna Vestlev Sandfeld: 56:25
De
Cecilie Conrad: 56:25
søde, og det kan man gøre. Jeg har jo også nogle virkelig gode oplevelser ved at være på Kronborg. Hvor et af mine børn stillede et eller andet rimelig banalt spørgsmål om et eller andet, og så begyndte han her at kunne stå ud og fortælle, det var en gruppe længe af en eller anden art, ikke en af de store, bare sådan en, der hang ude på en gang, og vi snakkede i en time, og det var mega fedt. Så den der entusiasme og den der ekstremt store viden om noget, og oplevelsen af, at nogen deler ud af det, den er at finde derude, og hvis man bor i nærheden af en eller anden form for museum eller bibliotek kan man også sagtens bygge en relation med et menneske som har rigtig meget forstand på noget og har lyst til at dele ud af det, ligesom man kan møde i skolerne. Så hvis man tænker, hvad er det mit barn går glip af, og virkelig ikke kan få, hvis det ikke går i skole, så er der for de fleste af de der markører, så vidt jeg kan se, løsninger. Og jeg kunne være meget interesseret i, jeg sidder jo bare her en dag i februar og... Og er lidt sulten og det tør udenfor, og det klør åbenbart også på min næse, og prøver
Cecilie Conrad: 57:30
at komme i tanke om, hvad det er.
Cecilie Conrad: 57:33
Hvis der skulle være nogle lyttere derude, som tænker, hvad med det her? Så synes jeg at skal sende os en mail. Den kan man finde inde på hjemmesiden. Vi kan sikkert også putte den i nogle show notes, og så sige, hvad med det? Og så kunne vi prøve at tænke lidt over det.
Anna Vestlev Sandfeld: 57:50
Ja, god idé.
Cecilie Conrad: 57:51
Er der noget, du synes, jeg har glemt? Det her kan man få i skolen, og det kan man ikke få udenfor skolen. Men jeg kan faktisk helt oprigtigt ikke komme i tanke om, hvad det skulle være. Nej
Anna Vestlev Sandfeld: 58:06
jeg tror, det er det der med at åbne op for, hvem er det, man har omkring sig, som måske kunne dele ud af deres egne passioner. Altså fordi hvis det... Det er jo det der med, at nysgerrighed er jo drevet af passion, om den så ligger hos den, der præsenterer viden, eller den, der modtager viden, men der skal være noget passion af en eller anden art, og nysgerrigheden bliver vedligeholdt, og så kan det jo være forskelligt, hvem man har i sin omgangskreds, som du siger hvis man så ikke lige har nogen, der kan noget inden for noget, et område, hvor man tænker, her er der faktisk jeg har et barn, der interesserer sig helt vildt meget for sygdom lad os sige sygning, som jo også er meget konkret, og kræver nogle bestemte værktøjer, hvis man ikke kan finde ud af en sygemaskine, så er det ikke noget, man bare sætter sig ned og bare lige gør, det
Cecilie Conrad: 58:56
kræver,
Anna Vestlev Sandfeld: 58:58
at man lige forstår den der maskine og sådan noget, men så kan det jo være, at man kender nogen, der kender nogen, der har en sygemaskine, eller en moster, der syr, som har lyst til at sætte sig ned og vise det, så jeg tror i virkeligheden kan man Hvis man åbner op og ikke tænker, at man selv skal kunne det hele, så kan man tilbyde rigtig meget. Også hvis man giver slip på den der forestilling om, at det skal foregå på en bestemt måde. Man behøver ikke at sidde og lave diktat i 2. klasse, eller når de er på en bestemt alder, fordi det er det, man selv har oplevet, dengang man gik i skole. Man kan også godt lære at læse og skrive ord og sætninger på dansk uden at gøre det i den form.
Cecilie Conrad: 59:47
Man behøver heller ikke lade være. Hvis man synes, det er sjovt, så er det ingen skam i at lave matematikopgaver. Eller tage op i sprog, eller lære kongerække. Og der er virkelig
Anna Vestlev Sandfeld: 01:00:03
mange fede opgavebøger. Vidensbøger eller hvad man nu kan kalde det sidst vi var på museum købte vi en bog om de nordiske guder fortalt af Sigurd Barrett hvis det er at man skal have det lidt mere i øjenhøjde end den meget akademiske bog vi har derhjemme som jeg tilfældigvis havde på hylde
Cecilie Conrad: 01:00:23
og
Anna Vestlev Sandfeld: 01:00:23
det er jo klart når det er sådan altså så finder man jo ressourcerne og så er der jo selvfølgelig noget der handler om har man råd til at købe bøger men ikke nødvendigvis så er der jo noget der hedder biblioteker
Cecilie Conrad: 01:00:37
bibliotekerne er jo nogle fede rum i Danmark du kan godt ligesom have en ugenlig udflugt til biblioteket men ikke så meget med formålet om at tage bøger med hjem men mere sådan lad os tage hen og hænge ud og gå lidt på udforskning og der er rigtig mange der har sådan nogle fede lavet sådan nogle læselounge sæde og hyggehjørner og brætspil og alt muligt andet at tage en madpakke med og tilbringe en hel eftermiddag måske er det en gang om ugen, det noget vi gør hver torsdag det kan man jo sagtens og det er stadigvæk ganske gratis en anden måde, hvis man synes bøger skal være en del af ens børns barndom altså genbrugsbutikker bøger koster jo ingenting tage ned til i byttecentralen på genbrugspladsen bøger bliver smidt ud bøger gives gratis væk bøger koster 10 kroner altså at så gå ned og bruge 200 kroner på nogle gamle leksika og opslagsværker Og forskellige ting med billeder og ting og sager, og så er der pludselig skriftsprog rundt om børnene, og så, nogen kalder det sådan noget strewing, altså lægger man det lige, og så ser man, om det er op der.
Cecilie Conrad: 01:01:47
Det der manipulerende del af strewing bryder mig ikke om, men der er jo intet i vejen for, at man sørger for, at der er adgang til de ting, som man synes er vigtige. Og så hvis man synes, at det at få lært at læse, og det at interessere sig for bøger, og det at være i det felt er vigtigt jamen så må man ligesom sprede det ud. Lidt ligesom at når du går ned i Netto og køber ind, så køber de ting, som du tænker det kunne være meget rart hvis de spiste noget af det her, uden at stoppe det ned i halsen Det er ikke foie gras. Yes, vores børn vel. Hvis de hader grønkål jamen så spiser de det ikke, og de bliver heller ikke tvunget til det. Men der bliver bare vi med at være grønkål hele deres barndom. Og lige pludselig en dag er der måske en af dem, der kan lide det. Altså lige pludselig æder de det og tænker, hmm. Jeg fik mit yngste barn i går, han smagte på, at jeg laver noget, der hedder Crazy Smoothie, og det går ud på, at jeg godt nogle gange kan være en lille smule mærkelig omkring at spise. Kan ikke rigtig overskue det, har ikke nogen appetit kan godt mærke, at mit blodsukker er helt vildt lavt. Og så tænker jeg, okay, og så tager jeg min blender, og så tager jeg ligesom bare sådan alt, hvad jeg tænker, det kunne være godt at få det her ind i kroppen og putte ned i blenderen. Ja, det kan godt gå vildt for sig, og det får sådan
Anna Vestlev Sandfeld: 01:03:01
et billede af sådan en rumstation mad, ikke?
Cecilie Conrad: 01:03:04
Ja, brugt meget frisk ikke? Så det er sådan, vi kører alt muligt, og det ender med at blive brunt, fordi der er både rødbeder og limefrugter og alt muligt, ikke Og sådan lidt broccoli og lidt mødre, og så har jeg et eller andet pulverhæk stående, noget byggræs Jeg tænker bare, jeg skal have noget mere, ikke? Og jeg kan åbenbart ikke finde ud af at spise lige nu Og det har jeg ikke kunnet de sidste 6 timer Og nu begynder jeg at have problemer med Hjernen virker ikke Så bare ned og blænder den med alt det der Og hvis det er for tørt så lige en shot vand Eller en gammel urte te Og så Jeg skal ikke prøve med kaffe Der kunne jeg måske bare snide et shot i Det vil jeg prøve Who knows, det kan være det kan noget Det smager altid ikke særlig godt Men Du selv synes er meget godt Altså jeg synes det smager meget godt Jeg ved godt at jeg måske er den eneste der kan lide det Jeg har en veninde som lige har fyldt 18 Der hedder Nandani fra Tyskland Og hun gør det samme Nandani og jeg vi kan lave sådan en Så putter vi aktivt kolde i og alt muligt Og så gulper vi det ned Og vi synes bare det er evig dejligt Og vi får det helt for os selv Der er ingen andre der kan lide det Men i går der smagte mit yngste barn på det Han var rigtig sulten og jeg havde lige lavet det Og han var sådan nej det ser lækkert ud Tilfældigvis var det faktisk blevet rødt Så det lignede lidt sådan en himbeersmoothie. Det var det overhovedet ikke. Der var både silderistang og chili og alt muligt mærkeligt. Gurkemajerod og mange ting, der ikke smager godt. Og så snakkede jeg på det og tog en ordentlig sluk og sagde, at det smager jo ikke godt, mor, men jeg kan godt mærke, at krop siger hmm, nice, giv mig noget mere. Så who knows? Måske begynder de at spise grønkål, måske vil de pludselig lære at tale fransk. Selv samme barn kom til mig sidste uge og sagde, kan du ikke lære mig at tale fransk, mor? jeg var ret overrasket. Jo, det kan du godt. Så struing ideen er jo det der med, det skal være i omgivelserne, og det skal også være i din idé inde i dit hoved. Hvis du synes, det at udvikle fællesskabsånd er en vigtig ting, jamen så er det jo noget med at tænke, okay, vi har en hel barndom vi har måske 20 år at arbejde med her. Tar vi lidt på nogle spejderlejre? Tar vi hen og bor sammen med moster nogle dage og ser, at... Vi skal også rydde op efter nogle andre end os selv nogle gange, eller hvad det er, taler vi lidt om fællesskab, taler vi lidt om fællesskabets historie, tænder vi nogle gange et bål sammen med nogen i baggården, hænger vi en kat med tynde, tynde op, som vi har købt, men vi deler med naboerne. Sådan nogle ting ikke? Det kan man godt have som en idé, uden at, altså vi slog jo for eksempel ikke 20 tynde i stykker den her gang, fordi den var for flot,
Anna Vestlev Sandfeld: 01:05:50
og
Cecilie Conrad: 01:05:51
det er jo lige præcis sådan et eksempel på, at vi har gjort det her i en fællesskabsånd, men vi overskrider ikke nogle grænser. Du kommer til at gøre tusind ting i fællesskabsånd.
Anna Vestlev Sandfeld: 01:06:01
Ja ja, altså man kan jo godt have nogle principper, men man skal ikke gøre noget. For princippets skyld altså der er jo godt måske nogen der kunne have tænkt sådan, men nu har vi jo købt den tynde, og nu skal vi jo slukke katten af tynden, fordi... Det er jo sådan, man gør.
Cecilie Conrad: 01:06:20
Og der skal man stoppe sig selv ved det der, men.
Anna Vestlev Sandfeld: 01:06:23
Hvad
Cecilie Conrad: 01:06:24
er det, der gør, at jeg tænker at det skal vi?
Anna Vestlev Sandfeld: 01:06:27
Fordi
Cecilie Conrad: 01:06:28
det kan jo godt være, at der er et fællesskabsprincip der kommer til at nogle gange være højere end en personens behov.
Anna Vestlev Sandfeld: 01:06:36
Der
Cecilie Conrad: 01:06:36
kan godt være et fællesskabsprincip der hedder, prøv at høre, vi er en del af et fællesskab der skulle arrangere en fastelavnsfest. Altså vores opgave var at komme med tynden, og der er ti andre hjemmeskolede børn der er til fastelavnsfest nu, og de er klar, og de skal slå katten af tynden. Og der er slikposer nede i, og der er fastelavnsboller. Og nu bliver det sådan, og så må du blive ked af det.
Anna Vestlev Sandfeld: 01:07:03
Og så
Cecilie Conrad: 01:07:04
køber vi en tynde til og pynter forfra derhjemme, eller hvad man kan gøre for at level ud. Så nogle gange er der jo en grund til det der, men. Sådan ikke er man. Eller som er man man holder hvad man lover man bidrager ind i fællesskabet man ødelægger det ikke for andre og det er jo værdier
Anna Vestlev Sandfeld: 01:07:25
jeg tror måske også lidt det jeg mener det der med at man ikke gør noget for princippets skyld men fordi at man tænker der er en mening med det man skal ligesom på en eller anden måde kunne forklare hvorfor det giver mening at vi gør det her det skal ikke bare være sådan det er jo nogle gange et princip jo jo men jeg synes det er vigtigt at kunne hvis man skulle tage det der faste lounge eksempel altså så skal man jo kunne forklare til sit barn det er jo fordi der er jo nogle andre og vi kan ikke lave video på det her men det giver man jo også en forklaring så er man jo ikke bare sådan
Cecilie Conrad: 01:07:60
selvfølgelig
Anna Vestlev Sandfeld: 01:08:01
det er
Cecilie Conrad: 01:08:01
jo ikke mand der er forklaringen forklaringen er at har en værdi her og den her værdi er vigtig og den må vi stå ved også når det går ondt på os
Anna Vestlev Sandfeld: 01:08:08
ja
Cecilie Conrad: 01:08:09
ja
Anna Vestlev Sandfeld: 01:08:10
Jeg tror faktisk, at vi har snakket en time.
Cecilie Conrad: 01:08:13
Det tror jeg også og jeg tænker på, at vi faktisk helt har glemt at tale om vores formoder. Og jeg tror, at grunden til, at du havde hendes top of mind, var, at vi skulle egentlig have optaget det her for selvfølgelig tre år siden. Nemlig på hendes 100-års fødselsdag. Men vi kunne måske sige, at næste gang, så starter vi lige med en hyldelse til, hvad har vi lært af hende, og hvordan har hun bidraget ind i, at hun nu har to børnebørn der unschooler til sammen fem af hendes oldebørn?
Anna Vestlev Sandfeld: 01:08:45
Ja.
Cecilie Conrad: 01:08:46
Hvad skete der der? Fordi det er faktisk et spændende spørgsmål at gå ind i, for hun var en meget, meget konservativ dame, der gik meget op i formel uddannelse og tikke bokse og tøje til tæer og alt muligt. Men alligevel, hvad var det? Det synes jeg kunne være en ret spændende samtale. Den skal nok brede sig ud i alle mulige retninger Der er spændende for andre end os to, er jeg sikker på.
Anna Vestlev Sandfeld: 01:09:07
Ja. Ja, det kunne være interessant. Jeg tror i virkeligheden både min farmor som er din mormor, men også min mor, kunne være lidt sjov at se på, hvad det egentlig er, at nogle af de der tidligere generationer har gjort. Jeg tror også at jeg er blevet udsat for noget unschooling, og min mor har gjort nogle unschooling-agtige ting, uden at have de ord at sætte på det.
Cecilie Conrad: 01:09:31
Så
Anna Vestlev Sandfeld: 01:09:32
det kunne være lidt sjovt. Min
Cecilie Conrad: 01:09:33
far er en stærk markør i det også.
Anna Vestlev Sandfeld: 01:09:35
Men
Cecilie Conrad: 01:09:36
nu kan jeg mærke faktisk, at jeg sidder ved et vindue og fryser,
Anna Vestlev Sandfeld: 01:09:40
og
Cecilie Conrad: 01:09:41
vi har snakket vildt lang tid. Så måske jeg skal bare sige tak for denne gang.
Comments