Tilbage

Ud-af-Kontekst Løsninger: En Forældres Guide til at Håndtere Børns Uoverskuelige Situationer"

Cecilie Conrad·10/08-2012

Jeg har nogle gange refereret til 'ud-af-kontekst-løsninger', som er en standard i vores familie. Liv på 13 ved også, hvad det er og hvad det betyder, og er fæ-no-me-nal til at bruge denne vej, når hun tager sig af sine søskende.

Ud af kontekst-løsninger handler om at flytte barnets fokus et andet sted hen. Det kunne ikke falde mig ind at narre mine børn, men nogle gange oplever vi, at de bliver fikserede på et eller andet eller at deres projekt bliver for kompliceret for dem selv, for kaotisk og låst samtidig - og de små mennesker, kan ikke selv finde en vej ud af situationen. Det hele er bare dumt, intet kan lade sig gøre.

Da er ud-af-kontekst en fantastisk vej. Praktisk er det ganske enkelt at gøre noget andet.

liv-silke-fjord-IMG_2558

Eksempel: En pige på 2 år besøger os og vil ikke hjem. Vil ikke have jakke på, kaster med sine sko, laver flitsbue, stemningen er på vej op i det røde felt. Mor er træt, vil gerne hjem. Prøver igen med jakke og sko, får samme reaktion.

Heldigvis kender moderen vejen: Jakke og sko ryger i tasken, frem med det gode humør. Mor siger pænt farvel til hele familien her, og vi fortsætter vores sysler. Den store farvelscene kan godt være ret stor for et lille barn, der skal forlade en familie på seks, samt hund.

Mor tager sin datter på armen, og fortæller, at der er noget ude i haven, de skal se. Tasken over skulderen, et kvarter i haven - husker pludselig en bamse, der skal med hjem - den skal jo sidde i forruden af bilen, kom vi løber. 1-2-3 sidder den lille pige i autostolen, jo-vist med våde sokker, men med sjælen i behold.

silke-fis

Der er rigtig mange af disse historier. Og det handler ikke om at narre børnene. Det handler om at hjælpe dem ud af uoverskuelige situationer, finde stier og veje at gå ad, som børnene ikke kender.

Ud-af-kontekst bunder i systemisk teori, der i meget simple termer siger: Et problem er altid forankret i sit system: i det sammensurium af personer og fysiske rammer og historier, der udgør konteksten for problemet. Så ændrer du rammen, konteksten, så ændrer du også problemet. Måske så meget at det forsvinder.

Oversat til hverdag med børn: Hvis børn nægter et eller andet eller vil et eller andet eller der på en eller anden måde er en krise, kan det være en vej videre at flytte sig. Holde op med at opfatte problemet som et problem, og ganske simpelt hjælpe børnene i gang med at lave noget helt andet et helt andet sted.

Fra LEGO-klodserne er dumme og der mangler alle mulige dele til Lad os hænge mad op til fuglene/gå i bad/ringe til farmor. Så finder vi de klodser lidt senere. Og vips, så er krisen drevet over.

Det her ligner skræmmende meget et værktøj. Jeg er jo ellers imod værktøj, imod at være teknisk i forholdet mellem forældre og børn. Og så alligevel. Man har nogle gange brug for krykker.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

 

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Sugata Mitra har lavet banebrydende forskning i børns akademiske udviklingsprocesser; han er en mand som med sin tankegang giver håb til planetens fr…Læs mere
Denne TED Talk var medvirkende til at vi valgte at hjemmeskole. Pludselig fik jeg både ord, forskning, historisk forklaring og visualisering på, hvor…Læs mere
Gever Tulley har en god, gammeldags, gæv indstilling til visse elementer af barnelivet og en fin humor omkring alle de (især amerikanske) sikkerhedsf…Læs mere
Følg med på min personlige rejse mod et liv med fokus og balance. Jeg deler mine 8 livsregler og de praktiske skridt jeg mener der skal til for at fi…Læs mere
Her kommer opskrift og metode til at få håret blødt og lækkert igen efter vinterkulden, frosten, fjernvarmen og træthedens dyne, som nu - endelig - r…Læs mere
Er du træt af vinterens sløvhed? Læs mine syv trin til at finde fornyet energi og velvære. Fra havregrød og smoothies til fokus og nærvær, her er en …Læs mere
Dyk ned i en hyggelig eftermiddag med klassiske danske desserter. Lær hvordan æblekage og jordbær med fløde kan varme sjælen, selv midt om vinteren. …Læs mere
En sund og økonomisk morgenmads- eller frokostret med grovkornet agurk. Ideel for vegetarer og dem, der søger en proteinrig og nærende start på dagen…Læs mere
Fejr en særlig fødselsdag med Cecilies hjertevarme fredagsmenu. Fra eftermiddagens frugtsalat og citroncookies til aftenens flødekartofler og hjemmeb…Læs mere